Wikipedia

Sne: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Fjerner de tre sidste lister
Erstatter siden med 'Kategori:Nedbør Kategori:Vejr '
Tags: Erstattet blanking Visuel redigering
Linje 1:
{{harflertydig4|Sne er også et [[slang]]udtryk for [[kokain]]}}
[[File:Vinter i Tornby Skov 1 jan ubt.jpeg|thumb|Sne i Danmark - [[vinter]] i [[Tornby Skov]]]]
[[Fil:Sea ice terrain.jpg|thumb|Snedækket landskab]]
[[Fil:Countries receiving snowfall.png|thumb|Forekomst af sne i verden.
{{legend|#54E4E4|Sne under 500 m over havets overflade.}}
{{legend|#0000FF|Sne falder i højder over 500 m, og i sjældne tilfælde under, 500 m overflade.}}
{{legend|#EC74E4|Sne falder kun i højder over 500 m.}}
{{legend|#D300CA|Sne falder kun i højder over 2.000 m.}}
{{legend|#C0C0C0|Ingen sne.}}]]
[[Fil:Earth-satellite-seasons.gif|thumb|Animation af snedækkets udbredelse med årstiden]]
[[Fil:Falling snow Graz 2005 original.jpg|thumb|Faldende sne ved universitetsbiblioteket i [[Graz]] i [[Østrig]]]]
'''Sne''' er porøst, frosset [[vand]], der i form af [[snefnug]] falder som [[nedbør]]. Hvert snefnug består af snekrystaller. Det påstås, at der aldrig er to, der er ens. Fordi sne er sammensat af små, ru partikler, er den et kornet materiale. Dens struktur er åben, og sne er blød, medmindre det udsættes for eksternt [[tryk (fysik)|tryk]].
 
Sne dannes i almindelighed, når [[vanddamp]] fryser omkring en urenhed<ref name=DMIsne>{{cite web|url= http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/februar/sne-10-ting-du-nok-ikke-ved/ |title=Sne, 10 ting du nok ikke ved: DMI|publisher=[[DMI]] |accessdate=9. februar 2017}}</ref> højt oppe i jordens [[Jordens atmosfære|atmosfære]] ved temperaturer under 0&nbsp;°C (uden først at passere flydende form) og derefter falder ned til jordoverfladen. Som nedbør kan sne være blandet med regn, og nedbøren betegnes så som '''slud'''.
 
== Udbredelse ==
Sandsynligheden for snefald varierer efter årstiden, stedet og andre [[geografi]]ske faktorer som [[breddegrad]] og højde over havet. På breddegraderne nærmest [[ækvator]] er sandsynligheden for snefald mindst, og bredderne 35° N og 40° S nævnes som grove grænser. I almindelighed ligger grænsen for snedækket ved vestvendte kyster af store kontinenter på højere bredde end ved de østvendte.
 
Vedvarende snedække påvirkes af faktorer som landskabets hældning, mængde af snefald og vindens styrke og retning. Da temperaturen falder med højden, kan høje [[bjerg]]e meget tæt ved ækvator have evig sne på toppen fra omkring 5.300 meters højde. Eksempler er [[Kilimanjaro]] i [[Tanzania]] og [[Andesbjergene]] i [[Sydamerika]]s [[Troperne|tropiske]] område. Den eneste sne, som findes på ækvator, ligger i 4.690 meters højde på sydskråningen af [[vulkan]]en [[Cayambe|Volcán Cayambe]] i [[Ecuador]]. Mange områder i [[Arktis]] og [[Antarktis]] får meget lidt nedbør (og snefald) trods den ofte stærke kulde, fordi luft under en vis temperatur mister evnen til at indeholde vanddamp. Disse steder smelter sneen ikke engang ved havets overflade.
 
Sne er [[Isolering|varmeisolerende]] og bevarer jordoverfladens varme og beskytter [[afgrøde]]r mod [[frost]]. Væsentligt snefald kan medføre sammenbrud af infrastrukturen selv i egne hvor det ofte optræder, og samfundet er forberedt på det. Forstyrrelserne kan bl.a. ramme [[trafik]]ken, [[elektricitet]]sforsyningen, telefonlinjer og gasforsyning. I områder, der normalt har meget lidt sne, kan forstyrrelserne forekomme ved selv små snemængder.
 
Det største snefald i en årstid er målt på [[Mount Baker]] i staten [[Washington (delstat)|Washington]] i [[USA]] i vinteren [[1998]]–[[1999]]. Mount Baker fik 28,96 m og overgik den foregående rekordindehaver [[Mount Rainier]], som i vinteren [[1971]]–[[1972]] fik 28,5 m sne.
 
== Geometri ==
[[Fil:SnowflakesWilsonBentley.jpg|thumb|left|Snefnug af [[Wilson Bentley]], 1902]]
Et snefnug har seks [[symmetriakse]]r. Det afspejler den hexagonale [[krystalstruktur]] af almindelig [[is (vand)|is]] (kendt som is I<sub>h</sub>) langs dennes 'basale' plan.
 
Der er to forklaringer på snefnugs symmetri.
Ifølge den første kan der være en form for kommunikation eller overførsel af information mellem fnuggets arme, så væksten i hver arm påvirker de andres vækst. [[Overfladespænding]] eller [[fonon]]er er måder, der kunne påvirke kommunikationen.
 
Den anden forklaring – den fremherskende – er, at et snefnugs arme vokser uafhængigt af hinanden i omgivelser, som varierer hurtigt afhængigt af temperatur, fugtighed og andre atmosfæriske betingelser. Disse omgivelser er relativt homogene i den udvikling, som det enkelte snefug har, og fører derfor til, at armene vokser til en høj grad af visuel lighed, fordi de reagerer identisk på identiske betingelser. Tilsvarende fører forskelle i betingelserne for det enkelte snefnug til den manglende lighed mellem de forskellige fnug.
 
Påstanden om, at der ikke findes to snefnug, der er ens, er ikke nødvendigvis sand. Men det er ekstremt usandsynligt, at to forskellige genstande i universet har identisk molekylestruktur, selv om der ikke kendes videnskabelige love, som forhindrer det. Rent pragmatisk er det ikke usandsynligt, at et par snefnug ser ens ud, hvis deres omgivelser var ens, enten fordi de voksede i hinandens nærhed eller ved tilfældigheder. Det kan bemærkes, at det amerikanske [[American Meteorological Society]] har rapporteret opdagelsen af ens snekrystaller, men det var ikke snefnug i den almindelige betydning, men snarere hule, hexagonale [[prisme]]r.
 
=== Snefnug i elektronmikroskop ===
<gallery>
Fil:Stereo snow crystals.jpg|Stereobillede af iskrystal
Fil:Snow crystals.jpg
Billede:Snow crystals 2.jpg
Billede:Snow crystals 2b.jpg
Billede:LT-SEM snow crystals.jpg
Billede:LT-SEM snow crystal magnification series-3.jpg
Billede:Snowflake 300um LTSEM.jpg
Billede:Snowflake 300um LTSEM, 13368.jpg
</gallery>
 
== Tæthed ==
'''Vandækvivalenten''' af et snelag udtrykker den mængde vand, laget indeholder, uafhængigt af snelagets tykkelse. Hvis den sne, der dækker et givet areal har en vandækvivalent på 20 cm, vil sneen kunne danne en sø med en dybde på 20 cm over det samme areal, når den smelter. Det er et nyttigere mål for [[hydrolog]]er end sneens dybde, fordi tætheden af selv nyfalden sne varierer meget. Ny sne har ofte en tæthed på ca. 12% af vands, og selv under stærk frost vil den samme sne synke sammen under sin egen vægt indtil det er omkring 33% vand. Yderligere sne ovenpå vil presse det sammen endnu mere. Efter en lang vinter kan snetætheden ofte overstige 50% vand<ref>[http://cdec.water.ca.gov/snow/misc/density.html California Data Exchange Center<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
== Rekreative aktiviteter ==
[[Fil:small snowman.jpg|thumb|Bygning af en snemand.]]
Nogle former for rekreative aktiviteter som forudsætter sne:
* [[Vintersport]]sgrene som [[skiløb]], [[snowboard]]ing og at gå på [[snesko]]
* Kørsel med [[slæde]], [[kælk]], [[hundeslæde]], [[bobslæde]], [[snescooter]] og [[kane]]
* Bygge en [[snemand]] (eller 'snedame'), et [[sneslot]] og en [[snehule]]
* Udkæmpe [[sneboldkamp]] ved at kaste [[snebold]]e på hinanden eller kun på andre for at [[drilleri|drille]] dem.
* Lave en [[sneengel]].
* Kaste sne.
 
Hvis der mangler sne og temperaturen er lav nok, kan [[snekanon]]er bruges til at producere (kunstig) sne til aktiviteterne. Skibakken med snekanon og skilift på Slettegård i Østerlars er opført med støtte af EU.
 
Verdens største sneslot bygges hver vinter i [[Kemi (by)|Kemi]] i [[Finland]], og der er isfestivaler flere steder i verden, bl.a [[ICIUM|Levi i Finland]] og [[Harbin]] i Kina.
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Snow}}
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0069-PDF/gto_0069_71249.pdf Bent Hasholt: "En undersøgelse af sneens vandækvivalent vinteren 1969-70" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 69 (1970); s. 57-91)]
 
{{Vejret|state=collapsed}}
 
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Nedbør]]
[[Kategori:Vejr]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Sne"