|
== geder er sejenej ==
=== Kultur som dannelse ===
I den første forstand er kulturbegrebet stort set synonymt med [[dannelse]]sbegrebet og dækker over menneskers [[metafysik|åndelige]] udtryk og om de udtryksformer som det giver sig udslag i. Begrebet dækker i denne betydning [[kunst]], [[musik]], [[teater]], [[litteratur]] o.l.
=== Kultur som samfundsindretning ===
I den anden forstand er kultur noget man kan være eller tilhøre, og der er typisk ikke tale om én, men om flere "kulturer".
I denne kontekst er kultur knyttet til bestemte [[samfund]]s samlede indretning, men ordet bruges enten om samfunds rent symbolske udtryk, udelukkende om dets materielle genstande eller om den skjulte 'kerne' bag dets mangfoldige udtryk. Eksempler på dette: [[folkekultur]]en i Himmerland, [[digital kultur]] eller storbyens [[subkultur]]er.
Kultur anvendes således både som gruppebetegnelse og som identificeringsbetegnelse. Begrebet kan yderligere differentieres i:
* Kultur som forskelle mellem mennesker (eller grupper af mennesker)
* Kultur som betydningssystemer
* Kultur som praksisfelt<ref>Jensen (2013), s.24</ref>
Forstået som forskel mellem grupper af mennesker kan kultur fx differentieres i sociale kategorier, fx [[køn]] og [[etnicitet]]<ref>Jensen (2013), s.53</ref> Som betydningssystemer er kultur forskellige tegn eller [[symbol]]er, der skaber mening for mennesker og udgør grundlaget for deres handlinger.<ref>Jensen (2013), s.48</ref> Et praksisfelt kan fx være en [[diskurs]] eller en [[stereotyp]].<ref>Jensen (2013), s.40</ref>
Videnskabeligt behandles disse og beslægtede emner i fagene [[sociologi]] og [[kultursociologi]]
==== Etnografisk kulturforståelse ====
Inden for [[etnografi]], [[antropologi]] og [[kulturgeografi]] anvendes kulturbegrebet som gruppebetegnelse for at i korthed beskrive (karakterisere) den måde, et givet samfund er indrettet på. Indtil [[2. verdenskrig]] (men også senere) blev kulturbegrebet således anvendt for at skelne mellem:
* [[Jægere og samlere|Jægere, (fiskere) og samlere]],
* [[Højere jægere|højere (specialiserede) jægersamfund]],
* [[nomade]]samfund,
* [[Halvagerbrug|halvagerbrug med jagt]],
* [[Helagerbrug|helagerbrug uden plov]],
* [[Helagerbrug|helagerbrug med plov]],
* [[bykultur]] (eller industrisamfund).
Foruden denne kulturformkarakteriserende betegnelse anvendes kulturbegrebet tillige til at betegne et givet områdes livsform, fx [[Polynesisk|polynesisk kultur]].
==== Arkæologisk kulturforståelse ====
[[Arkæologi]]en har lånt det etnografiske kulturbegreb og anvender dettes grupper til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning. Som identificeringsbetegnelse anvendes kultur imidlertid i arkæologisk sammenhæng for at betegne en i tid og udbredelse given levevis, fx [[Hellenisme|Hellenistisk kultur]], [[Kurgankulturen]] eller [[Ertebøllekulturen]].
Den arkæologiske kulturbetegnelse har sin rod i oprindelsen af den moderne arkæologi fra omkring midten af 1800-tallet. Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis på grundlag af de jordfund af genstande, beboelseslevn, grave og knogler, som man begyndte at gøre, var det naturligt at knytte en betegnelse til sådanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem når nye, lignende fund blev gjort. Den første arkæologiske skelnen blev indført af [[Christian Jürgensen Thomsen]], der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder, bronzealder og jernalder. Snart viste det sig, at denne opdeling ikke var tilstrækkelig for at udskille ulige udformninger af samme slags genstande, og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart. En af de tidligste underinddelinger var i "den uslebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt [[jægerstenalder]]) og "den slebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt [[bondestenalder]]). I begyndelsen var antallet af sådanne betegnelser mangfoldige, og flere betegnelser kunne anvendes side om side om samme kultur. Eksempelvis anvendes betegnelserne stridsøksekultur og enkeltgravskultur endnu i dag om samme kulturform. Nogle gange skelnedes mellem et ældre og et yngre kulturtrin (således endnu i dag skelnes mellem [[bronzealder|ældre bronzealder]] og [[bronzealder|yngre bronzealder]]). Med tiden gik man dog over til at så vidt muligt bruge stedbetegnelser for at beskrive de ulige materielle kulturer.
Kendetegnende for arkæologiske kulturer er forekomsten af materielle ''ledetyper'' det vil sige særegne og let genkendelige udformninger af redskaber, begravelsesformer eller lignende. Tidligere anvendte arkæologiske benævnelser som "tragtbægerkultur", "dolktid" og "stridsøksekultur" henviste således til henholdsvis lerkar og våben med karakteristiske former. Benævnelser som "enkeltgravskultur" og "hellekistetid" henviste til særegne gravformer.
Til trods for, at denne kulturinddeling udvikledes allerede i løbet af det 19. århundrede, var det først i begyndelsen af det 20. århundrede, at arkæologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmåde. Det er i første række den australske arkæolog [[Vere Gordon Childe]], der konstaterede, at visse materielle fund af våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammensætninger og dermed kunne berettige til at bruge betegnelsen kultur for derved at betegne den levevis og den befolkning, der havde frembragt dem.
Dette fik den tyske arkæolog [[Gustaf Kossinna]] (1858-1931) til at mene, at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkæologisk kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed. Skønt dette i mange tilfælde kan have en vis rigtighed, er det vigtigt altid at være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund. De kan foranledige, at redskaber og redskabstyper, byggeskik eller begravelsesmåde spredes fx som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte eller besøgsindtryk. Man må derfor altid holde sig for øje, om det kun er enkelte genstande eller træk i levevis, der er ens flere steder, eller om det er den samlede levemåde.
Et andet område, hvor arkæologerne med tiden har ændret holdning, er, når de skal forklare årsagerne til, at nye kulturer afløser gamle. Tidligere mente man, at sådanne kulturskift måtte forklares ved indvandringer, hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortrængt eller undertrykket. I nyere tid ser man dog oftere sådanne kulturskifter forklaret ved, at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet og formoder, at egentlige folkevandringer har været få, små og ubetydelige. Endnu i dag er der mange kulturskifter, hvor arkæologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer. Blandt de mest omstridte emner er spørgsmålet om stridsøksefolkets eller [[enkeltgravskultur]]ens mulige indvandring (eller ej) til Vesteuropa fra sletterne nord for [[Sortehavet]].
Et andet nyt træk i arkæologien er, at man i mindre grad bruger udtrykket "kultur" og i stedet taler om "teknokomplekser" (engelsk: ''Techno-Complex'', en forkortelse for Technology-Complexes) for derved at understrege, at man alene betegner genstandskulturen men ikke nødvendigvis den livsform eller den befolkning (herunder i sproglig eller etnisk/national henseende), der har skabt den.
=== Kultur som redskab ===
I den tredje forstand er kultur noget, der kan bruges som en slags redskab, fx til organisatorisk forandring, hvor man ønsker at dyrke eller identificere en bestemt [[organisationskultur]]. Organisationskulturer er især blevet analyseret af [[Geert Hofstede]], der har tager udgangspunkt i IBMs medarbejdere.
== Poetisk sagt ==
'''Kultur''' er at give,
ikke at give ting,
men at give følelser og handlingsevne.
=== Knap så poetisk sagt ===
"Når jeg hører ordet '''kultur''', spænder jeg hanen på min pistol", er en ofte citeret vending.{{efn|Denne vending stammer fra et [[skuespil]] fra [[1933]] (Hanns Johst: Schlageter), men tillægges ofte fejlagtigt enten [[Hermann Göring]] eller den tyske [[propaganda]]minister [[Joseph Goebbels|Goebbels]] i [[nazitiden]]s Tyskland.{{kilde mangler|dato=juni 2017}}}}
Forbilledet for denne radikale [[kulturpessimisme]] var bl.a. den tyske [[filosof]] [[Friedrich Nietzsche]], hvis [[lovprisning]] af det [[før-kultur]]elle menneske ofte anses for at være inspiration for den nazistiske [[ideologi]]{{efn|Ikke blot Nietzsche, men også en række andre tysksprogede [[filosof]]fer er – ofte uberettiget – blev tillagt prænazistiske standpunkter.{{kilde mangler|dato=juni 2017}}}}, selvom dette ikke var [[Friedrich Nietzsche|Friedrich Nietzsches]] hensigt.
== Se også ==
* [[antropologi]], [[socialantropologi]], [[folkeslag]].
== Noter ==
{{Notelist}}
== Referencer ==
{{reflist}}
== Litteratur ==
* Jensen, Iben ''Grundbog i kulturforståelse'' (2013), Samfundslitteratur, Frederiksberg [[ISBN]], 9788759323335
*Schein, Edgar E.''Organizational Culture and Leadership'' (1992). San Francisco, Jossey-Bass forlag .
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Culture}}
* [http://www.umanitoba.ca/faculties/arts/anthropology/courses/122/module1/culture.html A Definition of Culture]
* [http://unisci.com/stories/20013/0702015.htm 2-Jul-2001, UniSci: Personal Memories Reflect Culture As Much As Self]
* [http://web.archive.org/web/20060226073847/http://www.continuitas.com/towards_generalised.pdf Mario Alinei: "Towards a generalised continuity model for Uralic and Indoeuropean languages" (i Kyösti Julku: ''The Roots of Peoples and Languages of Northern Eurasia IV, Oulu 18.8-20.8.2000''; Oulu 2002)]
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Kultur| ]]
[[diq:Portal:Zagon]]
| 