Stanley Kubrick: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m retter flertydigt link
Linje 88:
Kubrick superviserede selv filmens [[special effects]], der blev skabt af den legendariske special effects-pioner [[Douglas Trumbull]] (som også lavede special effects på bl.a. ''[[Blade Runner]]'') og var banebrydende for sin tid og inspirerede mange af de efterfølgende special effects-tunge film. ''Rumrejsen år 2001'' betragtes som en af de få film fra dengang, hvis special effects stadig overbeviser nutidens publikum. Selvom Kubrick i sin karriere fik adskillige [[oscar]]nomineringer som instruktør, manuskriptforfatter og producer, var det netop hans ansvar for special effects på ''Rumrejsen år 2001'', der skaffede ham hans eneste oscar-statuette.
 
Filmen var også bemærkelsesværdig for brugen af klassisk musik som [[Richard Strauss]]' ''Also Sprach Zarathustra'' og [[Johann Strauss]]{{dn den yngre|dato=juniJohann 2018}}Strauss]]' ''An der schönen blauen Donau''. Endnu mere bemærkelsesværdigt var Kubricks valg af musik skrevet af den samtidige avant-garde komponist, ungareren [[György Ligeti]]. Kubricks anvendelse af den hidtil mindre kendte Ligetis musik – heriblandt ''Atmosphere'', ''Lux Aeterna'' og ''Requiem'' – var med til at etablere Ligeti i offentligheden som en af Europas vigtigste komponister i den sidste del af det 20. århundrede. Filmmusikken i ''Rumrejsen år 2001'' var enestående for sin tid, ikke mindst fordi musikken er en essentiel del af filmen og ikke blot akkompagnerer eller understreger handlingen.
 
''Rumrejsen år 2001'' markerede et vendepunkt i Kubricks filmkarriere, hvor han tog afsked med mainstream-filmen og den klassiske Hollywood-fortællemåde. Filmen har ingen dialog i den første og sidste halve time, og dialogen i resten af filmen overskygges af filmens billeder og lydspor. Historien er svær at afkode i størstedelen af filmen, og den flertydige slutning forvirrer og fascinerer publikum selv i dag. Filmen er Kubricks mest eksperimenterende film, men på trods af filmens uortodokse karakter, blev den både en kommerciel succes og et kultfænomen inden for popkulturen. Succesen indfandt sig dog først efter nogle uger uden den store opsigt, indtil rygtet om den bemærkelsesværdige film begyndte at sprede sig. Billetsalget var elendigt i de første to uger, og havde det ikke været for en 6-ugers kontrakt med biograferne, ville filmen måske ikke have fået gavn af den megen omtale. Filmen var nær blevet taget af plakaten, og ifølge [[Jack Nicholson]] havde Kubrick ved premieren talt i alt 217 personer, der forlod biografen (inklusiv chefen for filmselskabet). Paradoksalt nok lykkedes det Kubrick at opnå total kreativ kontrol med sine film overfor Hollywood, netop ved at få succes med en af de "vanskeligste" film, der nogensinde er blevet frigivet til bred biografdistribution.