Landskabsmaleri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
wikilink, småret
Linje 1:
[[Fil:Altdorfer-Donau.jpg|thumb|Albrecht Altdorfer, ''Donaulandskab med [[Schloss Wörth]]'', 1522.]]
[[Fil:Casa di via graziosa, scena dell'odissea (attacco dei lestrigoni), I secolo ac.jpg|thumb|left|''Laistrygonerne'' overfalder Odysseus]]
[[Fil:Annibale Carracci 002.jpg|thumb|Annibale Carracci, ''Fisketuren'', 1596]]
[[Fil:Paul Bril 001.jpg|thumb|Paul Bril, ''Fantastisk bjerglandskab'', 1598]]
Line 8 ⟶ 9:
[[Fil:Joseph Mallord William Turner 015.jpg|thumb|Joseph Mallord William Turner, ''Parken ved Petworth House'', ca. 1830]]
[[Fil:Corot.villedavray.750pix.jpg|thumb|Camille Corot, ''Ville d'Avray'', ca. 1867]]
 
Et '''landskabsmaleri''' er et [[maleri]], der har [[landskab]]et som sit [[Motiv (afbildning)|motiv]]. Blandt de betydeligste landskabsmalere er [[Caspar David Friedrich]]<ref>Vaughan, William (1980), ''German Romantic Painting'', New Haven: Yale University Press, ISBN 0-300-02387-1, side 65</ref> og [[J.M.W. Turner]]<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1670528,00.html Richard Lacayo, "The Sunshine Boy", [[Time Magazine]], 11. oktober 2007]</ref> begge fra den [[Romantisme|romantiske]] periode. Landskabsmalerier har væreter kendt blandt [[Menneskets oldtid|oldtidens]] folkeslag, der også afbildedefra deresalverdens omgivelserregioner.
 
Men ligesom litteraturen til fulde viser de [[Antikken|antikke]] folkeslags levende interesse for naturens skønhed, giver ogsåog oldtidsfund — både kunstneriske og litterære — giver os beviset for, atdatidens interesseninteresse for billedlig fremstilling, af landskabeliger skønhedlandskabet, ikke lå antikkensom, fjern.i Idenne langetid tidsrummest fremtræder dog landskaberne mestmed som baggrund eller i rent dekorative øjemed. I den [[Alexander den Store|alexandrinske]] tid med dens mere udprægede natursans fik landskabet et selvstændigere præg. Som ejendommeligtet klassisk eksempel på senere antikt[[Senantikken|senantikt]] landskabsmaleri kan nævnes [[Odysseen|Odyssé]]-landskabernefreskerne fra ''Casa di via Graziosa'', fundneder illustrerer [[Esquiliner-Højen]]scener ifra [[RomOdysseen|Odyssén]], nu opstillet i [[VatikanetVatikanmuseet]]; andre eksempler kendes fra fundene i [[Pompeji]] og [[Herculaneum]].
 
I [[middelalderen]] har landskabsmaleriet dårlige vækstbetingelser. Efter middelalderligt kirkesyn var naturlivet, som det rørte sig i sø og skov, mark og bjerg, fyldt med onde dæmoners magt.{{kilde mangler|dato=Uge 48, 2010}} Italienerne synes at have været de første, der kunne iagttage og nyde landskabet som noget skønt. Helt ind i middelalderen går der som svage striber af denne skønhedsfølelse, der brød frem i fuldt sollys med [[renæssance]]n, [[Frans af Assisi]], [[Dante]]; senere [[Francesco Petrarca]], [[Aeneas Sylvius]]' skildring af italienske natur, [[Spinello Aretino]]s af en solnedgang.