J.P. Mynster: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Ingen grund til at have hele skabelonen med, når {{km}} kan gøre det
Linje 244:
Hans foreløbige eftermæle blev ikke således, som det ville være blevet, hvis han var død 15 år tidligere. I den henseende delte han skæbne med sin ven Ørsted. Ikke blot gengældte Grundtvig og hans tilhængere ham den bitterhed, han havde næret mod dem; men mange præster, der var overbeviste om, at kirken trængte til større frihed, havde med misbilligelse set de hindringer, han lagde i vejen for udviklingen. Her skal ikke dvæles ved [[Søren Kierkegaard]]s voldsomme angreb på ham, kun skal det bemærkes, at det er besynderligt, at den mand, som selv roste sig af at være den ensomme, ikke havde blik for, i hvor høj grad Mynsters prædiken bar præg af, at også han i ørkenens ensomhed havde fundet Jordans kilder.
 
Mynster havde intet parti, der kunne værge hans navn mod de mange umodne og uforstandige gentagelser af [[Søren Kierkegaard#Kirkestormen (1855)|Kierkegaards angreb]] på ham.<sup title="Kilde mangler">[''[[Wikipedia:Kildeangivelser|kilde mangler]]'']</sup>{{Artikel eller andet|[[Kategori:Kilder mangler (samlet liste)]]{{Artikel eller andet|[[Kategori:Kilder mangler {{#if:|siden {{{dato}}}|}}]]|}} | km}} Men medens disse lød i litteraturen, sad der rundt om i landet mangfoldige præster, der havde gået i hans skole, og mange af kirkens bedste mænd har vedkendt sig, hvor meget de skyldte ham. Efterhånden har også en retfærdigere bedømmelse arbejdet sig frem, og der er nu næppe mange, som ikke ville samstemme med H.L. Martensens en gang så anfægtede ord i en [[prædiken]] kort efter hans død:
 
&nbsp; "I denne hellige Række af sandhedsvidner (fra Apostlene indtil vore Dage) <br />