De lange knives nat: Forskelle mellem versioner

2 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
→‎Hitler og SA: Rettet slåfejl
m (bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat)
(→‎Hitler og SA: Rettet slåfejl)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
I mindre grad fortsatte {{lang|de|''[[Sturmabteilung]]''}} (SA), en paramilitær nazistisk organisation, med at være autonom inden for selve partiet. SA var opstået af resterne af [[Freikorps]]-bevægelsen efter 1. verdenskrig. Frikorpsene, som primært bestod af utilfredse tyske veteraner, var nationalistiske organisationer, der var blevet etableret af regeringen i januar 1919, for at imødegå truslen om en kommunistisk revolution, da det viste sig, at der var mangel på loyale tropper. En meget stor del af medlemmerne af frikorpsene mente, at [[dolkestødslegenden|den tyske novemberrevolution havde forrådt]] dem, da Tyskland angiveligt var på nippet til sejr i 1918. Derfor var frikorpsene modstandere af den nye [[Weimarrepublikken|Weimarrepublik]], som opstod ved novemberrevolutionen, og kaldte foragteligt republikkens grundlæggere for "novemberkriminelle". Kaptajn [[Ernst Röhm]] fra ''Reichswehr'' fungerede som forbindelsesofficer til det bayerske frikorps. Röhm fik øgenavnet "Maskingeværkongen af Bayern" i starten af 1920'erne, da han var ansvarlig for oplagring og udlevering af illegale maskingeværer til de bayerske frikorpsenheder. Röhm forlod ''Reichswehr'' i 1923, og blev senere kommandant for SA. I 1920'erne og 1930'erne fungerede SA som en privat milits, som Hitler brugte til at intimidere rivaler og afbryde andre politiske partiers møder, især [[SPD|socialdemokraternes]] og [[KPD|kommunisternes]]. SA blev også kaldet "brunskjorter" eller "stormtropper", og de blev kendt for deres gadekampe med kommunisterne.{{sfn|Reiche|2002|pp=120–121}} De voldelige sammenstød mellem de to grupper bidrog til destabiliseringen af demokratiet i Tyskland.{{sfn|Toland|1976|p=266}} I juni 1932, som blev en af de værste måneder med politisk vold, var der over 400 gadekampe med 82 døde.{{sfn|Shirer|1960|p=165}} Denne destabilisering var afgørende for Hitlers opstigning til magten, ikke mindst fordi den overbeviste mange tyskere om, at når først Hitler blev kansler, ville den udbredte gadevold slutte.
 
Udpegningen af Hitler til kansler efterfulgt af undertrykkelse af alle andre politiske partier end nazistpartiet førte ikke til en afslutning af stormtroppernes gadevold. Da stortroppernestormtropperne ikke længere havde kommunisternes møder at forstyrre gik de nogle aftener amok i gaderne i forbindelse med drukture. De angreb forbipasserende og derpå politiet, som var blevet tilkaldt for at stoppe dem.{{sfn|Evans|2005|p=23}} Klager over stormtroppernes opførsel hobede sig op i løbet af 1933. Udenrigsministeriet klagede endda over tilfælde, hvor brunskjorter mishandlede udenlandske diplomater.{{sfn|Kershaw|1999|p=501}} StortroppernesStormtroppernes opførsel forstyrede den tyske middelklasse og andre konservative grupper, såsom hæren.
 
Hitler valgte at styrke sin stilling over for hæren ved at gribe ind over for dens nemesis, SA.{{sfn|Kershaw|1999|p=435}} Den 6. juli 1933 erklærede Hitler foran en forsamling af højtrangerende nazister, at den nationalsocialistiske revolution var lykkedes. Nu hvor nazistpartiet havde grebet magten i Tyskland, sagde han, var det på tide at styrke kontrollen. Hitler sagde til forsamlingen: "Revolutionen har gennembrudt digerne, men må ledes ind i evolutionens sikre kanaler."{{sfn|Evans|2005|p=20}}
Anonym bruger