Nikolaj 2. af Rusland: Forskelle mellem versioner

Nikolaj 2. var stærkt religiøs. Han havde fra begyndelsen en vis opbakning fra folket, men syntes forfulgt af uheld.

Det startedebegyndte ved kroningsceremonien, hvor han tabte en kæde, der symboliserede det russiske kejserrige. Ved folkefesten bagefter opstod der panik som følge af dårlig planlægning, og et par tusind blev trampet ihjel. Folkets velvilje for den nye zar svandt, da han samme aften deltog i bal i den franske ambassade.

Nikolaj elskede sin kone, der var meget religiøs og optaget af [[mysticisme]]. Hun blev opfattet som dominerende og havde stor indflydelse på zaren. Hun var meget optaget af helbredelsen af sønnen Alexei, hvilket bl.a. førte til, at hun søgte hjælp hos den kontroversielle munk [[Rasputin]].

Familien levede som de forrige zarer i umådelig pragt og rigdom, mens folket var fattigt. Regentparret var ikke demokrater og ignorerede alle trusler om revolution. Nederlaget i den [[Russiskrussisk-japanske krig]] i [[1905]] førte til et oprør, "den blodige søndag". Nikolaj lovede at oprette en folkevalgt forsamling, dumaen, men blot to måneder efter dumaens oprettelse, brød han sit løfte.

Rusland gik ind i [[første verdenskrig]], og Nikolaj sendte soldater i kamp, mens landet var på sultegrænsen. Efter 2-3 års krig og nød udbrød [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]] i [[1917]]. Efter revolutionen tvang den provisoriske regerings [[Aleksandr Kerenskij]] zaren til at abdicere den [[15. marts]]. Zaren og hans familie blev holdt i fangenskab i [[Pusjkin (by)|Zarskoje Selo]], [[Tobolsk]], og efter [[bolsjevik]]kerne overtog magten ved [[Oktoberrevolutionen]], i [[Jekaterinburg]], hvorblev zaren blev henrettet sammen med familiensin familie den [[17. juli]] [[1918]].

Efter at Alexander 2. blev myrdet ved et attentat den 13. marts 1881, blev Alexander 3. zar og Nikolaj zarevich (tronfølger). Af sikkerhedsmæssige årsager flyttede den nye zar og hans familie til Gatchina Paladset uden for byen.

Alexander hævdede, at Nikolaj ikke var moden nok til at træffe alvorlige beslutninger. Men Witte svarede, at hvis Nikolaj ikke forstod jernbaneanliggender, ville han aldrig forstå statens.

Nikolaj og Alexandras bryllup var planlagt til foråret 1895, men blev fremskyndet efter Nikolajs ønske. Det fandt sted den 26. november 1894. Alexandra bar den traditionelle Romanov-brudekjole, og Nikolaj var i husaruniform. Nikolaj og Alexandra holdt hver et tændt stearinlys et par minutter i et om eftermiddagen, lige før de blev gift.

Nikolaj afviste enhver tanke om at give magt til folkevalgte repræsentanter i Rusland., Selvselv efter et besøg i Storbritanniens Underhus, hvor han syntes imponeret af demokratiet. Og ligeledes af den amerikanske kongres efter et officielt besøg i USA som zarevitch. Kort efter han kom på tronen, kom en gruppe bønder og arbejdere fra forskellige byer til Vinterpaladset for at foreslå ​​et konstitutionelt monarki, og en reform, der ville forbedre bøndernes politiske og økonomiske liv.

Selv om de havde sendt breve og forslag i milde og loyale toner, var Nikolaj vred og ignorerede rådgivning fra det "Kejserlige Familie Råd" ved at sige til dem: ''"... det er kommet til min viden, at der i de seneste måneder har der været en meningsløs drøm at zemstvos blive opfordret til at deltage i regeringen af landet. Jeg ønsker, at alle skal vide, at jeg til gavn for hele nationen vil bruge al min styrke til at opretholde princippet om det absolutte enevælde, lige så fast og så stærkt som min begrædte far gjorde."''

Khodynkatragedien var et dårligt varsel, og Nikolaj fandt det vanskeligt at vinde befolkningens tillid: Den franske ambassadør gav et bal samme aften. Zaren ønskede at blive på sit værelse og bede for de tabte liv, men hans onkler mente, at det ville belaste den fransk-russiske alliance. Nikolaj deltog i festen, og den sørgende befolkning så Nikolaj som useriøstuseriøs og ufølsom.

Udenrigspolitisk fulgte Nikolaj Alexander 3.s politik ved at styrke den fransk-russiske alliance og føre en politik af generel europæisk pacificering, som kulminerede i fredskonferencen i Haag, der blev foreslået og promoveret af Nikolaj. Den blev indkaldt til afslutning af våbenkapløb og til en fredelig løsning af internationale konflikter. Konferencen gik værre end forventet på grund af den gensidige mistillid mellem stormagterne. Alligevel var Haagerkonventionerne blandt de første formelle erklæringer om krigens love. I 1901 blev Nikolaj 2. og den russiske diplomat Friedrich Martens nomineret til Nobels fredspris for initiativet til Haager fredskonferencen og bidrag til dens gennemførelse.

Der er fundet en grav med ni lig. Der er genetiske beviser for, at det er ligene af zaren og hans familie. I hemmelige dokumenter fortæller lederen af henrettelsen, Jakov Jurovski, om zarfamiliens henrettelse. Efter skydningen i Ipatievs hus, blev de gjort ugenkendelige med geværkolber og syre og søgt brændt. I 2007 fandt en russisk amatørarkæolog Sergej Pogorelov et område dækket af aske kun 70 m fra massegraven med zarfamilien. Han fandt knoglerester fra to lig. Det ene lig var en dreng mellem 12 og 15 år. Det viste sig efter DNA-undersøgelser at være den 13-årige Alexei. Det andet lig var en pige mellem 15 og 19 og kan enten være Anastasia (17 år) eller Maria (19 år).