Sivas: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 35:
| længde_ret = E
| Demonym = Sivaslı
}}
}}[[Fil:Gok Medresesi1.jpg|thumb|230x230px|Gök Medrese, bygget af Seljuk tyrkerne i 1271]]'''Sivas''' er en by beliggende i det centrale [[Tyrkiet]] og er på samme tid hovedstad i en [[provins]], der også hedder Sivas. Byen har et indbyggertal på 372.330 (pr. 2017)<ref>https://www.nufusu.com/il/sivas-nufusu</ref>, mens det samlede indbyggertal i hele provinsen er på 621.301 (pr. 2017). Provinsen består af 16 subprovinser, 46 bydistrikter og 1.236 landsbyer og omfatter et areal på 28.488 km²<ref>[http://www.yerelnet.org.tr/iller/ [YerelNET&#93; İLLER<!-- Bot genereret titel -->]</ref> gør Sivas til [[Tyrkiet]]s næststørste provins.
 
}}[[Fil:Gok Medresesi1.jpg|thumb|230x230px|Gök Medrese, bygget af Seljuk tyrkerne i 1271]]'''Sivas''' er en by beliggende i det centrale [[Tyrkiet]] og er på samme tid hovedstad i en [[provins]], der også hedder Sivas. Byen har et indbyggertal på 372.330 (pr. 2017)<ref>https://www.nufusu.com/il/sivas-nufusu</ref>, mens det samlede indbyggertal i hele provinsen er på 621.301 (pr. 2017). Provinsen består af 16 subprovinser, 46 bydistrikter og 1.236 landsbyer og omfatter et areal på 28.488 km²<ref>[http://www.yerelnet.org.tr/iller/ [YerelNET&#93; İLLER<!-- Bot genereret titel -->]</ref> gør Sivas til [[Tyrkiet]]s næststørste provins. Provinsen grænser op til [[Kayseri]], Tokat, Ordu, Giresun, [[Erzincan]], [[Malatya]] og [[Kahramanmaraş]].
Byen, der ligger i en højde af 1.278 meter (4.193 fod) i den brede dal af Kizilirmakfloden, er en lille handels- og industriby, selvom økonomien traditionelt har været baseret på landbrug. Jernbanen opblomstrende industrien i byen og byen er især kendt for produktionen af tæpper, mursten, cement og bomuld og uld tekstiler. Disse udgør de vigtigste ophold af byens økonomi.
 
Byen, der ligger i en højde af 1.278 meter (4.193 fod) i den brede dal af Kizilirmakfloden, er en lille handels- og industriby, selvom økonomien traditionelt har været baseret på landbrug. Jernbanen opblomstrende industrien i byen og byen er især kendt for produktionen af tæpper, mursten, cement og, bomuld og uld tekstiler. Disse udgør de vigtigste ophold af byens økonomi.
 
Sivas er også en central beliggende by og ligger lige i centrum for nord-syd og øst-vest handelsruterne til Irak og Iran, hhv. med udviklingen af ​​jernbaner, tjente byen en ny betydning da byen nu blev forbundet af vigtige jernbanelinjer mod henholdsvis byerne [[Ankara]], [[Kayseri]], [[Samsun]], og [[Erzurum]]. Byen er forbundet med fly til blandt andet Istanbul, men også andre steder i Europa.
 
Sivas er en meget gammel bosætning, hvor mange civilisationer har levet gennem historien. Siden starten har den altid haft sin økonomiske, politiske, militære og kulturelle betydning og har et meget specielt rolle i Anatoliens grænser. Som i alle andre byer er Sivas blevet udviklet og formet i overensstemmelse med kendetegn og kulturer hos de indbyggere, der lever i byen. Gennem tiden har byen oplevet en masse problemer med udflytning fra byen, til dels på grund af arbejdsløshed, men også på grund af dårlig levestandarder. Derfor flytte mange borger væk fra Sivas, og ind i de større byer såsom [[Ankara]], [[Izmir]] eller [[Istanbul]]. Mange flyttede også til Europa i håb om at kunne tjene penge.
 
== Navnet ==
Line 49 ⟶ 53:
Udgravninger på en høje kendt som Topraktepe indikerer [[Hittitter|hetitiske]] bosættelser i området så tidligt som i 2600 f.Kr., men der er ikke kendt noget om Sivas historie før dets fremkomst i den romerske periode. I 64 f.Kr. under den [[Mithridatiske|mithridatiske krig]] grundede [[Pompejus]] en by på stedet kaldet "Megalopolis".<ref>A.H.M. Jones, ''The Cities of the Eastern Roman Provinces'', 2nd ed. (Oxford University Press, 1971), 159.</ref> Numismatiske tegn tyder på, at Megalopolis ændrede sit navn i de sidste år af 1. århundrede f.Kr. til "Sebaste", som er den feminine form af det græske navn svarende til Augustus. Navnet "Sivas" er den tyrkiske version, der stammer fra navnet Sebasteia, da byen var kendt under det sene romerske (byzantinske) imperium. Byen var en by af en vis betydning i den kristne kirkes tidlige historie; i det 4. århundrede var det hjemsted for Saint Blaise og Sankt Peters af Sebaste, biskopper i byen, og Eustathius, en af ​​de tidlige grundlæggere af [[monasticisme]] i Anatolien. Det var også stedet for martyrdom af de 40 Martyrer i Sebaste, også 4. århundrede. [[Justinian 1.|Justinian d. 1]] havde en befæstet mur omkring byen i det 6. århundrede.
 
=== Seljuk eraenæraen ===
Sebasteia var en af de første vigtige byer i Anatolien, der blev erobret af tyrkiske stammer. Det sker efter [[slaget ved Manzikert]] i 1071. Byen kom under domænet for Danishmend-dynastiet (1071-1174). Efter 1143 var der kamp om tronen. Efter Danişmend Gazis død gik Sivas videre til Nizamettin Yağıbasan, som vandt det efter en kamp med Danişmend Gazi efterfølgere. I 1174 blev byen genforenet af Seljuksultanen [[Kilij Arslan II]] og fungerede jævnligt som hovedstad i Seljuk-imperiet sammen med Konya. Under Seljuk-regimet var Sivas et vigtigt handelscenter langs silkevejen og et citadelsted sammen med moskéer og madrasahs (islamiske uddannelsesinstitutioner), hvoraf fire overlever i dag. Da Gıyaseddin Keyhüsrev d. 2. kom til magten gik det ikke særlig godt og befolkningen lod store bekymringer. Mongolerne begyndte også at true byen, hvilket resulterede i at man befæstede byen. Men mongolerne vandt kampen om Kösedağ, hvilket resulterede i plyndringer af byen og resulterede i Seljukrigets kollaps. Derefter gik byens ledelse til de små tyrkiske stammer såsom l Ilkhaniderne, Eretna og Kadı Burhanettin.
 
Line 56 ⟶ 60:
Da [[Det Osmanniske Rige|Osmanerriget]] i 1299 blev grundlagt, valgte man at fokusere på at opbygge en stat fra resterne af Seljukriget. Byen blev erobret af den osmannisk sultan Bayezid I (1389-1402). I 1398 plyndrede mongolerne med [[Timur Lenk]] området, og hans styrker ødelagde byen i 1400, hvorefter det blev generobret af osmannerne i 1408. Under osmannerne tjente Sivas som Rum Eyalets administrative center indtil omkring slutningen af ​​det 19. århundrede. I 1863 bliver Sivas hovedstaden i det nye stat Sivas Vilayet, som indeholdte byerne Sivas, [[Amasya]], Tokat ve Şebinkarahisar
 
=== Republik eraenæraen ===
Sivas kongres (Heyet-i Temiliye) blev afholdt i denne by 4-11 september 1919. Med ankomsten af ​​Mustafa Kemal Atatürk (1881-1938) grundlæggeren af ​​den tyrkiske republik, fra Amasya, afholdte han kongresen i Sivas, som var et vendepunkt i dannelsen af ​​den [[Tyrkiet|Tyrkiske republik]]. Det var på denne kongres, at Atatürks stilling som formand for den nationale modstands eksekutivkomité blev bekræftet.
[[Fil:Sivas 1027.jpg|thumb|254x254px|Sivas i 1927]]