Sofisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Om behovet på højere uddannelse; om udnævnelse af embedsmænd ved lodtrækning. |
Om deres uensartede lærer. |
||
Linje 1:
'''Sofisme''' var den intellektuelle skole eller tradition i [[antikken]]s [[Grækenland]], som de såkaldte "sofister" tilhørte. Sofisme kommer af ''sofia'' ([[græsk]] for "[[visdom]]"), og sofister var personer, der i 400-tallet f.Kr. virkede i [[Athen]] og en del andre græske [[bystat]]er, hvor de for betaling underviste i [[filosofi]], [[historie]], [[grammatik]] og især [[retorik]]. En senere betydning af ordet "sofist" er "''person, der med veltalenhed og spidsfindige argumenter søger at overtale eller overbevise nogen''". <ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sofister</ref>
Fremstillingen af disse omrejsende læreres virksomhed har været meget negativ; især fra deres fremste kritikere, [[Sokrates]], [[Platon]] og [[Aristoteles]]. Men i modsætning til disse tre, viste sofisterne gennemgående et [[demokrati]]sk sindelag; og og det er blandt sofisterne, vi finder de meget få grækere, der tog til orde mod [[slaveri]]. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 58), forlaget Gyldendal, Oslo 2002,ISBN 82-417-0966-8</ref>
== Historisk baggrund ==
I 400-tallet f.Kr havde grækerne en omkring 150-årig filosofitradition; men mange følte, at filosofien ikke bidrog til klarhed eller indsigt, men tværtimod skabte forvirring og tvivl i den offentlige debat. Her var sofisternes undervisning til hjælp ved gennemgang af de forskellige retninger og diskussioner med eleverne. Der fandtes i bystaterne ingen højere, organiseret [[uddannelse]] udenom den [[militær]]e; så sofisterne fyldte et helt åbenbart behov for tilegnelse af kundskab. [[Embedsmænd]] blev udnævnt ved lodtrækning, som blev anset som [[gud]]ernes chance til at påvirke valget. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 57)</ref> Når retorik var et så vigtigt fag, skyldtes det, at der ikke fandtes [[sagfører]]e. Blev man sigtet for noget, måtte man selv føre sin sag, og der var hverken [[dommer]] eller [[jury]]; man måtte selv tale sin sag foran sine fremmødte med[[borger]]e. Derfor var det af den yderste vigtighed, at man lærte at udtrykke sig sammenhængende og fornuftigt. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 61-62)</ref>
Sofisternes mål var at bekæmpe forvirringen, der prægede tidens offentlige debat. Modsat [[filosof]]ferne gik en sofist ikke ind i, hvad der var
"''Overtalelse, ikke sandhed,''" var et stikord for en af deres teknikker. Ligesom et etbinds [[leksikon]] skulle man skaffe nogen kundskab om det meste, så man kunne udtale sig med [[fornuft]] om de fleste ting og skabe indtryk af at være mere kundskabsrig, end man faktisk var. Sofisten [[Gorgias]] pralede af, at han var bedre end sin bror lægen til at få patienterne til at tage [[medicin]]en. Naturligvis vidste han mindre om medicinen end sin bror; men han forstod bedre at lyde overbevisende. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 63)</ref>
Men sofisterne var naturligvis ingen ensartet gruppe. [[Protagoras]] udtalte, at "''mennesket er alle tings målestok''", tolket som [[relativisme]]. Vel kan smag og behag ikke rigtig diskuteres; men her lyder det, som om Protagoras omgør ''alle'' spørgsmål til spørgsmål om smag og behag. Gorgias er talsmand for [[skepticisme]] med sit udsagn om at "''intet er til''".
==Liste over sofister==
| |||