Erik Ejegod: Forskelle mellem versioner

Erik besluttede i 1103 at drage på [[pilgrim]]sfærd til [[Jerusalem]], som i [[1099]] under det første [[korstog]] var blevet tilbageerobret fra [[muslim]]ernes besættelse. Erik rejste med sit store følge over [[Novgorod]] i [[Rusland]], og han besøgte [[kejser]]en af det [[Østromerske Kejserdømme|byzantinske rige]] i [[Konstantinopel]] ([[Miklagård]]) med sin [[Livgarde|garde]] af nordiske '[[væringer]]'.{{kmkilde mangler|dato=juni 2018}} Han nåede dog aldrig frem til [[Jerusalem]], men døde på [[Cypern]] – vistnok ved [[Pafos]], hvor han blev begravet.{{kmkilde mangler|dato=juni 2018}} Hans dronning, Bodil, fortsatte rejsen til [[Det hellige Land]], hvor hun skal være død på [[Oliebjerget]] som følge af sygdom.<ref name="Fen"/> Parret efterlod sønnerne [[Knud Lavard]] og [[Harald Kesja]]. Erik Ejegod nåede i løbet af sin rejse at sende forskellige relikvier til Roskilde, Lund og fødebyen [[Slangerup]], blandt disse var efter overleveringen en splint af Kristi kors og en splint af den hellige Niels'(Nikolais) ben.<ref name="KD"/> Saxo hævdede, at han også befalede, at der skulle opføres en vældig kirke på hans fødested i [[Slangerup]]. Da denne kirke blev opført var den blandt Nordens største stenkirker. Kirken blev nedrevet efter reformationen, men [[apsis]] blev stående til langt op i det 17. årh., da fortællingen jo siger, at netop her fødes denne vældige konge.{{kmkilde mangler|dato=juni 2018}} Ruinerne af kirken er blevet udgravet flere gange. Efter undersøgelser i 1945 og 1973 udarbejdede arkæologerne en grundplan, som viser, at kirken var 51 meter lang og ca. 17 meter bred .<ref name="KD">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/erik-ejegods-basilika-titter-atter-frem-i-slangerup] ''Erik Ejegods basilika titter atter frem i Slangerup'', Kristeligt Dagblad, 7. januar 2009</ref>