Frederik af Nederlandene: Forskelle mellem versioner

'''Frederik af Nederlandene''' (''Vilhelm Frederik Karl''; 28. februar 1797 - 8. september 1881) var næstældste søn af kong [[Vilhelm 1. af Nederlandene]] og dennes hustru, [[Wilhelmine af Preussen]]. Han er tiptip-oldefar til [[Margrethe 2.]]

 

Frederik opvoksede ved hoffet i [[Berlin]] hos sin onkel, [[Frederik Vilhelm 3. af Preussen]]. Som 16-årig deltog han i [[slaget ved Leipzig]]. Første gang han var i [[Nederlandene]] var i [[1813]], hvor han studerede ved [[Leidens Universitet|universitetet i Leiden]]. Efter [[Napoleon]]s nederlag ved [[Slaget ved Waterloo|Waterloo]] og den efterfølgende [[Wienerkongressen]], blev hans far udråbt som konge af det [[Forenede Kongerige Nederlandene]] i [[1815]]. Efter en særlig traktat skulle Frederik have arvet sin fars tyske ejendomme og landområder ved dennes død, men da han ikke længere havde rådighed over disse, blev han i stedet tildelt [[Storhertugdømmet Luxembourg]], som dengang var en del af Nederlandene. Imidlertid aftalte man i [[1816]] at Luxembourg skulle forblive under den nederlandske konge og der blev udbetalt en enorm sum til Frederik som erstatning for dette. En stor del af denne arv gik senere videre til datteren [[Louise af Nederlandene|Louise]], som gav den videre til sin datter, [[Louise af Sverige-Norge|Louise]] der var gift med [[Frederik 8.]]

 

Frederik blev gift [[21. maj]] [[1825]] i Berlin med sin kusine, [[Louise af Preussen (1808-1870)|Louise af Preussen]]. Parret fik fire børn:

# [[Louise af Nederlandene]] (5. august 1828 - 30. marts 1871), gift 1850 med [[Karl 15. af Sverige]]. (Deres datter, [[Louise af Sverige-Norge|Louise]], blev gift med [[Frederik 8.]])