Slien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kratja (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kratja (diskussion | bidrag) lidt til |
||
Linje 6:
==Geografi==
Slien har med en længde på cirka 42 km delvis flodagtig karakter og udmærker sig blandt andet ved et usædvanligt varieret forløb med mange bugtninger og [[nor]]e (f.eks. [[Haddeby Nor]] eller [[Ornum Nor]]). Fjorden har en gennemsnitlige bredde på 1,3 km og en gennemsnitlige dybde på 3 m, hvilket giver en samlet vandoverflade på 54,6 km² og et volumen på cirka 163,8 mio m³. Sliens smalleste sted er med 120 meter ved [[Mysunde]] og [[Brodersby (Angel)|Brodersby]]. Ved den [[Store Bredning]] når Slien en bredde på 4,2 kilometer. Bredden ved den [[Lille Bredning]] måler 2,1 kilometer. Store og Lille Bredning er adskilt af den 280 meter brede Stegsvig Snævring ved [[Stegsvig]], hvor Knud Lavard skulle have opført borgen Kil, hvor fjorden ifølge [[Knytlingesagaen]] skulle kunne lukkes til med jernlænker. Sliens dybeste punkt måler ikke mere end 15 meter.
Fjorden indeholder [[brakvand]]. Saltindholdet varierer lidt fra Sliens munding til Slesvig by, hvor det er lavest. Mundingen mod Østersøen ved [[Sliminde]] spærres af sandbanker og holdes kunstigt åben.
Linje 20:
I [[vikingetiden]] var Slien sammen med [[Ejderen]] og [[Trenen]] en international handelsrute over [[Jylland]]s smalleste sted. I bunden af fjorden ved [[Haddeby Nor]] lå dengang vikingebyen [[Hedeby]], som senere blev forladt til fordel for byen Slesvig. [[Vikingemuseum Hedeby|Hedeby Museum]] fortæller nu historien om den forladte by. Andre vikingetidige bebyggelser ved Slien var blandt andre [[Kosel]] og [[Fysing]]. Vest for halvøen [[Rejsholm]] fandt arkæologerne i 1992 planker fra en stor [[Slispærringen|søspærring]], som blev dateret til 736. I 2001 bjærgede arkæologer resterne af et nordisk fragtskib cirka 80 meter ud for landsbyen [[Karskov]] (Karschau). Skibet har været 25 meter lang og mindst 6,60 meter bred. Skibsvraget kunne dendrokronologisk dateres til omkring 1138. Senere mistede Slien sin betydning som international handelsvej, da skibene blev større og ikke længere kunne besejle den flade fjord.
Slien var også hjemsted for stort sildefiskeri. Sliens mange sildehegn nævnes allerede i et dokument fra 1431, hvori blandt andet omtales et sildehegn foran Ellebjerg. På [[Holmen (Slesvig)|Holmen]] i Slesvig er der endnu aktive slifiskere. I Kappel findes nu det sidste sildehegn (sildegærde) i Europa. Det består af flere pæle, som er banket ned i fjorden, og som er forbundet med hinanden med et fletværk af træ. Især sild, ål, pigfinnefisk, brasen og andre hvidfisk bliver fisket.
| |||