Versionen fra 18. maj 2018, 21:41 redigér Doppelgænger (diskussion \| bidrag) 397 edits Fjerner version 9537602 af Doppelgænger (diskussion) Tag: Omgjort ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. maj 2018, 21:53 redigér fjern redigering Doppelgænger (diskussion \| bidrag) 397 edits →‎Arkitektur: greatly expanded with the modern architecture of the region Gå til næste forskel →
Linje 177: == Arkitektur == [[Fil:Stuebing_065.jpg\|thumb\|"Bregenzerwälderhaus" i Stübing\|167x167px]] Arkitekturen i Vorarlberg er kendt over hele Europa som den nye Vorarlberger byggeskole ("Neue Vorarlberger Bauschule"). Betegnelsen henviser til baroktidens ''Vorarlberger Bauschule'', mere specifikt til byggelauget [[Auer Zunft]]. Der var intet fælles program eller teoretisk manifest, og er ej heller grundlagt af arkitekter, men snarere som en fælles byggekultur i opposition mod det etablerede~~, som~~. ~~gennem årene opstod blandt borgerne.~~Denne ~~Skolen~~designretning anses for at være et af de vigtigste pionerer for den retning af arkitektur, som kendetegner hele det alpine område ("Neue Alpenarchitektur"). Byggeri skulle tilpasses omgivelserne og have udgangspunkt i [[bæredygtigt byggeri]] fremfor de traditionelle alpine formsprog og byggemetoder. Ikke desto mindre er der formelle træk fra for eksempel [[Bregenzerwälderhaus]] og [[Montafonerhaus]]. === Eksempler på den første generation === ~~Som eksempler for denne unikke arkitektur kan nævnes byggeformerne Bregenzerwaldhaus og Montafonerhaus.~~ ==== Rækkehuse i Bludenz, Hans Purin 1964-1966 ==== Bjergsidebegyggelse modelleret på en enkel og ressourcebesparende konstruktion, samt liv og levned i fællesskab - betragtes som denne retnings hovedværk for starten af 60'erne. Beboelsesetager blev bygget forskudt op langs bakkeskråningen, hvor noget af det håndværksmæssige blev udført af de senere indflyttere, så man på den måde kunne holde byggeomkostningerne moderate. En metode, der var langt forud for sin tid. Der opstod to typer [[etagebyggeri]] med haver. Den større (130 m² boligareal) udgør en række på tre, den mindre (102 m²) en række af ni huse; anlægget forvaltes af beboerne selv. ==== Bebyggelse Ruhwiesen i Schlins, Rudolf Wäger 1971/72 ==== Bebyggelsen "Ruhwiesen", i [[Østrig \| østrig]]sk sammenhæng et pionerværk, som blev skabt som en radikalt sparsommelig [[trækonstruktion]] af et ejendomsfællesskab, hvor beboerne ligeledes selv deltog i byggeprocessen. De to grupper af tre stueetagehuse med [[fladt tag]] adskilles af en stålbetonkonstruktion. Fra skizzen, [[byggemetode]]n og [[facade]]opdelingen opstod en [[økonomi]]sk tankegang og [[rationel]] måde at tænke på, som ud fra simple byggemetoder er blevet arkitektur.<ref>[[Dietmar Steiner]]. In: ''Ausstellung Architectura Practica und die Moderne Bauschule aus Vorarlberg.'' Bregenz 2006, Vorarlberger Landesmuseum</ref> === Eksempler på anden generation === ==== Boligkompleks Im Fang, Cooperative Dornbirn 1978/79 ==== Anden generation af "Vorarlberger Baukünstler", Dietmar Eberle, Wolfgang Juen, Markus Koch, Norbert Mittersteiner, designede, under navnet "Cooperative Dornbirn" mens de stadig studerede, boligkomplekset ''Im Fang'' efter prototypiske byggeteknikker af Hans Purin, Rudolf Wäger m.fl. Grundtanken var at finde så enkle metoder som muligt, som også tillader menigmands deltagelse, så selv unge familier, der ellers ikke havde haft råd til det, kunne blive husejere. En snedker skuller konstruere en træskeletkonstruktion med et rastermål på 3,6 m på 6 dage. Tagdækning, VVS og øvrige installationer skulle udføres af professionelle håndværkere, resten af de kommende beboere selv. ==== Boligkompleks Ölzbündt, Hermann Kaufmann 1997 ==== Systemet ''Ölzbündt" kombinerer fordelene ved præfabrikeret træ af høj kvalitet med maksimalt økologisk energioptimering, og tilbyder i første omgang fleretagers beboelsesejendomme i [[passivt design]] til overkommelige priser. Der blev bygget 13 boliger på 18 uger i et standardiseret "trækasse-esystem". Da der er tale om opvarmning med luft-til-luft varmepumpe bør vinduerne kun åbnes i længere tid om sommeren. === Fremtrædende arkitekter ===1960 opstod, udover enkeltmandsbyggefirmaer, de første bygningskunstner-kooperativer. Denne livlige evne til at danne netværk genstartede af flere omgange gennem årene. {\| width = "98%" \|- valign = "top" \| ;'''Første generation''' * Helmut Pfanner (1928-1972) * Guntram Mätzler (1930-2013) * Friedrich Wengler (1930-1979) * Max Fohn (1932-2011) * Leopold Kaufmann (f. 1932) : Samarbejde med : Helmut Einsentle og : Bernhard Haeckel * Karl Sillaber (f. 1932) * Jakob Albrecht (f. 1933) * Arkitekten Hans Purin (1933-2010) * Heinz Wäger (f. 1936) * Norbert Schweitzer (f. 1938) * Gunter Wratzfeld (f. 1939) * Rudolf Wäger (f. 1941) * Heinz Wagner (f. 1941) * Werner Wertaschnigg (1941-2006) * Siegfried Wäger (f. 1942) * Walter K. Holzmüller (f. 1946) * Gerhard Hörburger (f. 1948) * Sture Larsen (f. 1948) * Norbert Mittersteiner (f. 1949) * Erich Steinmayr (f. 1949) * Bruno Spagolla (f. 1949) \| ;'''Anden generation''' * Heinz-Peter Jehly (f. 1950) * Hans Riemelmoser (f. 1950) * Anton Fink (f. 1951) * Ernst Gieselbrecht (f. 1951) * Dietmar Eberle (f. 1952) * Roland Gnaiger (f. 1952) * Helmut Kuess (f. 1952) * Christian Lenz (f. 1952) * Wolfgang Juen (f. 1952) * Markus Koch (f. 1952) * Marion Rainer (f. 1952) * Walter Unterrainer (f. 1952) * Eckhard Amann (f. 1953) * Martin Häusle (f. 1953) * Theo Lang (f. 1953) * Elmar Nägele (f. 1953) * Elisabeth Rüdisser (f. 1953) * Reinhold Strieder (f. 1953) * Hans Hohenfellner (f. 1954) * Richard Nikolusi (f. 1954) * Markus Gohm (f. 1955) * Hermann Kaufmann (f. 1955) * Ernst Waibel (f. 1955) * Carlo Baumschlager (f. 1956) * Arno Bereiter (f. 1956) * Robert Felber (f. 1956) * Wolfgang Ritsch (f. 1956) * Angelo Roventa (f. 1956) * Peter Schaffer (f. 1956) * Erwin Werle (f. 1956) * Markus Dorner (f. 1960) * Christian Matt (f. 1961) \| ; * Ulf Hiessberger (f. 1958) * Klaus P. Pfeifer (f. 1958) * Peter Martin (f. 1958) * Helmut Dietrich (f. 1957) * Hugo Dworzak (f. 1957) * Hans Ullrich Grassmann (f. 1957) * Dietmar Walser (f. 1957) * Much Untertrifaller (f. 1959) * Josef Fink (f. 1960) * Marina Hämmerle (f. 1960) * Armin Kathan (f. 1961) * Rainer Huchler (f. 1962) * Karl Schwärzler (f. 1962) * Markus Thurnher (f. 1962) * Christian Walch (f. 1962) * Walter Felder (f. 1963) * Daniel Sauter (f. 1963) * Kurt Schuster (f. 1963) * Gerhard Aicher (f. 1964) * Hans Peter Lang (f. 1964) * Christoph Kalb (f. 1964) * Peter Wimmer (f. 1964) * Alexander Früh (f. 1965) * Anton Nachbaur-Sturm (f. 1965) * Gerhard Zweier (f. 1965) * Philip Lutz (f. 1966) * Bernhard Marte (f. 1966) * Stefan Marte (f. 1967) * Ute Wimmer-Armellini (f. 1968) * Geli Salzmann (f. 1968) * Andreas Cukrowicz (f. 1969) * Oskar Leo Kaufmann (f. 1969) * Matthias Hein (f. 1971) \| ;'''Kooperativer''' * AIX architects * Baukünstler Gruppe 16 * Baumschlager & Eberle * Architektengemeinschaft C4: : Max Fohn : Karl Sillaber : Helmut Pfanner : Friedrich Wengler * Dietrich/Untertrifaller * Fink/Thurnher * Gruppe Coparts: : Heinz Wäger : Rudolf Wäger : Siegfried Wäger * Cooperative Dornbirn: : Dietmar Eberle : Markus Koch : Wolfgang Juen : Norbert Mittersteiner * Cukrowicz/Nachbaur * Gohm/Hiesberger * Kaufmann/Lenz * Marte/Marte * Walser/Werle * Hein/Troy * Dorner \ Matt Og mere end<br /> 70 andre arkitekter<br /> og kooperativer \|} === Udstillinger === Udvalg: * 1993: Første udstilling: finansieret med præmiepenge fra Hans Purin: Internationaler Kunstpreis des Landes Vorarlberg 1991 * 2006: Barokmesterbygger og Moderne Bauschule aus Vorarlberg: Architectura Practica, Vorarlberger Landesmuseum == Infrastruktur == Line 225 ⟶ 377: Derudover er der masser af kirker og små altre langs vandrestierne som er værd at besøge. == Kilder == {{Commonscat\|Vorarlberg}} Line 234 ⟶ 387: * https://touren.vorarlberg.travel/de/touren/ * [http://v-a-i.at/ vai – Vorarlberger Architektur Institut] * [http://v-a-i.at/ vai – Vorarlberger Architektur Institut] * [[Friedrich Achleitner]]: ''Österreichische Architektur im 20. Jahrhundert''. Band 1 – Oberösterreich, Salzburg, Tirol, Vorarlberg. Wien 1980, ISBN 3-7017-0248-9. * Otto Kapfinger, Eckhard Schneider: ''Baukunst in Vorarlberg seit 1980. Ein Führer zu 260 sehenswerten Bauten'', [[Kunsthaus Bregenz]] 1999, ISBN 3-7757-1150-3. * Tobias G. Natter, Gerhard Grabher: ''Barockbaumeister und die Moderne Bauschule aus Vorarlberg: Architectura Practica'', Bregenz 2006, Publikation zur Ausstellung 2006, [[Vorarlberger Landesmuseum]], ISBN 3-901802-26-6. * Otto Kapfinger: ''Vorarlberger Bauschule – Zur Entstehung und Wirkung einer Schule, die nie eine war.'' ([http://v-a-i.at/index.php?option=content&task=view&id=161 Webdokument]. In: vai > Bauszene, abgerufen 2009) * Günther Prechter: ''Architektur als soziale Praxis. Akteure zeitgenössischer Baukulturen: Das Beispiel Vorarlberg''. Wien-Köln-Weimar (Böhlau) 2013. ISBN 978-3-205-78897-3 == Noter ==

Vorarlberg: Forskelle mellem versioner