Henri Bergson: Forskelle mellem versioner

'''Henri-Louis Bergson''' (født [[18. oktober]] [[1859]], død [[4. januar]] [[1941]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[filosof]] og forfatter, som var blandt de mere indflydelsesrige i sine levedage. Han fik [[Nobelprisen i litteratur]] i [[1927]]. Bergson var af jødisk baggrund. Hans filosofi kan karakteriseres som en form for [[vitalisme]] (i bred forstand) og har mange fællestræk med den samtidige tyske udvikling indenfor den [[livsfilosofi]]ske tradition, og har ligeledes berøringspunkter med [[Martin Heidegger]]s filosofi. Blandt Bergsons hovedtemaer er tid, bevægelse, forandring og forståelse igennem [[intuition]]. Han tog naturvidenskaben alvorligt, herunder biologiske [[evolution]]steorier, og et af hans hovedværker var bogen ''Den skabende udvikling'' (''L'évolution créatrice'') fra 1907. Igennem alt organisk liv er der en fælles livskraft, en ''élan vital''. Livet udvikler sig i altid uforudsigelige former. Man kan nok forstå fortiden baglæns, men man kan aldrig forudsige fremtiden. If. Bergson var det filosofiens opgave var at formidle en intuitiv forståelse af virkeligheden som sammenhænge og forløb i [[tid]]. Det kan videnskaberne ikke levere, fordi den videnskabelige [[fornuft]] pr. definition er analytisk, dvs. den deler verden op i enkeltdele og udtaler sig alene om disse. Bergson har været en vigtig inspiration for senere franske filosoffer, bl.a. [[Michel Serres]] og [[Gilles Deleuze]].

* ''Latteren: et essay om komikkens væsen'' (oversat af Else Henneberg Pedersen, 1993)

{{FR-forfatterstub}}