Edmund Husserl: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
m bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer |
||
Linje 55:
Efter en kort akademisk ansættelse i Berlin vendte han tilbage til Wien, hvor han fulgte [[Franz Brentano]]s forelæsninger i filosofi.
1896-1901 tilbragte han i [[Halle (Sachsen-Anhalt)|Halle]], hvor han dels studerede psykologi og dels var ''privatdocent'' ved universitetet. I denne periode giftede han sig og fik tre børn. Hans kone var ligeledes jødisk, men de konverterede begge til [[kristendom]]men og lod sig døbe. Under opholdet i Halle udgav han de første, vigtige bøger, bl.a. ''[[Logiske undersøgelser|Logische Untersuchungen]]''. Første del er en kritik af [[
Hans videre karriere var på universitetet i [[Georg-August-Universität Göttingen|Göttingen]], hvor han underviste i 16 år. Her skrev han den fremstilling af [[fænomenologi]]en, som blev offentliggjort i bogen: ''Ideen zu einer reinen Phänomenologie und phänomenologischen Philosophie'' (Idéer omkring en ren fænomenologi og fænomenologisk filosofi), der udkom i 1913. Derefter udbrød [[1. verdenskrig]], som dels betød et afbræk i universitetslivet, dels kostede hans ene søn livet i [[slaget ved Verdun]]. Husserl gennemførte et års sørgetid, hvor han afholdt sig fra professionel aktivitet.
I 1916 accepterede han et tilbud om et professorat i [[Freiburg im Breisgau]], hvor han afsluttede sin karriere i 1928. Han fortsatte her sit filosofiske arbejde med de skrifter, som efter hans død udkom som bind 2 og 3 af ''Ideen''. Også efter sin pensionering fortsatte han arbejdet, men hans sidste år blev negativt præget af [[Nationalsocialisme|nazismens]] stadige fremmarch. Bl.a. forlod hans anden søn, [[Gerhart Husserl]] Tyskland, efter at have mistet sit arbejde efter nazisternes [[Machtergreifung|magtovertagelse]] i 1933. Husserl døde af [[lungehindebetændelse]] i 1938.
Linje 69:
Han søger gennem sin [[transcendental fænomenologi|transcendental-fænomenologiske]] filosofi at gennemføre det, som [[René Descartes|Descartes]] ikke fik klaret tilfredsstillende: At finde et sikkert fundament for al erkendelse, dagligdags, videnskabelig og filosofisk. For at finde dette, indfører Husserl en særlig metode: Vi skal se bort fra alle fordomme og al teoretisk viden, sætte parentes om den, udføre hvad han kalder ''epochê'': Træde ud af eller transcendere den naturlige indstilling og opfattelse.
Husserl ser i epochêen bort fra spørgsmålet om egen og omverdenens eksistens. Han konstaterer, at bevidsthed altid er bevidsthed om noget, at bevidsthed er intentionel (rettet mod noget). Opgaven for fænomenologien bliver nu at beskrive bevidsthedens objekter som givet i bevidstheden. Disse objekter kan være af forskellige typer, f.eks. perciperede ting (som træer og stole), erindringer eller fantasi.
Når vi erkender et sagsforhold, f.eks at en kat er sort, kræver det først en erkendelse af, at der er en kat, og – endnu før det – erkendelsen af 'kat'. At føre erkendelsen tilbage til dens betingelser på denne måde kalder Husserl for den transcendentale eller fænomenologiske reduktion, og ved stadig reduktion viser det sig, at den yderste betingelse for al erkendelse er det [[transcendentale jeg]]. Det transcendentale jeg betegner Husserl som en identitetspol, som alle bevidsthedstilstande (herunder sanseoplevelser) retter sig imod, og som gør, at vi oplever objekter og ikke bare løsrevne sansedata.
Linje 78:
== Offentliggjorte værker ==
De vigtigste af de værker, som blev udgivet, mens Husserl endnu levede, er de følgende:
* ''Über den Begriff der Zahl. Psychologische Analysen.'' 1887.
* ''Philosophie der Arithmetik. Psychologische und logische Untersuchungen.'' 1891.
* ''Logische Untersuchungen. Erste Teil: Prolegomena zur reinen Logik.'' 1900; optrykt 1913.
* ''Logische Untersuchungen. Zweite Teil: Untersuchungen zur Phänomenologie und Theorie der Erkenntnis.'' 1901; anden udgave: 1913 (for del ét); anden udgave 1921 (for del to).
* ''"Philosophie als strenge Wissenschaft".'' Logos 1 (1911) 289-341.
* ''Ideen zu einer reinen Phänomenologie und phänomenologischen Philosophie. Erstes Buch: Allgemeine Einführung in die reine Phänomenologie.'' 1913.
* "Vorlesungen zur Phänomenologie des inneren Zeitbewusstseins". ''[[Jahrbuch für Philosophie und phänomenologische Forschung]]'' 9 (1928), 367-498.
* "Formale und transzendentale Logik. Versuch einer Kritik der logischen Vernunft". ''[[Jahrbuch für Philosophie und phänomenologische Forschung]]'' 10 (1929) 1-298.
* ''Mèditations cartèsiennes.'' 1931.
* "Die Krisis der europäischen Wissenschaften und die transzentale Phänomenologie: Eine Einleitung in die phänomenologische Philosophie". ''Philosophia'' 1 (1936) 77-176.
== Litteratur ==
Zahavi, Dan (2001): ''Husserls fænomenologi'', [[Gyldendal]], {{ISBN| 8700754382}}
== Kilder ==
{{kilder|dato=februar 2018}}
{{reflist}}
Linje 100:
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Edmund Husserl}}
*
*
*
{{autoritetsdata}}
{{FD|1859|1938|Husserl, Edmund}}
[[Kategori:Filosoffer fra Tyskland]]
[[Kategori:Fænomenologer]]
| |||