Konventikel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m indsat henvisninger
m indsat ord for at højne forståelse.
Linje 1:
En '''konventikel''' (latin ''conventiculum'' – ''lille sammenkomst'') er en religiøs sammenkomst I private hjem (dvs. uden for [[Kirke (bygning)|kirken]]). Oftest var deltagerne lægfolk - dog kunne det hænde, at en præst deltog. Især når denne havde sympati for deltagernes religiøse anskuelser.
 
At komme sammen i private hjem for fælles [[andagt]] og [[sang]], var karakteristisk for [[pietisme]]n og [[metodismen]] i 1600- og 1700-tallet. Herrnhutismen (også benævnt "den glade pietisme"), som kom til Danmark med grev Zinzendorf i 1731, drev sin missionsvirksomhed via sammenkomster i private hjem. Det blev den direkte anledning til <ref>Frands Ole Overgaard: Konventikel i ''Den Store Danske'', Gyldendal</ref>[[Konventikelplakat]]en fra [[1741]], der forbød disse religiøse sammenkomster i hjemmene uden [[sognepræst]]ens tilstedeværelse.
 
==== Konventikel på dansk ====
Skikken at komme sammen i private "arvede" de [[gudelige vækkelser]] (af enkelte også benævnt "[[forsamlingsbevægelsen]]") i 1800-tallet i de nordiske lande. De gudelige vækkelser - ikke mindst manifesteret gennem "[[De stærke jyder|De stærke Jyder]]" og "den fynske vækkelse"<ref>Fra ca. 1820 med Christen Madsen, Bregnør Mark, Kerteminde, i spidsen.</ref>- var et opgør med den rationalisme, statskirken stod for. På samme tid som de stod for en konservativ pietisme manifesteret gennem fastholdelse ved Kingos salmebog (1699) og Erik Pontoppidans forklaring til Luthers Lille Katekismus (1739).
Herrnhutismen (også benævnt "den glade pietisme"), som kom til Danmark med grev Zinzendorf i 1731, drev sin danske missionsvirksomhed via sammenkomster i private hjem. Det blev den direkte anledning til <ref>Frands Ole Overgaard: Konventikel i ''Den Store Danske'', Gyldendal</ref>[[Konventikelplakat]]en fra [[1741]], der forbød disse religiøse sammenkomster i hjemmene uden [[sognepræst]]ens tilstedeværelse.
 
Skikken at komme sammen i private hjem "arvede" de [[gudelige vækkelser]] (af enkelte også benævnt "[[forsamlingsbevægelsen]]") i 1800-tallet i de nordiske lande. De gudelige vækkelser - ikke mindst manifesteret gennem "[[De stærke jyder|De stærke Jyder]]" og "den fynske vækkelse"<ref>Fra ca. 1820 med Christen Madsen, Bregnør Mark, Kerteminde, i spidsen.</ref>- var et opgør med den rationalisme, statskirkenden danske statskirke stod for. På samme tid som de stod for en konservativ pietisme manifesteret gennem fastholdelse ved Kingos salmebog (1699) og Erik Pontoppidans forklaring til Luthers Lille Katekismus (1739).
 
Konventikelplakaten blev ophævet i 1848<ref>Konventikelplakaten blev ophævet i 1842 i Norge, i 1858 i Sverige og i 1869 i Finland.</ref>. Med grundloven af 6. juni 1849 blev religions- og forsamlingsfriheden en lovfæstet ret.