Hammer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
SorenRK (diskussion | bidrag) m Smårettelser + {{Kilder}} |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
Ved en '''hammer''' forstås normalt et [[redskab]] bestående af et hoved – oftest af [[metal]] – sat på et skæfte, sædvanligvis lavet af træ. Den bruges til at slå ting i med: kiler, nagler, [[søm]], eller den anvendes til sønderdeling af ting.
Der findes mange forskellige hamre med vidt forskellig størrelse og funktion; de har naturligvis forskellige navne og bruges af mange.
Etymologisk stammer ordet hammer fra
== Hammerens historie ==
Hammeren hører til en af de allerældste former for værktøj; næsten ældre end selve menneskeheden – ganske få dyrearter er i stand til at anvende værktøj, og de bruger først og fremmest sten til at slå med. Der er heller ingen tvivl om, at de ældste hamre blot var tilfældige sten, samlet op og smidt igen hvor der var brug for dem.
Sprogligt har det afsat sig i, at det er et gammelt ord for sten, der anvendes, noget vi ikke umiddelbart tænker over, når vi besøger [[Hammerknuden]] med [[Hammershus]] på [[Bornholm]].
Meget tidligt er det gået op for mennesker, at slagets styrke forøges, hvis hammeren skæftes, hvilket bl.a. fremgår af fund fra den ældre stenalder i form af en vinkelbøjet
I [[bronzealder]] blev hamre støbt i [[bronze]], men så vidt vides er ingen fundet her i landet.
Ellers kendes hamre helt i jern fra [[romersk jernalder]]. Arkæologerne kalder den en smedehammer, og den er fundet sammen med andet smedeværktøj, men den har en umiskendelig lighed med en moderne snedkerhammer.
== Konstruktion ==
En hammer består af et hoved af [[jern]] – i nutiden [[stål]] (evt. et andet metal, eksempelvis blyhammer og messinghammer) eller træ (se træhammer, klaphammer og knippel). Hammerhovedet er forsynet med en bane, en blankpoleret slagflade og ofte med en pen eller et næb i modsatte ende af banen, i så fald er det en penhammer. Pennen kan være en retpen, der vender parallelt med skaftet, en tværpen, der sidder på tværs af skaftet eller kuglepen, udformet mere eller mindre halvkugleformet. Pennen kan være en spidspen, der ender i en kortere eller længere spids. Hammerens hoved er forsynet med et hul kaldt hammerhul, hammerøje, hvor skaftet er sat fast. Af hensyn til skaftets befæstning er hullet normalt dobbeltkonisk, således at man kan presse en kile ned i en slids i skaftenden. Visse hamre er forsynet med en krave, der støtter skaftet (se kløfthammer), andre med knastskinner ("stropper") af jern, boltet eller nittet til skaftet.
Skæftningen er et kapitel for sig. Det er en kendt sag, at et hammerskaft skal kiles fast, og at kilen skal sidde diagonalt. En ordinær Stanleyhammer har hele tre kiler, en af hårdttræ (avnbøg), og to af smedejern, forsynet med modhager. Selve skaftet er heller ikke uvæsentligt.
Hammerskafter er fra helt gammel tid blevet fremstillet af træ, her i landet oftest ask, i USA gerne af hickory, der anses for mere velegnet end ask, idet veddet har bedre egenskaber, hvis hammeren skal anvendes til tungt arbejde, – især det hurtigtvoksede, der har stået på god jord. .
Derudover fremstilles hamre med skafter af stål (fx Stanleys all steel hammer) eller kunststof ([[glasfiber]]). Hamre med kunststofskafter er næppe til salg i Danmark, men en enkelt er set i brug hos hjulmager John Hansen i Hedehusene mellem København og Roskilde. Han havde haft den med fra USA, hvor han købte den i 1950
== Specielle hamre ==
Linje 33:
== Fremstilling ==
Ser man på fremstillingen af en stanleyhammer, så smedes den af en stålstang, og hærdes, banen i vand og kløften i olie, mens den midterste del af hovedet ikke hærdes, men danner stødpude for slaget.
[[Fil:Hammer2.jpg|thumb
For at skaftet ikke skal lide skade, bør en kløfthammer, hvis den anvendes til sømudtrækning, være forsynet med en forstærkning, der støtter både hoved og skaft. En sådan kan være en [[dølle]] eller en krave, smedet sammen med hovedet. Hvorvidt denne form er udbredt i Danmark, haves der ikke nogen statistik på, men den skulle være meget almindelig i [[USA]] og [[England]]. Her i landet sælges for tiden en af mærket Micky, vægt af hoved 565 g. Den er udviklet af en [[grovsmed]] ved navn David Maydole i 1840. Historien er fortalt hos H. R. Bradley Smith, her gengivet efter Salaman:
Linje 48:
Lægtehammeren er en kløfthammer, men den ene klo er forlænget og stærkt tilspidset, formentlig for at den kan fastgøres i et spær, når den anvendes til tagarbejde.
Det er blevet fortalt, at det spidse horn var der, for at tømreren kunne hugge det i en bjælke eller lignende, hvis han var ved at styrte ned fra et tag.
Forbindelsen
I et katalog fra Dansk Stålindustri (1924?) omtales en sjællandsk type, der går igen i senere kataloger fra andre firmaer, hvor en [[Jylland|jysk]] ligeledes er nævnt.
[[Møllebygger]] Frede Dahl har nævnt, at den sjællandske dvs. den der bruges overalt på [[Sjælland]], har affasede hjørner fra skaftøjet ned mod banen, mens den jyske har skarpe kanter.
Linje 83:
* Krigshammer
==
{{reflist}}
{{Kilder}}
==
{{Commonskat|Hammers}}
* http://www.baskholm.dk/haandbog/haandbog.html
Line 92 ⟶ 93:
* [[Folke Jacobsen]]: ''Fag-Ordbog for Træindustrien'', 1932
* http://www.steelinfo.dk/pdf/om%20DSI.pdf
{{autoritetsdata}}
| |||