Shia-islam: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: fjern komma imellem 2 tag ref |
m bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer |
||
Linje 20:
En tilsvarende række traditioner af samme karakter er anerkendt af både shia- og [[Sunnisme|sunnimuslimer]], men kun de førstnævnte anvender det som belæg for deres religiøse legitimitet.<ref>Se eksempelvis: [http://www.al-islam.org/ENCYCLOPEDIA/chapter1b/13.html Shi'ite Encyclopedia, kapitel 1b: ''The Term "Shī‘a" in Quran and Hadith'']</ref>
I en række ældre værker bliver definitionen på shī‘a og hvem de er også beskrevet. F.eks. citerer
Ḥajjī Khalīfah (i bogen ''Kashf al-ẓunūn'') følgende fra ''al-Zīnah'' af Abū Hātim Sahl ibn Muḥammad al-Sijistānī (d. 206/820):
Linje 40:
: "Den første denomination er Shī‘a. De er partiet af ʿAlī ibn Abī Ṭālib, som også er kaldt Shī‘atu ʿAlī ('Alis parti'). De var kendt for at støtte ham [i.e. ʿAlī] og tro på hans [[Imamat]] (''imāmah''). Blandt disse var al-Miqdād b. al-Aswad, Salmān al-Fārisī, Abū Dharr Jundub b. Junāda al-Ghafārī, ʿAmmār b. Yāsir og enhver, som var enig med ʿAlī. De var de første [muslimer], der blev kaldt ved dette navn, selvom ordet "''Shī‘a''" er en gammel term, oprindelig fra Shī‘a af [[Abraham]] (''Ibrāhīm''), Shī‘a af [[Moses]] (''Mūsā''), Shī‘a af [[Jesus]] (''ʿĪsā'') og andre profeter."<ref>''Shī‘a Sects'', oversat, introduceret og annoteret af Abbas Kadhim, ICAS Press, London, 2007, s. 60.</ref>
Historikere har dog forskellige opfattelser af, hvornår denominationen Shī‘a blev til. Der er en vis enighed om, at 'Alis parti' bestod af en række 'følgere', som fulgte [[Ali]] (og senere hans sønner [[Hasan]] og [[Hussein]]), men der er uenighed om, hvornår dette følgeskab begyndte. Opfattelserne er delte mellem
* at 'Alis parti' blev dannet under profeten Muhammeds levetid.
* at termen 'Ali parti' fik sin gennemslagskraft under kalifattet af samme person, og at der ikke kan tales om 'Ali parti' før efter [[Slaget ved Ṣiffin]].
* at det først var efter hans yngste søn Husseins død under [[Slaget ved Karbala]], at 'Alis parti' blev formet i praktisk forstand.
Vestlig forskning har oftest tenderet mod at anse en af de sidste to muligheder for den mest sandsynlige forklaring. Den første opfattelse har dog også tilhængere.<ref>Se bl.a. ''The Succession to Muhammad'', af Wilferd Madelung, Cambridge University Press, 1997.</ref>
Linje 49:
=== Første shī‘a ===
Traditionerne anser følgende fire for at være de første shī‘a:
* [[Salman al-Farsi|Abū ʿAbdillāh Salmān al-Fārisi]] (død 656):
* [[Abu Dharr|Abū Dharr al-Ghifārī]] (død651)
* [[Miqdad ibn Aswad|Miqdād ibn al-Aswad al-Kindī]] (død 653)
* [[Ammar ibn Yasir|ʿAmmār ibn Yāsir]] (død 657)
Udover disse fire inkluderes ʿAlī ibn Abī Ṭālibs nære familie, specielt profetens datter [[Fatima Al-Zahra|Fāṭimah al-Zahrā]] (ʿAlī's hustru) og hans to sønner [[Hasan]] og [[Hussein]].
Linje 66:
=== Senere og nutidig Shī‘a ===
Den shī‘a-islamiske tro inkluderer en bred vifte af forskellige grupperinger<ref>Al-Nawbakhti-, al-H.asan ibn Mu-sa-, ''Kita-b Firaq al-Shi-‘a (Shi-‘a Sects)'', oversat og introduceret på engelsk af Kadhim, Abbas, Islamic College for Advanced Studies, 2007.</ref>. Herunder findes en række forskellige teologiske overbevisninger, retsskoler og filosofiske og åndelige forskelligheder.
Den dominerende retsskole (som også udgør størstedelen af Shī‘a på verdensplan) er 'Tolver'-retsskolen (''ithna- ashariyyah''), også kendt som [[Jafari]]-retsskolen, som udgør omkring 85 % af samtlige. Den har sit navn efter troen på de tolv imamer, og findes hovedsageligt i [[Iran]] (90%), [[Azerbaijan]] (85%), [[Bahrain]] (75%), [[Irak]] (65%), [[Yemen]] (45%), [[Libanon]] (45%) og [[Kuwait]] (30%). Den udgør også en stor minoritet i [[Pakistan]] (20%) og [[Saudi Arabien]] (10–15%).<ref>[http://merln.ndu.edu/archive/icg/shiitequestion.pdf International Crisis Group. The Shiite Question in Saudi Arabia, Middle East Report No. 45, 19 September 2005].</ref> Termen ''Shī‘a'' refererer oftest til Tolver-Shī‘a alene.
De to mindre grupperinger er [[Ismaili]] og [[Zaidi]], som begge bestrider 'tolv' imamer<ref>'''Ismaili''' betegnes også som Syvere (''al-isma-'i-liyyun''), da de kun anerkender syv imamer. Retsskolen er stiftet af Ismail ibn Jafar. '''Zaidi''' eller femmere er stiftet af Zayd ibn Ali-. Betegnelsen 'femmer' er ikke altid passende til Zaidi shī‘a-muslimer, da visse afgreninger af Zaidi også tror på tolv imamer.</ref>.
Linje 76:
Shī‘a mener, at positionen som leder af den islamiske nation opnås ved guddommelig udnævnelse – ligesom profeter er udnævnt af [[Allah]], er stedfortræderen det også. Således anser Shī‘a, at Allah udvalgte [[Ali]] som stedfortræder for profeten Muhammed, og at udvælgelsen skete ved guddommelig åbenbaring til profeten Muhammed, og derfor ikke afspejler dennes personlige eller subjektive holdning<ref>Se bl.a.: Momen, Moojan, ''An Introduction to Shi'i Islam – The History and Doctrines of Twelver Shi'ism'', Yale University Press, New Haven & London, 1985. Kapitel 2: ''Question of the Succession to Muhammad'', side 11-17.</ref>. Udnævnelsen skete i Muhammeds levetid.<ref>Merriam-Webster's Encyclopedia of World Religions, Wendy Doniger, Consulting Editor, Merriam-Webster, Incorporated, Springfield, MA 1999, ISBN 0-87779-044-2, LoC: BL31.M47 1999, p. 525</ref> Ali indtog dog først stillingen som stedfortræder 35 år efter Muhammeds død.
Troen på guddommelig udnævnelse hviler bl.a. på et koranvers (''al-Baqarah'' (Koen) 2:124), hvor [[Abraham]] bliver udnævnt som 'leder' (''imam'') for menneskene efter allerede at have været profet i en lang årrække forinden.<ref>[[Ayatollah|Ayatullah]] Mutahheri, Murtaza, ''Man and Universe'', Ansariyan Publications, Qum Iran, 2003. Kapitlet: ''Imamat in the Qur'an – Imamat in Prophet Ibrahim's Progeny'', side 535.</ref>. Der opstilles herved en adskillelse mellem profetkald<ref>Profetkald (''nubuwwah'', [[Arabisk (sprog)|arabisk]]: نبوة) betegnes også som profetisme.</ref> og imamat.
[[Fil:Investiture of Ali Edinburgh codex.jpg|thumb|right|350px|Udnævnelsen af Ali ved [[Ghadir Khumm]] ([[MS Arab 161]], fol. 162r, AD 1309/8 [[Ilkhanid]] manuskriptillustration).]]
Linje 87:
==== Religionens principper ====
Religionens principper (''[[usul al-din]]'') består af fem centrale teologiske troslærer:
# Guds enhed (''tawḥīd'')
# Rationel guddommelig retfærdighed (''‘adl'')<ref>
# Profetkald (''nubuwwa'')
# Imamat (''imāma'')
Linje 96:
==== Religionens grene ====
Religionens grene (''[[furu al-din]]''): består af ti praktiske aspekter af religionen:
# Bønnen (''[[bøn|salah]]'')
Linje 235:
=== Helligdomme ===
[[Fil:Meshed ali usnavy (PD).jpg|thumb|right|200px|Imam Ali-moskeen i Najaf, Irak.]]
Shimuslimer betragter en række monumenter og byer som værende hellige, og nogle af disse deles med sunnimuslimer.
Der henvises til, at imamen [[Jafar al-Sadiq]], som var sjette imam, har berettet: "Imam Ali-moskeen er den tredje af sammenlagt fem hellige steder: Mekka, Medina, Imam Ali-moskeen i Najaf, den anden Shia [[Imam]] [[Hussein ibn 'Alī|Hussein]] Mausoleet i [[Karbala|Karbalā]] og mausoleet for [[Fatimah al-Ma'sūmah|Fātimah]] – datter af den syvende Shia Imam [[Musa al-Kadhim]] i [[Qom]], Iran"<ref>Escobar, Pepe (24. maj 2002). "[http://www.atimes.com/c-asia/DE24Ag04.html Knocking on heaven's door]"</ref>.
Linje 244:
* [[Mekka]] i Saudi-Arabien med [[Ka'ba|Kuben]] ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]: الكعبة ''al-Kaʿbah'') beliggende i [[Al-Haram-moskéen|Den Hellige Moské]] ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]: المسجد الحرام) i .
* [[Medina]] i Saudi-Arabien med [[Al-Masjid al-Nabawi|Profetens Moské]] ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]: المسجد النبوي).
* [[Al-Aqsa-moskéen|Fjerneste Moské]] ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]: المسجد الاقصى) i [[Jerusalem]].
* [[Mausoleum|Mausoleet]] for de tolv imamer
* [[Imam Ali-moskeen (Najaf)|Imam Ali-moskeen]] i [[Najaf]] i Irak
Det er estimeret, at kun byerne Mekka og Medina overgår Najaf i antallet af muslimske pilgrimme på årlig basis.
== Grene ==
Der findes flere forskellige retninger inden for shiaislam, hvoraf nogle af de vigtigste er:
* Tolv-imam-linjen ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]: اثنا عشرية ''ithna ashariyyah''). Denne linje er måske den mest udbredte blandt verdens shiitter, og den største retning inden for denne linje er ''jafariyyah'', som både udgør flertallet blandt verden shiitter, og flertallet af befolkningen i [[Iran]], [[Irak]], [[Bahrain]], [[Aserbajdsjan]] samt et betydeligt mindretal i [[Libanon]], [[Yemen]], [[Saudi-Arabien]], [[Afghanistan]] og andre lande <ref>[http://undervisning.religion.dk/islam/hovedretninger-islam Hovedretninger inden for islam | religion.dk<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Denne retning inddeles i to lovskoler – [[akhbari]] og [[usuli]]. Blandt tolverne findes der endvidere heterodokse retninger i bl.a. [[Syrien]] ([[Alawitter|nusayriyya]]), [[Tyrkiet]] ([[alevisme]]), [[Albanien]] ([[bektashi]]yya)), [[Iran]] ([[ahl-i haqq]], [[khaksar]] m.fl.) og [[Irak]] ([[Shabak (folk)|shabak]], [[yarsan]] m.fl.).
Linje 262:
== Litteratur ==
*
*
*
*
== Kilder ==
| |||