Christiansfeld: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Kaare, fjerner ændringer fra 85.81.77.230 (diskussion | bidrag)
Linje 90:
I [[1768]] besøgte Christian 7. og hans livlæge [[Johann Friedrich Struensee]] Brødremenighedens koloni [[Zeist]] i [[Nederlandene]]. De så et bysamfund med en blomstrende industri og en livlig økonomi. Sådan et kraftcenter ville de også gerne have i Danmark, og Brødremenigheden tog imod en opfordring til at bygge en koloni i Danmark. Nu var det slut med stramme betingelser. I den [[koncession]], som kongen underskrev 10. december [[1771]] – hvor Struensee reelt regerede Danmark – fik brødrene bl.a. 10 års skattefrihed, statstilskud på 10% til alle bygninger, der blev opført i de 10 år, toldfrihed, egen domstol, ingen militærtjeneste, ingen tvungne [[laug]]smedlemskaber og [[teologi]]sk frihed inden for den danske statskirke. Og alle danskere kunne frit tilslutte sig brødrene, hvis menigheden ville optage dem. Efter Struensees fald året efter besluttede de nye magthavere at bekræfte koncessionen.
 
I [[1772]] købte Brødremenigheden det sønderjyske krongods Tyrstrupgård, og projekteringen af byen startede efter en streng byplan, hvor forbilledet ikke længere var Hernnhut, men Herrnhaag fra [[1742]]. Den ideelle by var beskrevet i detaljer: længde og bredde på kirkepladsen, der var byens centrum; bredden af de to parallelle hovedgader, der indrammede pladsen; og havernes størrelse, for det var noget så nyt som en haveby, man anlagde med både prydhaver og nyttehaver. Ved den nordlige hovedgade lå SøsterhusetSøstrehuset og Enkehuset, så kvinderne kunne gå den lige vej til kirkens norddør, og ved den sydlige hovedgade lå Brødrehuset, hvorfra mændene gik til syddøren. Disse 3 "korhuse" var en slags kollektiver for menighedens ugifte medlemmer – der var ikke et til enkemændene, for de forventedes at finde en ny kone og danne en ny familie, som skulle bo i et almindeligt familiehus. Kirkegården [[Gudsageren]] er også kønsopdelt, kvinderne ligger mod øst og mændene mod vest. Gravstederne er ens og har kun en lille liggende sten. Gravstederne sløjfes ikke, men skal ligge evigt.
 
I [[1773]] blev de første 3 huse bygget: præstebolig, forstanderbolig og et, der simpelthen hed "det 1. hus" og rummede menighedens første kirkesal indtil den rigtige kirke, Salshuset, blev færdigt. Det 1. hus var stort nok til de 22 brødre, der var med i starten. I de første 9 år blev der bygget 35 huse, og omkring år 1800 var byen færdigbygget. I [[1806]] toppede menigheden med 756 medlemmer. Byen tiltrak håndværksmestre fra Tyskland, så 21 fag var repræsenteret, bl.a. farveri, lysstøberi, sæbesyderi, [[kakkelovn]]sfabrik, cigar- og tobaksfabrik, [[klaver]]fabrik, [[hattemager]]i, rebslageri, margarinefabrik, apoteker, [[tårnur]]mageri, [[sølvsmed]]je, [[trykkeri]], [[bogbinder]] og, [[honningkage|honningkagebager]]bageri . Byen er stadig berømt for sine honningkager – en tradition, der går tilbage til [[1783]]. Byen havde også handelshuset Spielwerk.
 
=== Brødremenighedens Hotel ===