|
=== Jagten på Lyø ===
[[Fil:Amtsberg Dannenberg.jpg|thumb|Valdemar-tårnet i det tidligere slot Dannenberg, hvor Valdemar Sejr og sønnen [[Valdemar den Unge]] sad i fangenskab.]]
GrevUnder [[Henriket afjagtselskab Schwerinpå [[Lyø]] følteblev sigValdemar pålokket forskelligi måde[[baghold]] forurettetaf et af Valdemarofrene for sin erobringspolitik, oggrev ved[[Henrik af Schwerin]]. Ved et overfald natten mellem 6. og 7. maj 1223 på [[Lyø1223]], hvor kongen var på jagt, lykkedes det hamgreven at fange Valdemarkongen og hans unge søn medaf samme navn. Henrik førte dem til sin borg, Lenzen, i Brandenburg; senere til Dannenberg på venstre bred afved Elben. I Danmark var bestyrtelsen stor,. imidlertidImidlertid valgtesblev Albert af Orlamünde valgt til rigsforstander. Tidligere havde Valdemar fungeret som allieret for [[pave Innocens 3.]], da han i 1214 fik Frederik 2. indsat som kejser. <ref>//danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valdemar-sejr-1170-1241/</ref> Nu bad man skrevpave tilHonorius paven3. om hjælp. KejserenKejser Otto nærede planer om at få Valdemar udleveret til sig, men de røg hurtig i vasken, navnlig på grund af pave [[Honorius]]’' strenge skrivelse. Men iI øvrigt var paven så at sige Danmarks eneste støtte i disse tider. I Dannenberg indledtes der nupågik lange forhandlinger om fangernes løsladelse; men de strandede på grevens fordringsfuldhed, ogkrav. nuSå faldt kongens fjender ind i Holsten, hvor Albert tabte [[Slagetslaget ved Mölln]] i januar 1225 og togesselv blev taget til fange. Nu[[Forlig]] måtteblev deomsider danske gå til forlig; det sluttedessluttet i november [[1225]] på debetingelse vilkåraf, at Valdemar skulleafstod afstå alle tyske og vendiskeområder, landebortset (undtagenfra [[Rügen]]), og i løsepenge udredebetalte 45.000 mark [[sølv]], forudensamt mange mindre ydelser. Fangerne skulle løslades, efterhånden, som løsesummen[[løsesum]]men betaltesblev betalt. <ref name="Salm 419"/> Ved løskøbelsen indgik også formue efter den afdøde dronning Berengaria, "''alt det [[guld]], som havde hørt til dronningens pryd, med undtagelse af kronen, og det, hun før sin død havde givet kirker og klostre''". <ref>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286784</ref> Først [[19. april]] [[1226]], efter henved tre års fangenskab, blev Valdemar den Unge, noget senere end sin far, sat fri. <ref>http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Konge/Valdemar_den_Unge</ref>
=== Valdemars sidste kamp ===
|
