Hjemmestyre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
{{dansk synsvinkel}}; sprog; link
mNo edit summary
Linje 2:
'''Hjemmestyre''' giver borgere i en administrativ del af et rige mulighed for at udøve regerende magt på administrative delområder som er overdraget til den af den centrale regering. I Danmark har man indført hjemmestyre med det formål at overføre [[kompetence]] og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til henholdsvis færøske og grønlandske politiske myndigheder. Begrebet stammer fra [[Irland (land)|Irland]], der forgæves forsøgte at få ''home rule'' i [[1800-tallet]].
 
Hjemmestyrede områder i det [[Rigsfællesskab|danske Rigsfællesskab]] var den politiske forvaltning på [[Færøerne]] 1948-2005<ref>[http://www.stm.dk/_a_2565.html stm.dk - Den færøske selvstyreordning]</ref> og i [[Grønland]] i årene 1979-2009, i 2005 og 2009 fik Færøerne og Grønland øget selvstyre og kaldes selvstyrende lande<ref>[http://www.nora.fo/information/nyheder/nyhed/vestnordiske-lande-ikke-selvstyrende-omraader/ nora.fo - Vestnordiske lande - ikke selvstyrende områder]</ref> eller områder<ref>[http://www.norden.org/da/fakta-om-norden-1/de-nordiske-lande-og-faeroeerne-groenland-og-aaland/fakta-om-groenland Norden.org - Fakta om Grønland]</ref><ref>[http://www.norden.org/da/fakta-om-norden-1/de-nordiske-lande-og-faeroeerne-groenland-og-aaland/fakta-om-faeroeerne Norden.org - Fakta om Færøerne]</ref> indenfor rigsfællesskabetKongeriget i rigsfællesskab mellem Danmark, Færøerne og Grønland.
 
I Finland findes der selvstyre på [[Ålandsøerne]]. I Storbritannien er [[Skotland]] et eksempel. Se evt. også [[Commonwealth]] og [[Selvstyre]].
 
== Hjemmestyrende, senere selvstyrende, områder i Det Danske RigsfællesskabKongeriget ==
 
Færøerne og Grønland fik hjemmestyre i henholdsvis 1948 og 1979. Senere fik de øget selvstyre med selvstyrestyreordningerne, som for Færøernes vedkommende trådte i kraft i 2005 og for Grønlands vedkommende i 2009. Med hjemmestyre og senere selvstyreordningerne er der overført kompetence og ansvar til de færøske og de grønlandske myndigheder, der således forvalter de samfundsopgaver, som er overtaget fra staten, fastsætter lovgivning for disse områder og har et selvstændigt økonomisk ansvar for opgavernes løsning. Staten yder årligt et generelt økonomisk tilskud til Færøerne og til Grønland.<ref>[http://www.emu.dk/modul/baggrund-f%C3%A6r%C3%B8erne-i-rigsf%C3%A6llesskabet - emu.dk - Baggrund for Færøerne i rigsfællesskabet]</ref>
Linje 31:
 
=== Grønland ===
{{main|Grønlands HjemmestyreSelvstyre}}
{{se også|Grønlands Hjemmestyre}}
Grønland har haft hjemmestyre siden [[1. maj]] [[1979]], hvor ''Lov om Grønlands Hjemmestyre'' trådte i kraft. Af hjemmestyreloven fremgår det, at Grønland i "national, kulturel og geografisk henseende indtager en sådan særstilling", at ”Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige”.
[[Grønlands Hjemmestyre]] består af [[Grønlands Landsting]] som er en folkevalgt forsamling ([[parlament]]), og [[Grønlands Landsstyre]] ([[regering]]), der er politisk ansvarlig for hjemmestyrets daglige drift. Landsstyret serviceres af en række [[direktorater]], der svarer til centraladministrationen i andre lande.
 
Grønland har haft selvstyre siden [[21. juni]] [[2009]], hvor Grønlands Selvstyre er stadfæstet ved "Lov om Grønlands Selvstyre" og afløste [[Grønlands Hjemmestyre]], der havde fungeret i perioden 1. maj 1979 og frem til 21. juni 2009. Med indførelsen af selvstyre anerkendes det grønlandske folk officielt af Danmark, som et eget folk i henhold til [[Folkeret]]ten. Den folkeretslige status som eget folk er en betingelse i [[international ret]] for en eventuel løsrivelse og ny statsdannelse.
Næstsidste formand for [[Grønlands Landsstyre]] var [[Hans Enoksen]] fra partiet [[Siumut]], mens nuværende formand for [[Naalakkersuisut]] er [[Kuupik Kleist]] fra partiet [[Inuit Ataqatigiit]].
 
[[Grønlands HjemmestyreSelvstyre]] består af [[Grønlands Landsting]] som er en folkevalgt forsamling ([[parlament]]), og [[Grønlands Landsstyre]] ([[regering]]), der er politisk ansvarlig for hjemmestyretsselvstyrets daglige drift. Landsstyret serviceres af en række [[direktorater]], der svarer til centraladministrationen i andre lande.
Grønlands Landsstyre besluttede ved årsskiftet 1999-2000 at nedsætte en [[selvstyrekommission]]. Baggrunden var den udvikling, der er foregået siden hjemmestyret blev indført i 1979, hvor stadig flere sagsområder er overtaget af hjemmestyret, samtidig med at Grønlands forhold til omverdenen har ændret sig. En sådan ændring er fx Danmarks medlemskab af [[EU]], hvor Danmark i stigende grad overfører kompetence til EU. Sideløbende foregår der i verden generelt en globaliseringsproces, der fordrer at Grønland selvstændigt kan varetage sine interesser. På den baggrund fandt det daværende Landsstyre det nødvendigt at iværksætte et arbejde, der skulle klarlægge Grønlands fremtidige stilling inden for [[rigsfællesskabet]].
 
Nuværende formand for [[Grønlands Landsstyre]] er [[Kim Kielsen]] fra partiet [[Siumut]].
En anden vigtig opgave var desuden at beskrive hjemmestyrets nuværende [[forfatningsretlig]]e stilling, samt udarbejde et grundlag for at udvikle Grønlands selvstændighed inden for rigsfællesskabets rammer.
 
Grønlands Landsstyre besluttede ved årsskiftet 1999-2000 at nedsætte en [[selvstyrekommission]]. Baggrunden var den udvikling, der er foregået siden hjemmestyret blev indført i 1979, hvor stadig flere sagsområder er overtaget af hjemmestyret, samtidig med at Grønlands forhold til omverdenen har ændret sig. En sådan ændring er fx Danmarks medlemskab af [[EU]], hvor Danmark i stigende grad overfører kompetence til EU. Sideløbende foregår der i verden generelt en globaliseringsproces, der fordrer at Grønland selvstændigt kan varetage sine interesser. På den baggrund fandt det daværende Landsstyre det nødvendigt at iværksætte et arbejde, der skulle klarlægge Grønlands fremtidige stilling inden for Kongeriget ([[rigsfællesskabet]]).
Kommissionen afleverede sin betænkning 11. april 2003, hvor den foreslog en ''”Partnerskabstraktat mellem Grønland og Danmark om Grønlands selvbestemmelsesret”'' for at signalere, at der – også i fremtiden – ønskedes et godt og tæt forhold mellem rigsfællesskabets parter, og at dette forhold skulle baseres på opfattelsen af ligeværdige parter, der gensidigt respekterer hinanden. Det er Selvstyrekommissionen opfattelse, at [[selvstyre]] så vidt muligt bør hvile på en selvbærende økonomi, hvor statens [[bloktilskud]] til Grønland på sigt reduceres væsentligt. Derfor var det vigtigt i fremtiden at fokusere på den samlede økonomi i samfundet, herunder ikke mindst Grønlands samhandel med udlandet.
 
En anden vigtig opgave var desuden at beskrive hjemmestyrets nuværende [[forfatningsretlig]]e stilling, samt udarbejde et grundlag for at udvikle Grønlands selvstændighed inden for Kongerigets (rigsfællesskabets) rammer.
 
Kommissionen afleverede sin betænkning 11. april 2003, hvor den foreslog en ''”Partnerskabstraktat mellem Grønland og Danmark om Grønlands selvbestemmelsesret”'' for at signalere, at der – også i fremtiden – ønskedes et godt og tæt forhold mellem Kongerigets (rigsfællesskabets) parter, og at dette forhold skulle baseres på opfattelsen af ligeværdige parter, der gensidigt respekterer hinanden. Det er Selvstyrekommissionen opfattelse, at [[selvstyre]] så vidt muligt bør hvile på en selvbærende økonomi, hvor statens [[bloktilskud]] til Grønland på sigt reduceres væsentligt. Derfor var det vigtigt i fremtiden at fokusere på den samlede økonomi i samfundet, herunder ikke mindst Grønlands samhandel med udlandet.
 
Betænkningen behandledes efterfølgende i Grønlands Landsting og der blev udarbejde et mandat som oplæg til forhandling med den danske regering, der resulterede i, at Grønlands landstyreformand [[Hans Enoksen]] og den danske statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] 21. juni 2004, på 25. årsdagen for indførelse af hjemmestyre i Grønland, underskrev et [[kommissorium]] for en [[grønlandsk-dansk selvstyrekommission]]. Hovedopgaven for kommissionen var, med udgangspunkt i Grønlands nuværende forfatningsmæssige placering, og i overensstemmelse med det grønlandske folks [[Den nationale selvbestemmelsesret|selvbestemmelsesret]] i henhold til [[folkeret]]ten, at overveje og stille forslag om, hvordan de grønlandske myndigheder kan overtage yderligere [[kompetence]], hvor dette er forfatningsmæssigt muligt.