Hebraisk (sprog): Forskelle mellem versioner

I lang tid var hebraisk hovedsagelig et liturgisk sprog, der blev brugt i synagogen, og et litterært sprog til brug i religiøs litteratur. Der var dog næsten ingen, der talte sproget til daglig indtil [[Eliezer Ben-Yehuda]] satte sig for at genoplive det i slutningen af 1800-tallet. I hjemmet måtte hans børn ikke snakke andet end hebraisk, og at lege med andre børn var strengt forbudt, af frygt for at de ville glemme det, de havde

 

 

Han mener at israelsk ikke er et genoplivet biblhebraisk, men et nyt sprog som er hybridt semito-europæisk af karakter, fordi både semitiske og indoeuropæiske elementer indgår meget kraftigt i tilblivelsen. Han skriver, at havde det været marokkanske jøder i stedet for østeuropæiske, som havde skabt israelsk hebraisk, så var det formentlig blevet et semitisk sprog.