Hebraisk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
mNo edit summary
Linje 3:
I lang tid var hebraisk hovedsagelig et liturgisk sprog, der blev brugt i synagogen, og et litterært sprog til brug i religiøs litteratur. Der var dog næsten ingen, der talte sproget til daglig indtil [[Eliezer Ben-Yehuda]] satte sig for at genoplive det i slutningen af 1800-tallet. I hjemmet måtte hans børn ikke snakke andet end hebraisk, og at lege med andre børn var strengt forbudt, af frygt for at de ville glemme det, de havde
 
Lingvist [[Ghil’ad Zuckermann]] mener, at Israelsk (nyhebraisk, ''ivrit'') er“er der mange hebraiske elementer som følge af en bevidst vækkelse, men også en lang række pervasive sproglige egenskaber, der stammer fra en ubevidst overlevelse revivalists modersmål, fx jiddisch."<ref>{{webbref|url=http://potterager.com/article/jiddisch |titel=Jiddisch|hämtdatum=26 juni 2018}}</ref>
 
Han mener at israelsk ikke er et genoplivet biblhebraisk, men et nyt sprog som er hybridt semito-europæisk af karakter, fordi både semitiske og indoeuropæiske elementer indgår meget kraftigt i tilblivelsen. Han skriver, at havde det været marokkanske jøder i stedet for østeuropæiske, som havde skabt israelsk hebraisk, så var det formentlig blevet et semitisk sprog.