Blitzkrieg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 185.15.127.127 (diskussion | bidrag)
Om tyskernes materielle underlegenhed.
Linje 1:
{{harflertydig}}
'''Blitzkrieg''' - direkte oversat "lynkrig" - er en militær[[strategi]] udviklet i [[Tyskland]] i [[1930'erne]]. Ordet ''Blitzkrieg'' betyder direkte oversat "lynkrig". Doktrinen tager sit udspring i tanker opstået umiddelbart efter [[1. verdenskrig]] og nedskrevet af [[B.H. Liddell Hart]]. [[Heinz Guderian]] <ref>https://www.warhistoryonline.com/world-war-ii/heinz-guderian-the-father-of-the-blitzkrieg.html</ref> læste med stor interesse disse og videreudviklede Panzertaktikkenpanzertaktikken til også at inkludere [[jagerbomber]]e og [[artilleri]] i nær tilknytning til hinanden.
 
== Baggrund ==
Tanken bag strategien var, at Tyskland ville tabe en krig, hvis den udviklede sig til en [[stillingskrig]], således som det var sket under 1. verdenskrig 20 år tidligere. Derfor måtte krigen blive kort og brutal; fjenden skulle slås så hurtigt som muligt, ligesom under [[Denden fransk-preussiske krig]]. ''Blitzkrieg'' havde især sine tilhængere blandt den "yngre" del af den tyske generalstab. Især [[Heinz Guderian]], [[Erich von Manstein]] og [[Erwin Rommel]] agiterede kraftigt for denne nye taktik. Når strategien også blev ført ud i livet, skyldes det blandt andet, at [[Adolf Hitler]] var meget begejstret for denne nye idé – sandsynligvis fordi han selv havde mærket konsekvensen af stillingskrig under 1. verdenskrig.
 
Fart var altafgørende i ''Blitzkrieg''. Fjendens linjer skulle gennembrydes på et snævert område med simultan brug af fly, artilleri og en massiv spydspids af [[kampvogn]]e. Målet var at gennembryde fjendens linjer og gøre brug af kampvognens overlegne mobilitet. Med gennembruddet af fjendens linjer kunne kampvognene ødelægge fjendens kommunikationssystem[[kommunikation]]ssystem, [[infrastruktur]], [[ammunitionsdepot]]er og forsyningslinjer mv. Fjenden skulle således slås allerede i det første slag. Efter kampvognene fulgte [[infanteri]]et, typisk til fods, og deres opgave var at nedkæmpe fjenden i de områder, hvor kampvogne ikke kunne bruge deres mobilitet.
Tanken bag strategien var, at Tyskland ville tabe en krig, hvis den udviklede sig til en [[stillingskrig]], således som det var sket under 1. verdenskrig 20 år tidligere. Derfor måtte krigen blive kort og brutal; fjenden skulle slås så hurtigt som muligt, ligesom under [[Den fransk-preussiske krig]]. Blitzkrieg havde især sine tilhængere blandt den "yngre" del af den tyske generalstab. Især [[Heinz Guderian]], [[Erich von Manstein]] og [[Erwin Rommel]] agiterede kraftigt for denne nye taktik. Når strategien også blev ført ud i livet, skyldes det blandt andet at [[Adolf Hitler]] var meget begejstret for denne nye idé – sandsynligvis fordi han selv havde mærket konsekvensen af stillingskrig under 1. verdenskrig.
 
Fart var altafgørende i Blitzkrieg. Fjendens linjer skulle gennembrydes på et snævert område med simultan brug af fly, artilleri og en massiv spydspids af [[kampvogn]]e. Målet var at gennembryde fjendens linjer og gøre brug af kampvognens overlegne mobilitet. Med gennembruddet af fjendens linjer kunne kampvognene ødelægge fjendens kommunikationssystem, [[infrastruktur]], [[ammunitionsdepot]]er og forsyningslinjer mv. Fjenden skulle således slås allerede i det første slag. Efter kampvognene fulgte [[infanteri]]et, typisk til fods, og deres opgave var at nedkæmpe fjenden i de områder hvor kampvogne ikke kunne bruge deres mobilitet.
 
== Anvendelser ==
[[Fil:Poland2.jpg|thumb|right|250px|''Blitzkrieg''-taktikken blev benyttet ved [[felttoget i Polen i 1939|invasionen af Polen]] i 1939. Hurtigt fremrykkende hærgrupper omringer de polske styrker (blå cirkler).]]
Ved [[felttoget i Polen i 1939]] kunne man se elementer af denne strategi. Men det var først med angrebet på [[Frankrig]], også kendt som [[Slagetslaget om Frankrig]], [[Slagetslaget om Holland|Holland]] og [[Slagetslaget om Belgien (1940)|Belgien]], at verden for alvor fik øjnene op for, hvad ''Blitzkrieg'' kunne betyde på slagmarken[[slagmark]]en. På seks uger blev landene nedkæmpet og ''[[British Expeditionary Force]]'' fordrevet af en, på papiret, ret underlegen tysk hær – både mht. antallet af soldater, men især hvad angår antallet af kampvogne. Tyskerne havde tre millioner soldater; [[kampvognde allierede]] en million flere. Tyskerne havde 2.439 [[stridsvogn]]e; de allierede havde 4.204. Mens ''[[Wehrmacht]]s'' stridsvogne havde 3 cm tyk pansring, havde de franske 6 cm og de engelske 8 cm [[stål]]. ''[[Luftwaffe]]'' rådede over 3.578 [[kampfly]]; de allierede over 4.469. <ref>Norman Ohler: Hitlers rus (s. 71), forlaget Spartacus, Oslo 2016, ISBN 978-82-430-1931-4</ref> Alt talte for et felttog i tyskernes disfavør, men endte med en strålende [[sejr]].
 
''Blitzkrieg'' blev også anvendt under den tyske [[offensiv]] på [[Balkanhalvøen|Balkan]] i foråret [[1941]] og under kampene i [[Ørkenkrigen|Nordafrika]]. Strategien kom dog til kort i [[Operation Barbarossa|angrebet på Sovjetunionen]] i sidste halvdel af [[1941]], men har dog siden dannet skole for alverdens militære styrker.
 
Under [[Seksdageskrigenseksdageskrigen]] i [[1967]] anvendte [[Israel]] med succes samme [[princip]] over for de arabiske styrker.
 
== NATO ==
I [[1970'erne]] udviklede [[NATO]] ''AirLand Battle''-konceptet, som var en slags "forsvars-blitzkrieg''Blitzkrieg''". I en eventuel [[3. verdenskrig]] kunne [[Warszawapagten]]s blitzkrieg''Blitzkrieg'' i Centraleuropa standses med taktiske [[kernevåben]]. For at undgå en eskalation til [[atomkrig]], skulle ''AirLand Battle''-doktrinen foretage koncentrerede angreb på Warszawapagtens spydspidser med konventionelle land- og flystyrker. Tropper i statiske forsvarspositioner, ville være oplagte mål for sovjetiske kernevåben, så NATO's styrker skulle være spredte, men mobile nok til at kunne samles foran angrebskilerne. Warszawapagtens numerisk overlegne panserstyrker skulle nedkæmpes med [[kamphelikopter]]e, [[klyngebombe]]r og særlige [[A-10 Thunderbolt II]]-fly. Den teknologiske udvikling havde fremmet C<sup>3</sup> (''Command, Control, and Communications''), der var vital for hurtigt at kunne dirigere NATO-styrkerne til de rigtige steder, og undgå [[egenbeskydning]].
 
== Noter ==
{{milistub}}
 
[[Kategori:Militær]]