Nørrebro: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 98:
Men saneringen af Nørrebro blev gennemført, og det Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende – der blev bygget nye boligkarréer, lejlighederne blev gjort større, og der blev anlagt grønne anlæg i gårdene. Det betød også, at befolkningen atter blev udskiftet, således at Nørrebro den dag i dag atter er et sammensat kvarter. I 1960'erne og 1970'erne slog en del [[gæstearbejder]]e sig ned på Nørrebro, og i dag har bydelen derfor en stor andel beboere med anden etnisk baggrund. Det sætter et betydeligt præg på bybilledet. Nørrebrogade og mange af de nærliggende gader rummer således en mængde selvstændige erhvervsdrivende med [[indvandrer]]baggrund, der driver eksempelvis specialforretninger, [[pizzeria]]er, [[restaurant]]er, [[frisør]]er, [[kiosk]]er, [[slagter]]e og [[cykelsmed|cykelhandler]].
I [[efterkrigstiden]] blev Nørrebro også hjemsted for en række forskellige [[subkultur]]er, der kulturelt og/eller politisk lagde afstand til den dominerende samfundsorden. De mest fremtrædende har været [[slumstormer]]ne og [[Nørrebros Beboeraktion]] i 1970'erne, [[bz-bevægelsen]] i 1980'erne, [[Autonom (politik)|de autonome]] og miljøet omkring [[Ungdomshuset]] i 1990'erne. Subkulturernes kulturelle mangfoldighed forbindes ofte med noget positivt, men sameksistensen med det omgivende samfund har ikke altid været gnidningsfrit. Således har de forskellige grupper været involveret i optøjer af forskellig art, som ofte har fået meget plads i avisspalterne. I løbet af 1980'erne opstod der flere gadekampe og besættelse af flere tomme huse, blandt andet [[Allotria-huset|Allotria]] i [[Korsgade]], der blev omdannet til BZ'er-kollektiver. I 1983 blev Allotria-huset stormet i en aktion, hvor op mod 1.000 politibetjente deltog. Imidlertid havde BZ'erne forladt huset gennem en 13 meter lang tunnel fra kælderen til en nærliggende blikkenslagerforretning.[[Fil:Ungdomshuset.jpg|thumb|Ungdomshuset på Jagtvej]]I kølvandet på 1980'ernes aktioner fandt [[18. maj-urolighederne|de hidtil voldsomste uroligheder]] i efterkrigstiden sted på Nørrebro efter det danske ja til [[Maastricht-traktaten]] [[18. maj]] [[1993]]. En demonstration udviklede sig voldsomt. Demonstranterne kastede med [[brosten]] mod politiet, der svarede igen med at affyre deres tjenestevåben.
Ungdomshuset blev grundlagt i 1982, da Weidekamp gav de unge aktivister brugsretten til Folkets Hus på Jagtvej 69. Indtil nedrivningen i 2007 var stedet kendt som tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper unge, der ønskede en alternativ og antiautoritær bolig- og livsform. I dagligdagen afspejler subkulturernes kulturelle mangfoldighed sig i et utal at kulturelle begivenheder såsom [[folkekøkken]]er, kulturforeninger og -festivaler, [[gadekunst]] og ikke mindst Nørrebros farverige gadeliv. Således har mange kunstnere ladet sig inspirere af eller startet deres karriere indenfor alternative miljøer som eksempelvis Ungdomshuset. Herunder kan nævnes [[Huskmitnavn]], [[Natasja]] og [[Sort Sol]].
=== Nørrebro i 2000-tallet ===
Fra 2000 har Nørrebro undergået en ny bølge af byfornyelse og renovering, dog af en noget mere skånsom karakter end saneringen i 1970'erne. I 2004 påbegyndte [[Realdania]] og Københavns Kommune således et større byfornyelsesprojekt i Mimersgadekvarteret, blandt andet med det formål at skabe flere grønne områder. Det har foreløbigt resulteret i [[lommepark]]en i [[Odinsgade]] og renoveringen af [[BaNanna Park]] i [[Nannasgade]]. Af andre større projekter kan nævnes etableringen af [[Korsgadehallen]] i 2005-06, forskønnelsen af Stefansgade, renoveringen af Nørrebroparken i 2006-2007, forsøgene med at mindske biltrafikken på Nørrebrogade i 2008, renovering af Nørrebrohallen i 2011, anlæggelse af den farverige [[Superkilen]], der ligger mellem Nørrebrogade og Tagensvej langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen, og endelig åbningen af [[Mimersparken]], der ligger på gamle DSB-areal mellem Bispebjerg Station og Mjølnerparken.
Line 111 ⟶ 108:
Bydelen præges dog fortsat til tider af uroligheder. Det kom således til udtryk i forbindelse med salget og rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej: I 2000 solgte Københavns Kommune Ungdomshuset til aktieselskabet Human A/S, der året efter overdrog huset til [[frikirke]]n [[Faderhuset]]. I 2006 afgjorde [[Fogedret]]ten, at Ungdomshuset skulle ryddes, og den 12. december 2006 afslog Faderhuset et købstilbud fra [[Fonden Jagtvej 69]]. Det førte til en voldsom uanmeldt demonstration til fordel for bevarelse af Ungdomshuset den 16. december 2006, hvor [[aktivist]]er tændte bål i gaderne, opstillede barrikader og kastede med sten mod politiet, som svarede igen med [[tåregas]] og anholdelse af i alt 273 demonstranter - heraf 84 udenlandske aktivister, især fra [[Norge]], [[Sverige]] og [[Tyskland]]. En række butikker fik ødelagt deres facader.<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/indland/over-200-kraeves-faengslet-efter-noerrebro-uro Over 200 kræves fængslet efter Nørrebro-uro. Nyhed på DR's hjemmeside 17. december 2006.]</ref>
[[Fil:Norrebro.jpg|thumb|De ikoniske neonskilte ved [[
Den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset ryddet af politiet, hvilket blev fulgt af nye demonstrationer og kampe mellem unge og politiet. Politiet anholdt 47 demonstranter ved en [[knibtangsmanøvre]] mod en demonstration på Nørrebrogade, da der blev kastet med sten og flasker mod politiet. Anholdelserne fik et længere efterspil, da det viste sig, at de anholdte ikke havde taget del i stenkastningen. <ref>[http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-10120266.html Politi-manøvre fangede forkerte. Nyhed på tv2.dk 22. januar 2008.]</ref> Den 6. marts blev huset jævnet med jorden. Siden er et nyt ungdomshus dog oprettet, nemlig [[Ungdomshuset på Dortheavej 61]] – i [[Nordvestkvarteret]].
Line 117 ⟶ 116:
I de senere år har Nørrebro flere gange været i centrum for bandekrige mellem kriminelle grupper. Det gjaldt for [[bandekrigen]] mellem [[Hells Angels]] og indvandrergruppen [[Blågårds Plads-banden]], der foregik i 2008-12 kostede adskillige mennesker livet.<ref name=soei/> I sommeren 2017 udbrød der på ny en bandekrig på Nørrebro, denne gang mellem medlemmer af [[Loyal to Familia]], der bl.a. består af tidligere Blågårds Plads-bandemedlemmer, og personer med baggrund i banden Brothas, hvis hjemsted er Mjølnerparken.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-gaetter-paa-aarsag-til-bandeopgoer-hash-uvenskab-og-jalousi Politiet gætter på årsag til bandeopgør: Hash, uvenskab og jalousi. Artikel på dr.dk 11. august 2017.]</ref>
▲[[Fil:Norrebro.jpg|thumb|De ikoniske neonskilte ved [[Søerne|Søerne]], der adskiller brokvarteret fra [[Indre By|Indre By]]]]
== Demografi ==
| |||