Ilt: Forskelle mellem versioner

Ilt blev opdaget uafhængigt af [[Carl Wilhelm Scheele]] i [[Uppsala]] i 1773 eller tidligere, og [[Joseph Priestley]] i [[Wiltshire]] i 1774, men Priestley tilskrives oftest opdagelsen da hans værk blev udgivet først. Ilts kemiske navn, ''oxygen'' (egentlig ''oxygenium''), blev dannet i 1777 af [[Antoine Lavoisier]],<ref name="mellor" /> hvis eksperimenter med ilt var med til at modbevise den ellers meget populære [[flogiston-teorien|flogiston-teori]] om [[forbrænding]] og [[korrosion]]. Navnet stammer fra de [[Græsk (sprog)|græske]] ordrødder ὀξύς ''oxys'', "syre", bogstaveligt "skarp", som henvisning til [[syre]]rs sure smag og -γενής ''-genes'', "skaber", fordi man på navngivningens tid fejlagtigt troede at alle syrer krævede ilt i deres sammensætning. Det danske [[trivialnavn]] for oxygenmolekylet {{chem|O|2}}, "ilt", blev dannet af den danske fysiker [[H.C. Ørsted|Hans Christian Ørsted]] i 1814, og er afledt af ordet "[[ild]]", som ilt er en central bestanddel af.<ref name="ddo-ilt">[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ilt "Ilt"] på [[Den Danske Ordbog]]</ref> Tidligere blev grundstoffet også benævnt '''surstof''', hvilket var en direkte oversættelse af det tyske navn "Sauerstoff" - der selv var en oversættelse af det oprindelige latinske navn.<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Surstof "Surstof"] på Ordbog over det Danske Sprog</ref>

 

 

==Historie==