Odd Fellow Palæet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m konvering fra Skabelon:coor title d/dm/dms til Skabelon:Coord
Korrupt tegnsætning
Linje 8:
I perioden [[1884]]-[[1890]] blev palæet til- og ombygget til brug for koncerter ved arkitekterne [[Johan Schrøder (arkitekt)|Johan Schrøder]] og [[Georg Wittrock (arkitekt)|Georg Wittrock]] for A/S Koncertpalaiset. Arkitekterne opførte i forlængelse af palæets havefacade en stor [[koncertsal]], der lagde beslag på den tidligere [[have]]. Samtidig blev halvdelen af [[Gitter (net)|gitter]][[Mursten|muren]] mod [[Bredgade]] solgt (findes i dag ved [[Søllerød Slot]]), og to [[butik]]s[[pavillon]]er med [[Kuppel|kupler]] blev opført i en [[nyrokoko]]stil. De fleste [[rokoko]]rum i selve hovedbygningen forblev dog uantastede. Palæet blev herefter kendt som ''Koncertpalæet'', og koncertsalen med dens [[akustik]] blev et populært samlingssted i det københavnske kulturliv. I [[1885]] rykkede fotograferne [[Hansen, Schou & Weller]] ind i den ene pavillon, hvor firmaet lå indtil [[1900]].
 
Den 30. august [[1900]] købte [[Odd Fellow Ordenen]] bygningen, hvorefter det nu skiftede det navn til ''Odd Fellow Palæet''. Ordenen indrettede en stor og en lille logesal. Senere blev en tredje logesal indrettet og blev benævnt den nye logesal. Efter Stor-Sire [[Petrus Beyer]]s død, den 4. november 1924, fik den navnet, Petrus Beyer-salen. Den store sal blev bygget i sydfløjens tagetage, og imens lod man palæet restaurere ved [[Christian Mandrup-Poulsen]].
 
I [[1950'erne]] blev de festlige kupler på butikspavillonerne fjernet, da de var utætte, og [[Historicisme (arkitektur)|historicismen]] i mellemtiden var kommet i miskredit. Palæet indeholder omkring 200 rum og ca. 700 [[dør]]e.
Linje 17:
I [[1992]] udbrød en voldsom [[brand]], der opstod under et arrangement i koncertsalen, ved at nogle [[Elektrisk ledning|ledninger]] blev for varme. Branden bredte sig til hovedbygningen og ødelagde bl.a. koncertsalen og det ene kæmpe[[spejl]] i spejlsalen. [[Kartouche]]n med [[våbenskjold]]et i [[sandsten]] faldt ned gennem taget og smadrede [[stuk]]lofterne. Mandelbergs og Fuchs' [[maleri]]er gik endegyldigt tabt i branden.
 
Efter branden stod kun ydermuren af hovedbygningen tilbage. Men siden er palæet blevet genopført og delvist restaureret, men koncertsalen blev ikke genrejst; bl.a. fordi man ikke nødvendigvis ville kunne genskabe den gode akustik. Derved fik palæet sin gamle have tilbage. [[Kulturarvsstyrelsen]] forlangte at [[facade (arkitektur)|facade]]n mod haven, blev genopført som den oprindelig så ud ved opførelsen af det Berckentinske Palæ.
 
== Ejere ==