Forskel mellem versioner af "Mogens Scott-Hansen"

m
Ændret opsætning på ny artuikel
(Ny artikel om Mogens Scott-Hansen der frivilligt og ulønnet brugte 20 år af sit liv på at registrere og formidle den tyske Sikringsstilling Nord fra 1. verdenskrig i Sønderjylland.)
 
m (Ændret opsætning på ny artuikel)
 
Han var søn af en skolelærer, og fattede tidligt interesse for historien. Både den nære og verdenshistorien. Hans store forbillede er da også fra dne verdenshistoriske scene - Winston Churchill.
Han er kendt for sit enorme arbejde med at registrere den glemte og delvis forsvundne tyske forsvarsstilling fra 1. verdenskrig, Sikringsstilling Nord. Stillingen blev bygget af den kejserlige tyske hær i årene 1916 til 1918 i det daværende Nordslesvig. Stillingen strækker sig fra Årøsund ved Lillebælt til Rømø.
 
Han er kendt for sit enorme arbejde med at registrere den glemte og delvis forsvundne tyske forsvarsstilling fra 1. verdenskrig, Sikringsstilling Nord. Stillingen blev bygget af den kejserlige tyske hær i
årene 1916 til 1918 i det daværende Nordslesvig. Stillingen strækker sig fra Årøsund ved Lillebælt til Rømø.
 
I 1942 stiftede den da ni-årige Mogens Scott-Hansen første gang bekendtskab med Sikringsstilling Nord.
Det skete på en cykeltur fra Odense til ringridning i Sønderborg sammen med hans far. Faderen havde hørt om rester af en let tysk forpoststilling fra 1. verdenskrig, der skulle ligge nord for det tyske mindretals samlingspunkt ved Knivsbjerg syd for Åbenrå.
mindretals samlingspunkt ved Knivsbjerg syd for Åbenrå.
Der mødte dem en større konstruktion med meter tykke betonvægge. De var begge militærhistorisk velbevandret, og de syntes ikke metertyk beton harmonerede med en let forpoststilling eller let feltbefæstning.
 
Efterfølgende forsøgte den unge Scott at søge oplysninger på biblioteket, men der fandtes intet, og efterfølgende gik oplevelsen i gemme- men ikke glemmebogen.
 
Mogens Scott-Hansen flyttede i forbindelse med en ansættelse som ingeniør på Danfoss på Als, til Guderup ved Sønderborg. Da han var lidt ensom og deprimeret efter sin skilsmisse, faldt tankerne igen på det
gamle tyske anlæg han havde set i 1942. . Hvad var nu mere oplagt end at søge oplysninger om dette, nu han alligevel var i landsdelen.
Dog måtte han efter en del søgen og spørgen sig for erkende, at der intet var at finde. Historisk var anlægget både væk og glemt. Ingen vidste noget.
 
I 1975 gjorde en kollega på Danfoss Scott opmærksom på nogle artikler om Sikringsstilling Nord i Sønderjysk månedsskrift. Her var den overordnede historie beskrevet, og Mogens Scott-Hansen opdagede at det
faktisk drejede sig om et enormt anlæg med hundredevis af konstruktioner, og ikke blot "en let forpoststilling".
1922-1926.
Dette var et godt udgangspunkt, da han her fik indsigt i både stillingens forløb og en rimelig beskrivelse af de enkelte anlæg.
 
Scott begyndte nu at søge og registrere anlæggene fra øst mod vest. En enorm opgave, der dog hurtigt viste sig at at blive endnu større end han havde forestillet sig. Det var op mod fem hundrede tildækkede,
sprængte og skjulte anlæg skulle findes og registreres.
 
De betydelige kilder var de lokale lodsejere der havde nogle af de gamle anlæg på deres jorder og de nu ældre mennesker der havde færdedes mellem anlæggene eller som børn havde leget i,
eller ved, anlæggene. Ikke mindst drengene havde jo havde syntes at det var spændende. De havde fået forholdsvis lang snor af de tyske soldater, der ikke betragtede dem som nogen større sikkerhedsrisiko.
Scott begyndte et kæmpe projekt med at interviewe disse vidner, hvilket endte med over 700 interviews. De blev alle optaget på bånd.
 
Fuldtidsarbejde som ingeniør på Danfoss om dagen og Sikringsstillings Nord i fritiden, gik alvorligt ud over nattesøvnen. I 1978 opsagde han derfor, på opfordring af sin hustru Mette Sarus Scott-Hansen,
sit ingeniørjob på Danfoss op, for at hellige sig opgaven helt og fuldt. De måtte så leve af Mettes indkomst som folkeskolelærer.
 
Arbejdet blev nu systematiseret. Scott var klar over at vidnerne var en særdeles vigtig kilde. Samtidig var han også bevidst om, at det nok hastede. Øjenvidnerne var mindst 70 var år gamle - ofte ældre. De
måtte formodes at forsvinde indenfor overskuelig tid.
 
Da der ikke var meget økonomisk råderum, konstruerede ingeniøren Scott forskellige sindrige hjemmemodificerede maskiner og instrumenter. Samtidig kunne han trække på et stort netværk. Bl.a. lånte han en
militær bombesøger på en nærliggende flyvestation. Denne kunne registrere metal, og dermed armeringsjernene i en sprængt og begravet bunker i op til otte meters dybde.
Sideløbende afholdt Scott et stort antal fordrag og rundvisninger. Disse var medvirkende til bevidstgørelsen af anlægget historie og de enkelte anlægs betydning. En del anlæg blev hermed rette fra ødelæggelse. Nogle lodsejere begyndte endda selv at vise gæster rundt i deres egne små anlæg. Samtidig var foredragende medvirkende til at skabe forbindelse til nye vidner.
 
Sideløbende afholdt Scott et stort antal fordrag og rundvisninger. Disse var medvirkende til bevidstgørelsen af anlægget historie og de enkelte anlægs betydning. En del anlæg blev hermed rette fra
ødelæggelse. Nogle lodsejere begyndte endda selv at vise gæster rundt i deres egne små anlæg. Samtidig var foredragende medvirkende til at skabe forbindelse til nye vidner.
 
Efterhånden kom hustruen Mette også med i arbejdet. Hun passede båndoptageren under interviews med vidner og passede dias-fremviseren under foredragene. I takt med hun ophørte på arbejdsmarkedet kom Mette i stigende grad også med i feltarbejdet.
205

redigeringer