Forskel mellem versioner af "Skisma"

14 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
m (→‎Reformationen: Skulle vel have stået 'vestlige', ikke 'verdslige'.)
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
 
{{kilder|dato=Uge 52, 2013}}
 
'''Skisma''' (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud. Betegnelsen refererer oprindelig til en [[Kirken|kirkelig]] splittelse eller spaltning, som [[reformationen]] (overgang fra katolicisme til protestantisme), men bruges i dag også om brud eller splittelser i sammenhænge, som ikke har noget med kirken at gøre. Denne artikel handler om skisma i kirkelig betydning.
 
I [[Kristendommen|den kristne kirke]] var der fra begyndelsen stor uenighed om, hvordan det kristne budskab skulle fortolkes. Mange [[kirkehistorie|kirkehistoriske]] stridigheder opstod i tidens løb, hvoraf en stor del af dem førte til kirkesplittelser. Her en beskrivelse af nogle af de skismaer der delte den kristne kirke.
== Nestorianere / Assyriske kirke ==
{{Uddybende|Østens Assyriske Kirke}}
Nestorianismen er troen på Jesus som to på en gang forskellige og klart adskilte personer; en helt igennem menneskelig og en anden helt igennem guddommelig. Retningen blev til under inspiration fra nyplatonismen og en forkastelse af det perfekte guddommelige og spirituelle kunne forenes med det uperfekte, korrupte verdslige og kropslige. [[Nestorius]] (d. [[451]]) var en Syrisk munk der blev [[patriark af Konstantinopel]], den på det tidspunkt vigtigste kirkelige post. Et [[synode]] i [[Efesos]] år 432 blev indkaldt til at løse dette spørgsmål og konkluderede at nestorianismen var uforenelig med korrekt kristen lære. [[Nestorius]] blev afsat som patriark og fordrevet, først til Antiokia, så til Arabien og tilslut til Ægypten. Nestorianismen blev slukket inden for imperiet, men blomstrede for en tid i Persien og så langt væk som Kina, Indien, Mongoliet og Korea.
 
Problemet med nestorianismen fra et katolsk perspektiv er at den invaliderer Jesu opofrelses, for hvis Jesus er to adskilte personer, hvilke af dem døde så på korset? Hvis det er den menneskelige, er denne opofrelses ikke af guddommelige karakter og ikke rækkende til en renselse af menneskets synd.
== Pelagianisme ==
{{Uddybende|Pelagianisme}}
Pelagianisme er troen på, at mennesket kan opnå et syndfrit liv og Guds frelse alene gennem gode handlinger og brugen af den [[frie vilje]], og at Guds kærlighed er en hjælp men ikke en absolut nødvendighed. Det er benægtelsen af dogmet om [[arvesynden]]. Pelagianisme prædiker, at [[Jesus|Jesu]] rolle er begrænset til at være et godt eksempel som modvægt til [[Adam (bibelsk person)|AdamAdams]]s dårlige. Pelagius var en [[munk]], der levede i Rom i det 5. århundrede. Pelagianisme blev modarbejdet af [[Augustin]], fordømt af [[pave]] [[Pave Innocens 1.|Innocens 1.]] i år [[417]] og dømt kættersk ved synoden i [[Efesos]] år 432.
 
Problemet med pelagianismen fra et katolsk perspektiv er, at den ikke forstod menneskets inderste natur, svaghed. At mennesket modsat Pelagius' lære ved sin natur er syndigt og dømt ved Adams fald.
Luther var i begyndelsen ikke opsat på at bryde med den [[katolske kirke]], men ville reformere den indefra. Han var overbevist om at man blev nødt til at vende tilbage til Skriften (Bibelen) som eneste grundlag for kirken. Den katolske kirke anvendte i stor stil forskellige traditioner og filosofier som sit grundlag ud over Bibelen. Luthers motto blev "Sola Scriptura" (Skriften alene) og blev grundlaget for, at der på lutherske universiter blev lagt vægt på at lære græsk og hebraisk, så man kunne læse Bibelen på originalsproget.
 
Luther var overbevist om, at paven, som jo var Kristi stedfortræder, ikke var klar over den grove udnyttelse, som fandt sted, og selv ville være interesseret i at rense kirken for urene elementer. Efter nogen tid blev Luther dog bevidst om, at paven var den, der stod bag hele denne korrumpering at kirken, og han begyndte i sine breve at angribe paven personligt, hvilket var med til at han i 1521 blev [[lyst i band]] ved Worms-ediktet ([[Rigsdagen i Worms]]).
 
Herefter var Luther fredløs, og han var i åben krig med selve kirken. Han blev dog støttet af flere parter, som kunne se det fornuftige i det han sagde. Blandt andet var de økonomiske perspektiver svært tillokkende for fyrsterne, som gennem tiden havde mistet både land og magt til kirken. Kirken besad enorme mængder land og gjorde endog krav på at bestemme over kejseren.
Protestantismen selv kan inddeles i en lang række forskellige retninger.
 
[[Fil:Kristendom historisk.jpg|framedframe|center|Forskellige fortolkninger af biblen og andre faktorer medførte igennem årtusinderne en opdeling i forskellige kristne retninger, men alle grene har rod i den tidlige ur-kirke.]]
 
== Se også ==
* [[Koncil]]
* [[Synode]]
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Religion]]
546.492

redigeringer