Christian Fürchtegott Gellert: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+image
Infoboks
Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
[[Fil:Christian Fürchtegott Gellert.jpg|thumb|Christian Fürchtegott Gellert. [[Portræt]] af [[Anton Graff]].]]
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
'''Christian Fürchtegott Gellert''' ([[4. juli]] [[1715]] i [[Hainichen]] ved [[Freiberg (Sachsen)|Freiberg]] i [[Erzgebirge]] – [[13. december]] [[1769]] i [[Leipzig]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[digter]].
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen-->
| billede = Christian Fürchtegott Gellert.jpg
[[Fil:Christian| billedtekst Fürchtegott Gellert.jpg|thumb| = Christian Fürchtegott Gellert. [[Portræt]] af [[Anton Graff]].]]
| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
| fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende -->
| fødested =
| dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} -->
| dødssted =
| bopæl =
| hvilested =
| nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk -->
| beskæftigelse =
| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
| religion =
| forældre =
| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
| partner =
| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
| børn =
| kendtfor =
| hæder = <!-- vises med label Udmærkelser -->
| hjemmeside =
| signatur =
}}
'''Christian Fürchtegott Gellert''' ([[4. juli]] [[1715]] i [[Hainichen]] ved [[Freiberg (Sachsen)|Freiberg]] i [[Erzgebirge]] – [[13. december]] [[1769]] i [[Leipzig]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[digter]].
 
Hans far var præst og hans barndom forløb i små kår og under mange afsavn. I [[1729]] kom han ind på Fyrsteskolen i [[Meissen]], hvorefter han studerede [[teologi]] i Leipzig [[1734]]—[[1738|38]]. Han vendte nu hjem for at blive hjælpepræst hos sin far, men allerede hans første prædiken, under hvilken han tabte tråden, overbeviste ham om, at den teologiske løbebane måtte opgives.
 
Han blev i stedet i [[1739]] huslærer hos familien von Lüttichau i nærheden af [[Dresden]], men begav sig to år efter atter til Leipzig for at fortsætte sin litterære uddannelse og navnlig studere engelsk og fransk litteratur. Han blev medarbejder ved tidsskriftet ''Bremer Beiträge'', hvori han i [[1745]] og [[1747]] offentliggjorde sine [[lystspil]] ''Die Betschwester'' og ''Das Los in der Lotteri''.
 
Han besluttede nu at slå ind på den akademiske vej, tog [[magistergrad]] og begyndte at holde forelæsninger, der blev modtaget med bifald. I [[1757]] blev han udnævnt til [[ekstraordinær]] [[professor]] og holdt forelæsninger over digtekunst, veltalenhed og moral. Som universitetslærer var han afholdt på grund af sin hjælpsomhed over for de unge og sin redelige personlighed.
[[File:Gellert, Christian Fürchtegott – Opere 1, 1775 – BEIC 4312513.jpg|thumb|upright|left|''C. F. Gellerts sämmtliche Schriften. Teil 1'' (1775)]]
 
Sin popularitets og berømmelses højde nåede Gellert da [[Frederik den Store af Preussen]] gæstede Leipzig i [[1760]] og lod ham kalde til sig. Kongen udtalte sin tilfredshed med den prøve, han fik på Gellerts fabler, og kaldte ham "den fornuftigste blandt alle I tyske lærde mænd".
 
Gellert afslog at blive ordentlig professor da tiltagende sygdom havde svækket hans arbejdskraft. Han udgav yderligere ''Lehrgedichte und Erzåhlungen'' (1754), ''Geistliche Oden und Lieder'' (1757) og ''Sammlung vermischter Schriften'' (1757). Hans [[roman]], ''Das Leben der schwedischen Gräfin von G***'' (1746), er en uheldig efterligning af [[Samuel Richardson]]s sentimentale romaner.
 
Da døden afsluttede hans med tålmodighed bårne lidelser, som de baderejser, hans velyndere bekostede ikke havde kunnet lindre, var alle enige i deres bedømmelse af hans retsindige og elskværdige personlighed. Hans fabler og fortællinger, der er blevet oversat til næsten alle kultursprog, har bevaret hans navn ved deres evne til komisk karakteristik af hans samtids borgere og deres liv.
 
Svagere er hans lystspil, og ''Moralische Vorlesungen'', som blev udgivet efter hans død, har mindre interesse end ''Briefe'', som har deres varige historiske værd. Gellerts ''Sämtliche Werke'' udkom i 10 bind i Leipzig i [[1787]].
Line 22 ⟶ 48:
* Louis bobé, "C. F. Gellert i hans Forhold til Danmark og danske Studerende i Leipzig" i: [[Historisk Tidsskrift]], Bind 8. række, 4 (1912 - 1913) 2, s. 20-37.
 
{{FD|1715|1769|Gellert, Christian Fyrchtegott}}
{{autoritetsdata}}
 
{{FD|1715|1769|Gellert, Christian Fyrchtegott}}
[[Kategori:Digtere fra Tyskland]]
[[Kategori:Ansatte ved Leipzigs Universitet]]