Norges grundlov: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sasper (diskussion | bidrag) →Sprog: Grundloven blev i 2014 ændret til norsk |
Pinnerup (diskussion | bidrag) →Eksterne kilder og henvisninger: – lidt linkændringer |
||
Linje 12:
Indkvarteringen var en anden prøvelse. [[Kammerherre]] Severin Løvenskiold <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9045418&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, blandt de mindst populære repræsentanter, og senere stillet for [[rigsret]], måtte overnatte på det [[hø]]dækkede gulv på loftet af en gård, der ironisk nok hed "Svenskeplassen". Den danskfødte repræsentant Johan Collett <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044695&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> skrev hjem til sin kone: "''Et elendigt Sengested fandtes opslaaet langs den ene Væg; ingen Mad var at faa; ingen Drik uden Melkeblande'' [dvs [[mælk]] og [[vand]]]." I forsamlingssalen i Eidsvollsbygningen var væggene dækket af frivole malerier. ''Hvilende [[Venus (gudinde)|Venus]]'' måtte fjernes fra væggen, da man mente, maleriet kunne virke distraherende. Forsamlingen var ret ungdommelig, med en gennemsnitsalder på 42 år, hvor den yngste, Thomas Konow, kun var atten, og kun kom med, fordi man måtte have to repræsentanter fra [[officer]]sstanden. <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9045270&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Sognepræst]] Grøgaard, <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044950&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> der var mest optaget af at få afskaffet brugen af titler, beskrev stemningen i salen: "''Der blev en Debatteren og en Skvaldren som i et Bondebryllup. Præsidenten forlod endog sit Sæde, Orden ophørte.''" "Raseri" var det ene ord, Grøgaard benyttede for at beskrive stemningen rundt debatten om Rigsbanken, hvor fjorten millioner ufunderede rigsbanksedler måtte ''personligt'' garanteres for af de fremmødte. <ref>André Bjerke: ''I kampens glede og andre essays'' (s. 126-7), forlaget Aschehoug, Oslo 1986, ISBN 82-03-15380-1</ref>
Christian Magnus Falsen <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044866&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> er blevet kaldt "grundlovens far", efter det udkast til grundlov, han udarbejdede hjemme på sin ejendom Vollebekk <ref>[http://www.umb.no/parken/artikkel/falsenstotta UMB | På tur i parken | Falsenstøtta<!-- Bot genereret titel -->]</ref> sammen med [[lektor]] Adler, der var født og opvokset i [[København]], og først kom til Norge i [[1812]] for at bestyre en skole i [[Halden|Fredrikshald]]. Deres udkast bærer preg af påvirkning fra både den franske og den amerikanske forfatning, hvad der passer godt med, at lektor Adler kunne [[Fransk (sprog)|fransk]], mens Falsen kunne [[Engelsk (sprog)|engelsk]]. <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9049160&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Da man efter fem uger blev enige om en grundlov, tog kommandant Fabricius til orde for, at de 112 tilstedeværende slog en streg over de mange uenigheder ved at danne en "broderkæde" og erklære sig "tro og enige til [[Dovre]] falder", før de begyndte hjemrejsen 20.maj. <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044848&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Norge, der i union med [[Sverige]] efter planen skulle være en [[vasalstat]], var dermed endt op med den frieste forfatning i det daværende [[Europa]]. <ref>André Bjerke: ''I kampens glede og andre essays'' (s. 128)</ref>
Linje 119:
== Eksterne kilder og henvisninger ==
*[http://www.lovdata.no/all/nl-18140517-000.html Norges gældende grundlov], senest ændret
*[
*Aanund Hylland: ''Språket i grunnloven'', Bedriftsøkonomisk Institutt, 1989
* Ola Mestad (red.), ''Frihetens Forskole - Professor Schlegel og Eidsvollsmennenes læretid i København'', Pax Forlag, Oslo, 2013. ISBN 978-82-530-3631-1.
| |||