Åbn hovedmenuen

Ændringer

De var alle erfarne og rutinerede skuespillere, og de blev andelshavere i teaterselskabet og udgjorde truppens ledelse. Også to lidt yngre skuespillere, John Heminge og Henry Condell, kom med i truppen som faste medlemmer, men i første omgang dog ikke som andelshavere.
 
Dertil kom et tilsvarende antal ''”hired men”'', løst ansatte skuespillere på dagløn samt de uundværlige drengeskuespillere, der udførte kvinderollerne. Shakespeare forblev i dette selskab til sin død og skrev ikke for andre teaterselskaber.<ref>Schoenbaum 1987, s. 184.</ref> 
 
Som skuespiller medvirkede han ikke kun i sine egne skuespil, men også i andres. Det første vi hører, han medvirker i som skuespiller er ''Edward d. I'' af George Peele. Han spillede med i den yngre kollega Ben Jonsons ''Every Man in His Humour'' i 1598, hvor Will Shakespeare er anført som “principal Comoedian”.<ref>Denne oplysning har vi fra folioudgaven af Ben Jonsons skuespil, der udkom i 1616.</ref> Det blev opført på “The Curtain” af ''Lord Chamberlain´s Men''. Og han spillede også med i Ben Jonsons sidste, tapre forsøg på at slå igennem som tragedieforfatter med ''Sejanus'' i 1603''.'' Her er han anført som "principall Tragoedian". Det blev opført på ''The Globe'' af Shakespeares trup, men faldt, og den brave Ben Jonson opgav modstræbende tragedien og holdt sig til satiren.
72

redigeringer