Åbn hovedmenuen

Ændringer

 
=== Lord Chamberlains Men. ===
I 1594 blev ''Lord Chamberlain’s Men'' gendannet efter en omskiftelig tid for skuespillerne. Med i truppen kom nu foruden Shakespeare selv som skuespiller og dramatiker, Richard Burbage, der som søn af James Burbage som havde bygget Londons første teater i 1576, var født ind i teatret og havde optrådt, fra han var barn; samt den berømte klovn Will Kempe, danser og akrobat, der kom fra truppen ''Leicester's Men.'' Herfra kom også George Bryan og Thomas Pope.<ref>Schoenbaum 1987, s. 184.</ref> De havde alle tre været med i den del af truppen, der i 1586 havde turneret på kontinentet og bl.a. optrådt for [[Frederik 2.|Frederik d. II]]'s hof i [[Helsingør]]. Det sidste ledende medlem af truppen var Augustine Philips, der kom fra ''Lord Strange's Men''.
 
De var alle erfarne og rutinerede skuespillere, og de blev andelshavere i teaterselskabet og udgjorde truppens ledelse. Også to lidt yngre skuespillere, John Heminge og Henry Condell, kom med i truppen som faste medlemmer, men i første omgang dog ikke som andelshavere.
Som skuespiller medvirkede han ikke kun i sine egne skuespil, men også i andres. Det første vi hører, han medvirker i som skuespiller er ''Edward d. I'' af George Peele. Han spillede med i den yngre kollega Ben Jonsons ''Every Man in His Humour'' i 1598, hvor Will Shakespeare er anført som “principal Comoedian”.<ref>Denne oplysning har vi fra folioudgaven af Ben Jonsons skuespil, der udkom i 1616.</ref> Det blev opført på “The Curtain” af ''Lord Chamberlain´s Men''. Og han spillede også med i Ben Jonsons sidste, tapre forsøg på at slå igennem som tragedieforfatter med ''Sejanus'' i 1603''.'' Her er han anført som "principall Tragoedian". Det blev opført på ''The Globe'' af Shakespeares trup, men faldt, og den brave Ben Jonson opgav modstræbende tragedien og holdt sig til satiren.
 
Af øvrige roller Shakespeare spillede kan nævnes Kong Henry i [[Henrik d.IV]],'' genfærdet i ''Hamlet'' og kong Duncan i ''Macbeth''. Han spillede også ”Chorus” i ''Henrik d. V'', hvor han guider tilskuerne igennem den komplicerede handling, der foregår både i England og Frankrig, og hvor han i epilogen siger: ”Her knæler digteren...” (''Our bending author...'') I epilogen til ''Henrik d. IV, 2,'' er han usædvanlig dristig og åbenhjertig ved at tilstå overfor sit publikum, at han efter det forrige stykke, som ikke gjorde lykke, havde lovet dem et bedre, hvilket han nu stod til ansvar for. Den charmerende og yndefulde tekst viser, at han er kostumeret som danser, så han har været omklædt til den lille danseopvisning, en ”jig”, der traditionelt fulgte efter tragedierne og de historiske skuespil. Dans og fægtning var nogle af de discipliner, der hørte til en skuespillers færdigheder.
 
=== The Globe. ===
72

redigeringer