Frimureri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Asathoor (diskussion | bidrag) Fjerner en sætning om en teologs holdning til frimureri, der ordret dubleres i kritik af frimurereriet. Sætningen er nu i "Kritik af frimureriet", hvor den passer bedre indholdsmæssigt. Tag: 2017-kilderedigering |
Asathoor (diskussion | bidrag) m →Legender kontra faktuel historie: kilde tilføjet |
||
Linje 16:
== Legender kontra faktuel historie ==
[[Fil:Square and compasses2.JPG|thumb|Frimurersymbol ([[vinkelmåler]] og [[passer]]) hugget i sten.]]
Den [[England|engelske]] [[forsker]] i frimureri [[Bernard E. Jones]]<ref name=":0" /> sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie:
* '''Legender:''' Fra middelalderens engelske [[lav (organisation)|håndværkerlav]] kendes legender om frimureriets oprindelse. Legenderne fortæller, at de frie murere fungerede som [[arkitekt]]er ved opførsel af [[katedral]]er og andre større byggerier. Påstanden er, at frimureriet går tilbage til [[arkitektur]]ens oprindelse i en [[mytologi|mytisk]] fortid.
* '''Faktuel historie:''' Historisk kan man dokumentere udviklingen af frimureriet fra slutningen af det [[14. århundrede]]. Det engelske [[Regiusmanuskriptet|Regiusmanuskript]] er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. [[1390]]. Ifølge [[Regiusmanuskriptet]] blev frimureriet bragt til [[England]] i [[Athelstan]]s regeringstid ([[924]]-[[939]]). Sankthansdag [[1717]] blev storlogen i [[London]] stiftet af fire frimurerloger. I [[1723]] udgav storlogen en konstitutionsbog, der definerede frimureriets idégrundlag.<ref name=":0">Bernard E. Jones: ''Freemasons' Guide and Compendium'', 1950.</ref>
De frie mureres [[gilde]]r antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket blandt andet fremgår af passager i [[Regiusmanuskriptet]]. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i [[1700-tallet]], hvor en række kongelige, [[kejser]]e, [[adel]]ige og [[intellektuel]]le fik interesse for frimureriet.
Frimurerlogerne kunne tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist fra [[oplysningstiden]].
| |||