William Shakespeare: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag) Wikificering |
Rodejong (diskussion | bidrag) |
||
Linje 135:
Skuespillenes berømmelse skyldes mange forhold: Shakespeares evne til at fortælle en spændende historie, så både høj og lav kunne spejle sig i den; hans klare persontegning; hans evner som blankversemager; hans humoristiske og tragiske sans, osv.
Temaerne spænder vidt: I nogle skildres magtmenneskets kamp og fald (''[[Richard III (skuespil)|Richard III]], [[Macbeth]]''), i andre jalousiens ødelæggende virkning (''[[Othello (skuespil)|Othello]]'' og ''[[Vintereventyret]]''), utaknemmelighedens følger (''[[Kong Lear (tragedie)|Kong Lear]]'') eller uforsonlighedens magt over ung kærlighed (''[[Romeo og Julie]]'' og ''[[Troilus og Cressida]]''). I sine komedier tager han som regel parti for livsglæden mod [[puritanisme]] og begrænsning, men uden at hylde en hæmningsløs livsudfoldelse. Selv i det [[Antisemitisme|antisemitiske]] ''Købmanden i Venedig'' (se handlingen under''[[Shylock]]'') mærkes en vis objektivitet; skurken Shylock fordømmes for sin mangel på evne til tilgivelse, men Shakespeare viser baggrunden for hans holdning. ''[[Hamlet]]'', det måske mest berømte og omdiskuterede stykke, kan både vise en ung mands reaktion på sin fars død, et menneskes fatale fremturen i [[blodhævn]], og dets handlingslammelse og tvivl. Et tilbagevendende [[Emne|tema]] er magtens [[legitimitet]] og kravene til den magtfulde; et tema, der kommer stærkest til udtryk i ''[[Henrik IV, del 1|Henrik IV]]'' 1 & 2, samt efterfølgeren ''[[Henrik V]]''. Temaet om genoprettelse af menneskelighed efter store fejl dukker også op i forskellige skikkelser: I ''[[Titus Andronicus]]'' er det den [[barbar]]iske romerske feltherre, der gennemgår de forfærdeligste lidelser for at genfinde sin menneskelighed; i ''[[Vintereventyret]]'' kan hovedpersonen først efter mange års bodsgang genvinde sin uskyldigt anklagede og forstødte hustru.
Skuespillene har mange gode kvinderoller, og i det hele taget har kvinderne en mere fremtrædende og nuanceret placering end i f.eks. det samtidige spanske teater. Som bekendt disponerede Shakespeare ikke over [[skuespillerinde]]r; kvinderollerne udførtes i samtiden af drenge (skuespillerelever). At kvinderoller blev opført af drenge ses af, at rollerne trods deres store vægt var uden de store monologer.
Linje 142:
Næst efter [[Bibelen]] er Shakespeares værker den flittigste kilde til engelske vendinger og talemåder. Også på dansk har mange [[citat]]er vundet indpas. Her er nogle af de bedst kendte:
::''Der er noget råddent i Danmarks rige.'' (Marcellus i ''[[Hamlet]]'') [[
::''Der er mere mellem himmel og jord.'' (Hamlet i ''[[Hamlet]]'') Citatet bruges i dag fejlagtigt som en bekræftelse af [[universet]]s mangfold og muligheden for [[overnaturlig]]e [[fænomen]]er. Hamlets bemærkning til Horatio lyder i sin helhed: "''Der er mere mellem himmel og jord, end din filosofi kan forudse,''" og er en [[Kritik|kritisk]] bemærkning for at sætte Horatio på plads.
::''Godt brølet, [[løve]]!'' (Demetrius i ''[[En skærsommernatsdrøm]]'') Ros for en præcis udtalelse.
| |||