|
|Partei = CDU
}}
'''Kosel''' (på dansk findes også den ældre form '''Koslev''') er en landsby og kommune i [[Kosel Sogn]] i [[Kreis Rendsborg-Egernførde|Rendsborg-Egernførde kreds]] i delstaten [[Slesvig-Holsten]] ([[Sydslesvig]]). I den danske tid hørte landsbyen under [[Kosel Sogn]] ([[Risby Herred]]). Byen er beliggende ved [[Slien]] i den sydlige del af halvøen [[Svans (Slesvig)|Svans]] nær [[Egernførde]].
Kommunen med cirka 1.300 indbyggere omfatter ved siden af Kosel by også Bonert (også Bonum, ''Bohnert''), Eskildsmark (også Eskilsmark, på tysk ''Eschelsmark''), Lundsgaard (''Lundshof''), [[Mysunde]] (''Missunde''), Ornum og Vesby (''Weseby''). Den samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i [[Slien-Østersø Amt|Slien-Østersøen kommunefællesskab]] (Amt Schlei-Ostsee).
1848 og 1864 kom det ved Mysunde til kamphandlinger mellem danske og tyske tropper.
==Bonert / Bonum==
{{se også|Bonert}}
Bonert / Bonum (på tysk ''Bohnert'') blev første gang nævnt 1352 som ''Boner''. Senere findes formen ''Bonum''. Stednavnet betyder ''blank'' eller ''hvid'' (sml. germ. ''*bon'')<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. Auflage, Neumünster 1992, side 165</ref>. I nærheden af Bonert på en lille halvø ved Mysunde Nors østlige bred og tæt på Buborghøjen lå det såkaldte ''Kapel til den mørke stjerne'' (eller ''finis terrae''≈''verdens ende''), som menes at være opført for at sone [[Erik Plovpenning|Erik Plovpennings]] mord, som foregik på Slien i 1250. Til kapellet valfartes i lang tid, og da kapellet nedbrudtes, blev materialerne anvendt til kirken i [[Risby (Slesvig)|Risby]]. Den lille halvø bærer op til idag navnet Den mørke Stjerne (''Finsterstern''). Tæt på Buborg ligger den forhenværende [[Kongsborg (Sydslesvig)|Kongsborg]], som byggedes 1415 af Erik af Pommern og 1417 forgæves blev belejret af holstenerne <ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', 3. bind, Kjøbenhavn 1864, side 281</ref>
Landsbyen Bonert (på tysk ''Bohnert'') er beliggende nord for Mysunde. Stednavnet betyder ''blank'' eller ''hvid'' (sml. germ. ''*bon'')<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, side 165</ref>. I nærheden af Bonert ligger den forhenværende [[Kongsborg (Sydslesvig)|Kongsborg]], højen Buborg, den lille halvø ''Den mørke Stjerne'' (''Finsterstern''), boområder Kelkjær (''Kehlkahr'') og Bonertmark (''Bohnertfeld'') samt [[sommerhusområde]] Hülsen. Nord for Bonertmark ved grænsen til Risby kommune ligger halvøen Hagehoved (''Hakenhöft'')
Lidt længere mod Slien ligger Kelkjær (''Kehlkahr'') og Hülsen. Sidstenævnte stednavn betyder hylse (fra tysk ''Hülse'', svensk ''hylsa'', norsk ''hylse'', beslægtet med ''hylle'', her i betydning af blomsterhylster) og henviser til [[Kristtorn (art)|kristtorn]]<ref>Chronik der Gemeinde Kosel, Kosel 2016, side 303</ref>, som findes flere steder i det østlige [[Jylland]] i [[Bøgeskov (plantesamfund)|bøgeskove]] og [[krat]] - såsom også nede ved Slien. På [[Angeldansk|angeldansk]] kaldtes kristtorn også for ''hyffel'' <ref>Bent Jul Nielsen og Magda Nyberg: ''Ordbog over den danske dialekt i Angel'', København 1995, side 240</ref> og ''høffel'' <ref>[[Eiler Henning Hagerup]]: ''Om det danske Sprog i Angel'', København 1867, side 30</ref>. Hülsen/Hylse er et tidligere kådnersted (husmanssted), nu er der et [[sommerhusområde]] med [[Marina|marina]] (lystbådehavn).
Nord for Bonertmark (''Bohnertfeld'') ved grænsen til Risby kommune ligger halvøen Hagehoved/Hakenhøvt (''Hakenhöft''), hvor der før fandtes et stort teglværk. Tidligere var der en færgeforbindelse fra Hagehoved til Ulsnæs Strand.
==Eskildsmark==
|
