Begreb: Forskelle mellem versioner

Osv.

 

Alle begreber er også selv fænomener, og kan derfor selv være genstande for forsøg på

begrebsliggørelse.

tenderer hen imod at være/blive generelt karateristiske for den og den klasse/art; F.eks.

ved som prototyper for begrebet: Menneske, at vælge de konkrete individer i den flok

(Ordet: Generelt, kan her læses som: Det som genererer alt ( i den og den sammenhæng)).

Med en sådan nyere opfattelse af begreber og almenbegreber kan også almenbegrebers extensionsindhold (da begreber som det her skitserede, når prototyperne er velvalgte, erklæres for almenbegreber og/eller erklæres at tendere henimod at tilnærme sådanne) falde indenfor det sansbare. Men de abstrakte almenbegreber er også virkelige – forstået på den måde at de '''virker''' i vor systematisering af store datamængder (f.eks. i vor [[klassificering]] af planteriget); og man kan (og bør) gøre brug af en [[dialektik]] ([[vekselvirkning]]/[[samspil]]) imellem de [[konkret]]e og de [[abstrakt (begreb)|abstrakte]] i vore forsøg på at begribe fænomener – i følge [[Ilyenkov]]s syn på dette. (Bemærk: den nye begrebsopfattelse indeholder både konkrete og abstrakte almenbegreber, den klassiske indeholder kun abstrakte almenbegreber).

bemærk: Et konkret almenbegrebs extension indeholder ikke nødvendigvis noget sansbart, og

 

=== Nogle syn på begrebsliggørelses vilkår ===