Erling Brene: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Flyt skabelon FD ned til kategorier |
m Flytter stub til {{DK-komponiststub}}; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Erling Brene.gif|thumb|200px|Fotografi af Erling Brene]]
'''Niels Erling Emanuel Brene''' ([[14. november]] [[1896]] i [[København]] – [[17. maj]] [[1980]] i København) var en dansk [[komponist]].
Allerede som 14-årig bestemte Brene sig for at ville være musiker og komponist. Men først måtte han tage en handelsuddannelse. I 1921 blev han optaget på [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]] for at studere violin og komposition, men forlod det hurtigt igen, for at tage undervisning hos [[Ludolf Nielsen]].
Den senromantiske påvirkning fra Ludolf Nielsen blev dog snart erstattet med inspirationen fra især [[Frankrig]]. Hovedparten af hans produktion er inspireret af de motoriske og klanglige impulser fra bl.a. [[Bartok]] og [[Igor Stravinskij]]. Erling Brene forsøgte at holde klarhed i højsædet, både i instrumentationen, melodikken og frem for alt i harmonikken. Hans kunstneriske personlighed var præget af en fuldkommen ærlighed. Han gav ikke en tone fra sig, som ikke var nødvendig. Der er ingen udvendige effekter eller forloren følsomhed i hans musik, intet til at få det til at glide lettere ned. Men det er måske forklaringen på, at hans musik er kendt af de færreste og på vej ind i glemslen.
Linje 10:
I årene halvtredserne og tresserne virkede Erling Brene som sang- og musiklærer på Ellebjergskolen i København, hvor mange elever i de år, lærte ham at kende som en yderst kompetent musiklærer.
Tilbage i [[1930'erne]] hørte han til kredsen omkring [[DUT|UTS]] (Unge Tonekunstneres Selskab/Det Unge Tonekunstnerselskab) og samarbejdede med bl.a. [[Finn Høffding]] og [[fløjtenist]]en [[Johan Bentzon]] om projekter, der skulle bringe musikken ud ad nye veje, folkekoncerter, [[musikdrama]]tik, musik for amatører og undervisning.
Fra [[1912]] til [[1948]] var de fem kunstarter [[arkitektur]], [[skulptur]], [[musik]], [[malerkunst]] og [[litteratur]] en del af [[OL|det olympiske program]] (se [[Kunst ved de olympiske lege]]). Hvert kunstværk skulle have en forbindelse til sport og godkendes af det land, kunstneren repræsenterede. I [[London]] i [[1948]] vandt Erling Brene bronze for kor- og orkesterværket ''Vigeur''.
Erling Brene levede et langt liv, skrev masser af musik, fik meget af det opført, men kun én større ting, en strygekvartet, indspillet på [[LP]].
{{DK-komponiststub}}
== Musik ==
Linje 74:
* Sonatine for klaver (1941)
* op. 36 Symfoni nr. 1 (Det ukuelige sind 1941)
* Blodets Sang (1942)
* op. 38 Divertimento (fløjte, violin, bratsch og cello 1942)
* op. 39 Suite concertante (orkester 1942)
Linje 89:
* Sang til Ellebjergskolens indvielse (1949)
* op. 49b 3 impressioner (klaver? 1949/1954?)
* op. 50 Drengen med fløjten (skoleopera 1950)
* op. 51 Komedieouverture (1950)
* op. 52 Kammerkoncert nr. 1 (violin og strygeorkester 1951)
* Køkkenmøddingen (historie og sang – solister, kor, blokfløjte og slagtøj 1952)
* op. 53 Blomsterpigen som mæcen eller kærligheden drager forbi (strygere? 1952)
* op. 54 Peter Pan (skoleopera 1953)
* op. 55 Under Piletræt (opera efter H.C. Andersen 1954)
* Kantate til Ulrikkenborg Skole (kor + instrumenter? 1955)
Linje 109:
* op. 63 Athena Lemnia (solo, kor og orkester 1961)
* Spanske Kvinder 3 sange (mezzosopran, fløjte, klarinet og slagtøj 1962)
* Erik Glippings drab (1963)
* Aspekter (kor og orkester 1965)
* op. 66 Besøgeren (opera 1964)
* op. 67 Concertino (blokfløjte og klaver 1964)
* 2 klaverstykker (1966)
Linje 129:
* op. 82 Strygekvartet nr. 9 (1971)
* Nattens sange (solo, kor og orkester 1972)
* Stadier, pieces symphonic (orkester og klaver 1972)
* Bøndernes tretanello (kor 1973)
* Concertino (fløjte, cello, klaver og strygere 1973)
| |||