Mogens Scott-Hansen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sooe (diskussion | bidrag) m Ændret opsætning på ny artuikel |
Sooe (diskussion | bidrag) m Korrektur på ny artikel |
||
Linje 11:
Mogens Scott-Hansen flyttede i forbindelse med en ansættelse som ingeniør på Danfoss på Als, til Guderup ved Sønderborg. Da han var lidt ensom og deprimeret efter sin skilsmisse, faldt tankerne igen på det
gamle tyske anlæg han havde set i 1942
Dog måtte han efter en del søgen og spørgen sig for erkende, at der intet var at finde. Historisk var anlægget både væk og glemt. Ingen vidste noget.
I 1975 gjorde en kollega på Danfoss Scott opmærksom på nogle artikler om Sikringsstilling Nord i Sønderjysk månedsskrift. Her var den overordnede historie beskrevet, og Mogens Scott-Hansen opdagede at det
faktisk drejede sig om et enormt anlæg med hundredevis af konstruktioner, og ikke blot "en let forpoststilling".
Samtidig rummede artiklerne til Scotts store glæde også nogle kildehenvisninger. En rekognosceringsrapport lavet af 8 pionerofficerer i 1921 samt en rapport over sprængningerne af de fleste anlæg i årene 1922-1926.
Dette var et godt udgangspunkt, da han her fik indsigt i både stillingens forløb og en rimelig beskrivelse af de enkelte anlæg.
Scott begyndte nu at søge og registrere anlæggene fra øst mod vest. En enorm opgave, der dog hurtigt viste sig at at blive endnu større end han havde forestillet sig. Det var op mod fem hundrede tildækkede, sprængte og skjulte anlæg skulle findes og registreres.
De betydelige kilder var de lokale lodsejere der havde nogle af de gamle anlæg på deres jorder og de nu ældre mennesker der havde færdedes mellem anlæggene eller som børn havde leget i,
Line 27 ⟶ 25:
Scott begyndte et kæmpe projekt med at interviewe disse vidner, hvilket endte med over 700 interviews. De blev alle optaget på bånd.
Fuldtidsarbejde som ingeniør på Danfoss om dagen og Sikringsstillings Nord i fritiden, gik alvorligt ud over nattesøvnen. I 1978 opsagde han derfor, på opfordring af sin hustru Mette Sarus Scott-Hansen, sit ingeniørjob på Danfoss op, for at hellige sig opgaven helt og fuldt. De måtte så leve af Mettes indkomst som folkeskolelærer.
Arbejdet blev nu systematiseret. Scott var klar over at vidnerne var en særdeles vigtig kilde. Samtidig var han også bevidst om, at det nok hastede. Øjenvidnerne var mindst 70 var år gamle - ofte ældre. De måtte formodes at forsvinde indenfor overskuelig tid.
Da der ikke var meget økonomisk råderum, konstruerede ingeniøren Scott forskellige sindrige hjemmemodificerede maskiner og instrumenter. Samtidig kunne han trække på et stort netværk. Bl.a. lånte han en militær bombesøger på en nærliggende flyvestation. Denne kunne registrere metal, og dermed armeringsjernene i en sprængt og begravet bunker i op til otte meters dybde.
Sideløbende afholdt Scott et stort antal fordrag og rundvisninger. Disse var medvirkende til bevidstgørelsen af anlægget historie og de enkelte anlægs betydning. En del anlæg blev hermed rette fra ødelæggelse. Nogle lodsejere begyndte endda selv at vise gæster rundt i deres egne små anlæg. Samtidig var foredragende medvirkende til at skabe forbindelse til nye vidner.
Line 40 ⟶ 35:
I slutningen af 1990'erne fik Scott konstateret Alzheimer, og han døde han døde i 2004, efterladende sit store livsværk.
Hustruen Mette var nu efterladt med det uhyre store materiale og hun følte ansvaret tyngede. Allerede under Scotts sygdom var de nærmeste samarbejdspartnere begyndt at forberede en bevarelse. En del blev erklæret bevaringsværdigt, og det findes i dag på Institut for Sønderjysk Lokalhistorie (ISL) i Åbenrå.
Scotts arkiver og mange af hans konstruktioner blev til Mettes lettelse overført til den nystiftede Støtteforening for Sikringsstilling Nord i 2014. Foreningen er hjemmehørende
| |||