Hans Hedtoft: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Batmacumba, fjerner ændringer fra Oliv9751 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Fjerner version 9564204 af SorenRK (diskussion) Hov ... beklager!
Tag: Omgjort
Linje 35:
{{harflertydig}}
{{flertydigperson|Hans Hansen}}
'''Hans Christian Hedtoft Hansen''' ([[21. april]] [[1903]] i [[Aarhus]] – [[29. januar]] [[1955]] i [[Stockholm]] <ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|hanshedtoft}}</ref>) var dansk [[statsminister]] fra [[13. november]] [[1947]] til [[30. oktober]] [[1950]] og igen fra [[30. september]] [[1953]] til sin død den [[29. januar]] [[1955]]. Han var medlem af [[Folketinget]] valgt for [[Socialdemokratiet]]. Oprindeligt hed han Hansen, men han skiftede i 30'erne navn til Hedtoft-Hansen, for senere bare at hedde Hedtoft.
 
== Baggrund ==
Linje 54:
Efter venstreregeringen [[Knud Kristensen]]s fald blev Hans Hedtoft [[statsminister]] for en socialdemokratisk mindretalsregering [[13. november]] [[1947]] – [[30. oktober]] [[1950]]. Han var en varm tilhænger af det nordiske samarbejde, og det var ham en stor skuffelse, at det ikke lykkedes at skabe et nordisk forsvarsforbund. Planerne brød sammen, fordi [[Norge]] sigtede mod medlemskab i Atlantpagten, senere [[NATO]], og det resulterede i Danmarks tilslutning i 1949.
 
22. januar 1948 foreslog den britiske udenrigsminister [[Ernest Bevin]] en forsvarsunion mellem [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Holland]], [[Belgien]] og [[Luxemburg]], hvor han undlod at nævne [[Skandinavien]] for ikke at sætte de nordiske lande i en ubehagelig situation i forhold til [[Sovjetunionen]]. Som et modtræk fulgte 22. februar [[Josef Stalin]]s forslag til [[Finland]]s [[præsident]] [[Juho Kusti Paasikivi]] om, at Sovjetunionen og Finland skulle indgå en samarbejdsaftale efter model af den aftale, Sovjetunionen havde indgået med [[Ungarn]] og [[Rumænien]]. Aftalen lagde klare begrænsninger på Finlands selvstyre. I begyndelsen af marts fik det norske udenrigsministerium oplysninger fra repræsentationerne i [[Moskva]], [[Helsingfors]], [[Warszawa]] og [[Washington D.C.|Washington]] om, at det i næste omgang blev Norge, der ville modtage sådan et tilbud. Kommunisterne havde taget magten i [[Tjekkoslovakiet]] i slutningen af februar 1948, fulgt af brutale udrensninger og politisk ensretning. Vestlig [[presse]] bekymrede sig nu for en sovjetisk ekspansion i Norden. I marts 1948 kom der skarpe sovjetiske presseangreb på Danmarks militær- og udenrigspolitik. Rygter om kommunistiske kupplaner skabte frygt og uro. I påsken sidst i marts iværksatte dansk forsvar og [[politi]] for en sikkerheds skyld omfattende beredskab. Den danske udsending i [[Prag]] fik oplyst, at "Danmark står for tur lige efter Tjekkoslovakiet". Så anspændt var stemningen i påsken, at da den ferierende Hedtoft en morgen vågnede af larm fra motorer, troede han, det var den sovjetiske invasion, han hørte – i virkeligheden var det larmen fra landbrugsmaskiner på vej i marken. <ref> Sven Holtsmark: "A.M.Kollontaj og forholdet Norge-Sovjetunionen", fra "Revolusjon, kjærlighet, diplomati", forlaget Unipub, ISBN 978-82-7477-287-8 </ref>
 
I 1950 måtte Hedtoft gå af som statsminister, men efter VK-regeringen under Erik Eriksen dannede han på ny en socialdemokratisk regering den 30. september 1953, og han forblev på posten til sin død i 1955. Han blev den første præsident for [[Nordisk Råd]] i 1953 og døde af [[hjertestop|hjerteslag]] under et møde i Nordisk Råd i Stockholm i 1955.