Base (kemi): Forskelle mellem versioner

En '''base''' er et [[molekyle]] eller en [[ion]], der ifølge den [[Danmark|danske]] [[kemiker]] [[Johannes Nicolaus Brønsted|Johannes Brønsteds]] definition kan ''optage'' en eller flere [[hydron]]er (en proton eller hydrogenion, H⁺), eller som ifølge den [[USA|amerikanske]] kemiker [[Gilbert N. Lewis|Gilbert Lewis']] definition er i stand til at danne en [[kovalent binding]] ved at ''afgive'' et elektronpar.<ref name="IUPAC_acid">{{en sprog}} [http://goldbook.iupac.org/A00071.html IUPAC Gold Book - acid] {{en sprog}}</ref> Den første kategori kaldes [[Brønsted-Lowry syre-base teori|Brønsted-baser]], mens den anden kategori kaldes Lewisbaser.

I vandig opløsning danner de fleste baser [[hydroxid]]ioner (OH⁻). Baser med denne egenskab kaldes også [[Svante Arrhenius|Arrhenius]]-baser (opkaldt efter den [[Sverige|svenske]] [[kemiker]] [[Svante Arrhenius]]). Arrhenius havde den teori, at baser indeholdt hydroxidioner, og at disse blev frigivet, når en base blev opløst i vand. Hans teori kunne dog ikke forklare, hvorfor f.eks. [[ammoniak]] (NH₃) og ammoniaks organiske [[derivat (kemi)|derivatderivater]]er, [[amin]]erne, også dannede OH^- i vandig opløsning.<ref name="Chemistry 9E">{{en sprog}} Kenneth W. Whitten, Larry Peck, Raymond E. Davis, Lisa Lockwood, George G. Stanley. ''Chemistry'', 9th Edition (2009), side 363. ISBN 0-495-39163-8. {{en sprog}}</ref> Ammoniak reagerer med vand under dannelse af [[ammoniumion]]er (NH₄⁺) og hydroxid.<ref name="Chemical Principles">{{en sprog}} {{cite book|last1=Zumdahl|first1=Steven|last2=DeCoste|first2=Donald|title=Chemical Principles|date=2013|publisher=Mary Finch|page=257|edition=7.|accessdate=11. februar 2015}} {{en sprog}}</ref> I denne reaktion er ammoniak basen, fordi ammoniakmolekylerne optager hydroner fra vandmolekylerne (H₂O), der således fungerer som en syre (i andre sammenhænge kan vand dog fungere som base – vand er en såkaldt [[amfolyt]]).

Basers evne til at optage en eller flere hydroner skyldes som regel, at basen har et eller flere ledige elektronpar, der kan danne en [[kovalent binding]] med en hydron (basen er da en Brønsted-base) eller, generelt, [[elektrofil]]er (basen er da en Lewis-base<ref>{{en sprog}} ''Chemistry'', side 349. {{en sprog}}</ref> – da en hydron også er en elektrofil, er de fleste Brønsted-baser tillige Lewis-baser).

En vandig opløsning af en base har en [[pH]] højere end 7. En vandig basisk opløsning kan lede elektrisk strøm ligesom andre opløsninger af ioner, [[Salt (kemi)|saltsalte]]e og [[syre]]r (''se [[elektroforese]]'').

Baser kan opfattes som [[syre]]rs kemiske modsætning. Nogle stærke syrer er dog tillige i stand til at reagere som baser.<ref name=Gilbert>{{en sprog}} {{cite web|last1=Lewis|first1=Gilbert|title=Acids and Bases|url=http://ac.els-cdn.com/S0016003238916916/1-s2.0-S0016003238916916-main.pdf?_tid=1106e53c-b7d8-11e4-8ede-00000aacb362&acdnat=1424310115_965ba8ac7059a46dc9c1037ac3deb536|website=Science Direct|accessdate=19. februar 2015}} {{en sprog}}</ref> Baser og syrer anses for hinandens modsætninger, fordi syrer øger koncentrationen af [[hydronium]]ioner (H₃O⁺) i en vandig opløsning, hvorimod baser mindsker H₃O⁺-koncentrationen. En reaktion mellem en syre og en base kaldes en [[neutralisation]]. I en neutralisationsreaktion reagerer en vandig opløsning af en base med en vandig opløsning af en syre, hvorved der dannes en opløsning af [[vand]] og et [[Salt (kemi)|salt]], i hvilken saltet er opløst som ioner.

Begrebet "base" blev introduceret af den [[Frankrig|franske]] [[kemiker]] [[Guillaume François Rouelle]] i 1754. Han observerede, at syrer (der på det tidspunkt mest var flygtige [[væske]]r som f.eks. [[eddikesyre]]) kun omdannedes til salte, når de blandedes med bestemte substanser. Det førte Rouelle til den overvejelse, at disse substanser tjente som en "basis" for saltene og gav dem "konkret og [[fast form]]". <ref name="Jensen">{{en sprog}} {{cite journal | author = Jensen, William B.| title = The origin of the term "base"| journal = The Journal of Chemical Education | year = 2006 | volume = 83 | page = 1130 | url = http://www.che.uc.edu/Jensen/W.%20B.%20Jensen/Reprints/129.%20Base.pdf | issue = 8}} {{en sprog}}</ref>

=== Svage baser ===