Krydsning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag)
m Ingen Kilder
Lidt forbedring af artiklen. Mangler stadig kilder. Det meste handler om artshybrider - det bør nok have et separat afsnit.
Linje 1:
{{Ingen kilder|dato= april 2018}}
En '''krydsning''' eller '''hybrid''' er en blanding af to [[art]]er, fremkommet ved [[kønnet formering]]. Man kan derudover også tale om krydsninger mellem [[Underart|underarter]], racer eller sorter.
 
Normalt definerer man populationer som forskellige [[art]]er sådan, atnår de ikke kan få unger/frøforplantningsdygtigt sammenafkom. Men der kan være tilfælde, hvor arter, som er nært beslægtede, trods alt kan få [[steril|sterilt]]e ungerafkom.
 
Det er almindeligt kendt, at [[muldyrMuldyr]]et er fx en normalt [[steril]] krydsning imellem [[hest]] og [[æsel]]. Det kaner dog helt undtagelsesvis skesket, at et (hun-)muldyr fårhar fået et føl,. men føllet vil så altid blive enten en hest eller et æsel.
 
Også hos planter er krydsninger ofte helt eller delvis sterile, men der kaner godt findesmange undtagelser, hvor frugtbarheden er helt normal. Det kan skyldes enten, at "arterne" er noget menneskene har opfundet, eller at mange planter kun kan mødes med hjælp fra mennesker. Et eksempel på sådan et møde har man i den meget ofte sete krydsning mellem arterne [[Sitka-Gran (Picea sitchensis)|Sitka-Gran]] (''Picea sitchensis'') og [[Søjle-Gran (Picea omorika)|Søjle-Gran]] (''Picea omorika'').
 
Hos plantearter kan man nogle steder finde glidende overgange, [[naturhybrid]]er, imellem to arter. Da planter ikke kan flytte sig så nemt som dyr, og naturhybriden ikke kan klare sig de steder, hvor forældrearterne lever, kan man have to selvstændige arter med en naturhybrid.
 
Når først en hybrid plante er opstået - naturligt eller ved menneskelig hjælp - kan den videreformeres ved [[vegetativ formering]], hvilket ofte udnyttes indenfor havebrug og gartneri.
 
==Billeder==