ForstandsrettenForstrandsretten, dvs. ejendomsretten til vrag, vraggods m.v. har været uændret siden Jyske lov og har altid været den samme i kongeriget og i Slesvig. Dog blev det ved Danske Lov institueret, at vrag og vraggods ikke længere uden videre var kongens, men skulle opbevares og mod betaling af bjergeløn udleveres til den, som kunne bevise sit ejerskab, hvis ejeren meldte sig inden "år og dag". I perioder har dele af forstrandsretten af kongen været givet til kirken og til adelen, men disse privilegier bortfaldt dels ved [[reformationen]] og dels ved [[grundloven]] af [[1849]]. Nu om dage findes privat forstrandsret kun i enkelte tilfælde, hvor den i sin tid er solgt af kongen i henhold til en særlig kontrakt. Det gælder øen [[Anholt]], øerne [[Manø]] og [[Fanø]] i [[Vadehavet]] samt 22 km. af vestkysten fra [[Thorsminde]] Gab og sydpå til [[Holmsland Klit]]. Både på statens og på de private forstrande er der ansat [[strandfoged]]er, som i henhold til strandingsloven af [[1895]] fører tilsyn med stranden og tage vare på vrag, vraggods m.v.
