Mogens Scott-Hansen: Forskelle mellem versioner

'''Mogens Scott-Hansen''' '''(Scott)''' er født i [[Assens]] på [[Fyn]] i 1929. Han, dødedød i [[Ulkebøl]] på [[Als]] i 2004. Scott er kendt for sit enormemeget arbejdestore ulønnede pionerarbejde med at registrere og formidle den glemte og delvis forsvundne tyske forsvars-stilling fra [[1. verdenskrig]], [[Sikringsstilling Nord]]. Stillingen blev bygget af den kejserlige tyske hær i årene 1916 til 1918 i det daværende [[Nordslesvig]]. Den strækker sig fra [[Årøsund]] ved [[Lillebælt]] til [[Rømø]].

Scott var søn af en skolelærer, og fattede tidligt interesse for historie. Både den nære og verdenshistorien. HansSom storesyv-årig forbilledeflyttede varScott damed ogsåfaderen fratil den[[Odense]], verdenshistoriskehvor scenehan -boede [[Winstonde Churchill]]næste 18 år.

Scott forlod gymnasiet i utide kort før eksamen og gik stedet 4 år i lære. I 1955 dimitterede han som maskiningeniør fra Odense Maskinteknikum.

Via forskellige kortere ansættelser, bl.a. på [[Rolfsted Sogn|Hudevad Radiatorabrik]], fik han i 1969 ansættelse som ingeniør på [[Danfoss]] på [[Als]].

I 1942 havdeså den da 12-13 årige Scott første gang stiftetdele bekendtskab medaf [[Sikringsstilling Nord]].

De fandt den på vejen og de så en større betonbygning med meter tykke ydervægge. Det var observationsbunkeren på Store Borgbjerg. Begge var de tilstrækkeligt militærhistorisk velbevandret til at undre sig over, hvad denne massive bygning havde med let forpoststilling eller let feltbefæstning at gøre. Med dette indtryk fortsatte de til Sønderborg. Efterfølgende forsøgte den unge Scott at søge oplysninger om anlægget på biblioteket, men der fandtes intet, og efterfølgende gik oplevelsen i gemme – men ikke glemmebogen.

I forbindelsen med ansættelsen på Danfoss var Scott flyttet til [[Guderup]] på Als. Kort inden varDa han blevetnu skilt,var ogkommet datil han i den forbindelse følte sig lidt ensom og deprimeret,området faldt tankerne igen på det gamle tyske anlæg han havde set i 1942. Og hvad var nu mere oplagt end at adsprede de tunge tanker med at søge oplysninger om dette, nu han alligevel var i landsdelen. Dog måtte han igen, efter en del søgen og spørgen sig for erkende, at der tilsyneladende intet var at finde. Historisk var anlægget både væk og glemt.

SamtidigArtiklerne rummede artiklerne til Scotts store glæde også nogle kildehenvisninger. En rekognosceringsrapport lavet af 8 pionerofficerer i 1921 samt en rapport over sprængningerne af de fleste anlæg i årene 1922-1926. NuHer fik han et godt udgangspunkt, da han her både fik bekræftet eksistensen og fik, indsigt i både stillingens forløb og en rimelig beskrivelse af de enkelte anlæg.

Og det var i sandhed et glemt anlæg han havde fundet. Efter det forskellige skyts var afhentet af tyskerne i 1919, foretog den danske hær en meget hastig recognoscering i 1921 med henblik på senere bortsprængning. ManDanmark ønskede ikke en stærk nordvendt stilling i sin sydlige baghave. Samtidig var stemningen efter genforeningen ikke for en bevarelse af tidligere tyske militære anlæg.

Med kopier af rapporterne begyndte Scott straks i 1975 at søge og registrere anlæggene fra øst mod vest tværs over [[Sønderjylland]]. En enorm opgave, der dog hurtigt viste sig at at blive endnu større end han havde forestillet sig. DetDer var op mod femni hundrede anlæg, nogle synlige, nogle tildækkede eller sprængte. Scott villesatte sig for at finde og registrere dem alle. De betydelige kilder var de lokale lodsejere der havde nogle af de gamle anlæg på deres jorder og de nu ældre mennesker, der søm børn og unge havde færdedes mellem anlæggene. Specielt drengene havde været interesseret. De havde fået forholdsvis lang snor af denDen tyske bevogtning, derbetragtede åbenbarttilsyneladende ikke betragtedenysgerrige demdrenge som nogen større sikkerhedsrisiko.

Ud over at finde, opmåle og registrere de enkelte anlæg, begyndte Scott nu også et kæmpe projekt med at interviewe disse vidner og dermed samle et stort førstehåndsmateriale. I sidste øjeblik, for disse vidner var langt oppe i årene. Som Scott selv udtrykte det "arkiver består, men vidner forgår."

OverHan optog over 700 interviews blev optaget på bånd, hvilket blev et meget væsentligt bidrag til historieskrivningen.

Det blev snart klart for både Scott og hans hustru Mette Sarus Scott-Hansen, at fuldtidsarbejde som ingeniør på Danfoss om dagen og tilværelsen som pioner og ildsjæl i Sikringsstiling Nord om aftenen og natten var for voldsom. I 1978 opsagde han derfor, på opfordring af hustruensin hustru Mette, sit ingeniørjob på Danfoss op, for at hellige sig opgaven heltpå ogfuld tid, uden nogen form for fuldtindkomst. De indstillede sig nu på daglig smalhals, da de fremover kun villeat have hustruens indkomst som folkeskolelærer at leve for.

Sideløbende afholdt Scott et stort antal fordrag og rundvisninger. Disse var medvirkende til bevidstgørelsen af anlægget historie og de enkelte anlægs betydning. En del anlæg blev hermed reddet fra ødelæggelse. Nogle lodsejere begyndte endda selv at vise gæster rundt i deres egne små anlæg. Samtidig var foredragende medvirkende til at skabe forbindelse til nye vidner og flere interviews.

Han efterlod sit store og omfattende livsværk, som hans hustru og nærmeste hjælper Mette nu var efterladt med. Hun følte sig tynget af ansvaret. Menmen allerede under Scotts sygdom var de nærmeste samarbejdspartnere begyndt at forberede en bevaring.

En del af arkiverne blev erklæret bevaringsværdigt, og de findes i dag i digitaliseret form på Institut for Sønderjysk Lokalhistorie (ISL) i Åbenrå. Blandt dette materiale er lydfilerne fra de mange interviews.Scotts øvrige arkiver og mange af hans konstruktioner blev til Mettes lettelse overført til den nystiftede [http://www.sikringsstillingnord.dk/ Støtteforening for Sikringsstilling Nord] i 2014. Foreningen er hjemmehørende i [[Agerskov]] og opbevarer i en lille udstilling Scotts arkiver, hans sindrige instrumenter og ikke mindst originalerne af hans over 700 vidneafhøringer.

En del anlæg ligger på privat grund, men der er etableret trampestier til dem. Der er opsat vejvisningsskilte til de enkelte anlæg