Åbn hovedmenuen

Ændringer

295 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Asger, fjerner ændringer fra TOTALAWESOMEDUDE32 (diskussion | bidrag)
[[Fil:Prise de la Bastille.jpg|thumb|[[Jean-Pierre Houël]], ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789.]]
 
== '''Den franske revolution''' er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i [[Frankrig]] 1789-1799, og som medførte [[enevælde]]ns fald og [[borgerskab]]ets første store politiske fremstød. Den udviklede sig desuden til en generel europæisk konflikt, hvis udløbere varede til 1815. Den indledtes [[17. juni]] 1789, da [[borgerskab]]ets repræsentanter ("tredjestand") ved [[Stændermøde|Stænderforsamlingen]] erklærede sig for [[Nationalforsamling]]. De havde [[Paris]]' borgere med sig, og den [[14. juli]] udbrød oprøret med stormen på og erobringen af [[Bastillen]] også kendt som Bastille saint-Antoine. 14. juli er Frankrigs [[nationaldag]]. ==
 
== Første fase: Idealisme ==
=== Revolutionsudbruddet 1789 ===
 
== '''Læs først ellers forstår i intet''' ==
Den franske revolution startede ud med en fed konge. Han hed Anders. Anders var ikke en normal konge, men en tyran. Anders slagtede sit folk og lavede dem til kager. Til sidst blev folket meget sur, så halshuggede ham med en guillotine.
 
Den nye stænderforsamling domineredes straks af reformvenlige adelige og gejstlige (Grev [[Mirabeau]], Markis de [[La Fayette]], Abbé [[Sieyès]]), som ønskede dyberegående politiske reformer og støttedes af borgerskabet (den såkaldte [[3. stand]]). Stænderforsamlingen havde været sammenkaldt i 1614 og fungerede på den måde, at de tre klasser hver havde 1 stemme i den endelige beslutning. 3. standen repræsenterede langt den største del af befolkningen og dertil kom, at adelen og gejstligheden var tæt forbundne og derfor i praksis sad på magten. 3. standen ønskede derfor, at forhandlingerne skulle foregå i samlet flok, hvilket adelen pure afviste. Adelen forsøgte sig med et forslag om, at 3. stand kunne få lige så mange repræsentanter som gejstligheden og adelen tilsammen, men med en fastholdelse af 1 stemme pr. stand var det en gratis omgang og 3. stand besluttede derfor, at de intet som helst ville foretage sig, før kongen beordrede fælles forhandling. Efter 6 uger begyndte et antal sognepræster og liberale adelige at tilslutte sig 3. standen, som 17. juni valgte at kalde sig Nationalforsamlingen. 20. juni måtte de flytte ud af forsamlingsbygningen, der skulle "repareres" og ind i en stor tennishal, hvor de sværgede "Tennisshalseden" om, at de ikke opløste forsamlingen før en ny forfatning var blevet til.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
8.284

redigeringer