Frederik 1.: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m valgsprog nederst fjernet |
datid samt wiki |
||
Linje 18:
'''Frederik 1.''' var den næstældste (og yngste) søn af [[Christian 1.]] og [[Dorothea af Brandenburg]]. Han var konge af [[Danmark]] og [[Norge]] fra 1523-1533. Han voksede op i hertugdømmerne [[Slesvig]] og [[Holsten]].
I [[1490]]
Christian
Frederik
▲I 1490 foranlediger Christian I's enke [[Dorothea]], at hertugdømmet bliver delt mellem hendes sønner Hans og Frederik, således at Hans får den segebergske del og Frederik, som får lov til at vælge først, den gottorpske del. For ikke at bryde en aftale om, at hertugdømmerne skal forblive udelt, hedder det sig, at Hans og Frederik skal regere dem sammen. Fra 1490-1523 regerer hertug Frederik på Gottorp og bringer både fred og stigende velstand til hertugdømmet. Da Christian II's trone begyndte af vakle under ham, indgår Frederik en alliance med utilfredse medlemmer af den danske adel. Den 8. marts 1523 erklærer hertug Frederik kongen Christian II krig, og allerede 18 dage senere hyldes Frederik som konge i Viborg. Da Christian II forlader Danmark den 13. april, er Frederik parat til at underskrive sin håndfæstning med adelen, og lader sig hylde som Frederik I af Danmark og Norge.
I [[1532]]
▲Christian II og hans dronning Elisabeth forlader København ombord på orlogsskibet ''Løven'' og flygter til Holland. Det er en sorgens dag for Københavns indbyggere og Danmarks almue og borgerskab. Voldene og stranden er efter sigende fulde af bedrøvede mennesker, som følger deres bortsejlende konge med øjnene. Christian II's love bliver erklæret for fordærvelige og hans lovbøger brændes på bålet.
I størstedelen af sin regeringsperiode
▲Frederik I's regeringsperiode er præget af uro blandt borgere og bønder, der ønsker at få Christian II genindsat som konge. I årene 1524 og 1525 er der tilløb til oprør i Jylland og Skåne. Christian II's statholder på Gotland, Søren Norrby går i land i det vestlige Blekinge i et desperat forsøg på at genindsætte Christian II på Danmarks trone, og det lykkes at samle ikke mindre end 8.000 mand, som indleder belejring af Helsingborg Slot. Men nu kommer Frederik I’s holstenske hærfører Johan Rantzau med en hær på 900 knægte og 400 ryttere samt artilleri og forener sig med den danske adelshær samt et kontingent svenske tropper. Disse knuser den utrænede bondehær i to blodige slag ved Lund den 28. april og ved Bunketofte på Helsingborgsletten den 4. maj 1525. I slaget ved Lund forfølges bønderne helt ind i byens domkirke, og 60 borgere, som har søgt tilflugt i domkirken, bliver slæbt ud og slagtet af soldaterne. Bondehærens tab sættes til ca 3000 døde.
På trods af at han i håndfæstningen
▲I 1532 lykkes det Frederik at lokke Christian II til Danmark under løfte om frit lejde. Kongen bryder løftet og sætte den tidligere monark i fængsel på Sønderborg Slot. I 1549 overføres den nu 68-årige Christian II til Kalundborg Slot, hvor han opholder sig til sin død i 1559.
Frederik
▲I størstedelen af sin regeringsperiode opholder Frederik sig på Gottorp Slot. Han kommer kun til Danmark, når det er absolut nødvendigt, og Norge besøger han aldrig. På trods af den strenge håndfæstning lykkedes det Frederik at få stor politisk indflydelse. I nogle tilfælde truer han med at fraskrive sig tronen til fordel for den landflygtige Christian II. Ganske virkningsfuldt.
▲På trods af at han i håndfæstningen har lovet at værne om den katolske kirke, indfører Frederik I reelt religionsfrihed for lutheranere i Danmark. Eksempelvis udnævner han Hans Tausen, hvis stærkt lutheranske prædikener vækker røre, til sin kapellan. I 1526 gennemfører Frederik I, at bisperne fremover skal vælges i Danmark.
▲Frederik I dør på Gottorp Slot den 10. april 1533 og bliver begravet i Slesvig Domkirke. Han er gift med kurfyrsten af Brandenburgs datter, den 15-årige hertuginde Anna. Hun dør i en alder af 27 år. De får to børn, hvoraf det ene er den senere kong Christian III.
----
|