HOFOR: Forskelle mellem versioner

'''HOFOR''', forkortelse for '''Hovedstadsområdets Forsyningsselskab''', er en dansk [[forsyningsvirksomhed]], der forsyner flere kommuner i hovedstadsområdet med [[vandforsyning|drikkevand]], samt håndterer [[nedbør|regn-]] og [[spildevand]]. Virksomheden leverer ligeledes [[fjernvarme]], [[fjernkøling]] og [[bygas]] i [[Københavns Kommune]], rejser vindmøller i hele Danmark samt investerer i [[vedvarende energi]]. HOFOR ejer [[Amagerværket]] kraftvarmeværk.

Fjernvarmen i København produceres enten som varmt vand eller damp. Fordelingen af fjernvarmen ud til københavnerne sker i to separate systemer – et for varmt vand og et for damp. For at reducere varmetabet i fjernvarmesystemet har man siden 1990'erne arbejdet på at nedlægge dampsystemet, så der i 2021 kun vil være ét stort vandbaseret fjernvarmesystem.

HOFORs produktion af drikkevand er udelukkende baseret på rent grundvand. Søvandsanlægget ved Regnemark Vandværk, som i mange år kun var blevet brugt til nødforsyning, blev endeligt nedlagt i 2009, og siden da har vandet i København ikke været tilsat klor. Indvindingen af grundvand fordeler sig på syv regionale og syv lokale vandværker. Herfra leveres vand til HOFORs otte ejerkommuner og til flere andre forsyninger i hovedstadsområdet. I alt indvindes årligt 54 mio. m³ vand, som via ca. 2000 km. drikkevandsledninger leveres til ca. 1 mio. borgere. HOFOR arbejder for at beskytte drikkevandet mod forurening, bl.a. gennem [https://www.hofor.dk/privat/vand/bliv-klog-paa-drikkevandet/saadan-beskytter-vi-drikkevandet/rent-drikkevand-ny-skov/ skovrejsning]. I 2017 begyndte HOFOR at blødgøre drikkevandet fra Brøndbyvester Vandværk, og det er planen at alt vand, der leveres af HOFOR, med tiden skal blødgøres. Det vil ske efterhånden, som vandværkerne renoveres. Vandet fra HOFORs vandværker er certificeret efter [https://www.ds.dk/da/standardisering/ledelsesstandarder/foedevaresikkerhed ISO 22000,] som er international standard for fødevaresikkerhed.

HOFOR Spildevand sørger for transport og håndtering af regnvand og spildevand for omkring 800.000 borgere i de otte ejerkommuner, og vedligeholder ca. 4000 km. kloaknet. Spildevandet renses på de tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen, som alle er ejet af BIOFOS.

På grund af klimaforandringerne, som giver hyppige og kraftige regnskyl, og flere skybrud, har HOFOR siden 2011 etableret store bassinledninger ('skybrudsledninger') under byerne, så regnvandet hurtigt kan komme væk. Der er etableret en 3,1 km. skybrudstunnel i Hvidovre fra Næsborgvej i nord til Åmarken i syd, og en 580 meter skybrudstunnel ved Øresundshospitalet på Østerbro i København. Flere tunneller er i støbeskeen, bl.a en under Strandboulevarden i København.

I København har HOFOR siden 2008 distribueret koldt vand til køling gennem et sammenhængende rørsystem. Fjernkøling anvendes af større erhvervsejendomme og offentlige bygninger til køling af fx. serverrum eller til aircondition. Fjernkølingsnettet strækker sig over 18 km. og udbygges hurtigt, bl.a. i [[Ørestad]]. Fjernkøling produceres på tre forskellige måder:

Historien bag HOFOR går tilbage til [[1857|1857,]] hvor Københavns Belysningsvæsen blev etableret sammen med det første gasværk i København, som lå, hvor Den Hvide Kødby ligger nu. Belysningsvæsenet opsatte og tændte byens nye gadelamper, der brændte på gas. Man kan argumentere for, at afløbsselskabet er ældre, da man begyndte at etablere kloakker i København i 1855. Etableringen af kloakker i byen skete på baggrund af koleraepidemien i 1853, som slog næsten 5000 mennesker ihjel. Det var også på baggrund af koleraen, at Københavns Vandforsyning blev etableret [[1859]]. Københavns første vandværk lå nær Studiestræde, hvor Pumpehuset ligger i dag, men vandet blev hentet fra kildepladser langt fra byen.

Elforsyningen startede op, da byens første elværk, Gothersgade Elværk, blev sat i drift i [[1892]], og produktionen af fjernvarme begyndte faktisk som et biprodukt fra elproduktionen, da man i [[1925]] begyndte at udnytte overskudsvarmen fra elproduktionen på Gothersgade Elværk til opvarmning af Belysningsvæsenets lokaler i Vognmagergade.

Vandforsyningen i København etablerede gennem tiderne 8 vandværker, hvoraf nogle lå så langt væk fra København som [[Lejre]], [[Slangerup]] og [[Køge]] – og blev med tiden Danmarks største vandforsyning. Kun Københavns første vandværk, nu spillestedet [[Pumpehuset (København)|Pumpehuset]], er ikke længere i drift. Vandværket stod færdigt 1859 og lå på det, der dengang var voldanlægget rundt om København. Dette vandværk fik leveret vand fra 14 kildepladser langs [[Harrestrup Å]]. Nogle af disse kildepladser leverer stadig vand til vandforsyningen. Siden er antallet af vandværker udvidet støt, sideløbende med Københavns vækst, så syv lokale og syv regionale vandværker nu (2018) leverer vand til hovedstaden. [[Søndersø (Nordsjælland)|Søndersø]] Vandværk ved [[Værløse]] (1891) blev i første omgang anlagt for at udnytte overfladevandet fra Søndersø, men siden fandt man store vandreserver langs søen og Tibberup Å. Herefter fulgte Thorsbro Vandværk ved Ishøj (1905), Nybølle Vandværk og Islevbro Vandværk (1923), [[Marbjerg]] Vandværk (1934), Lejre Vandværk (1939), Slangerup Vandværk (1954) og Regnemark Vandværk (1964) ved Køge Å. Disse vandværker indvinder grundvand fra i alt 56 kildepladser, som hver for sig kan være fra nogle hundrede meter til 7 kilometer lange og 40-100 meter brede. De strækker sig som bånd langs åer og vandløb. Herfra pumpes grundvand op fra undergrunden og ledes til behandling på vandværket. Indtil 1890'erne løb vandet i en åben rende (Kildevandsløbet) langs Harrestrup Å, gennem Damhussøen (som i virkeligheden er et gammelt, kunstigt vandreservoir) og Grøndalsåen ind til Sankt Jørgens Sø, som fungerede som vandreservoir indtil 1959. Rester af dette løb kan stadig anes flere steder langs åerne fra Harrestrup Landsby til Åboulevarden, tydeligst i Krogebjergparken og Grøndalsparken. I dag (2018) foregår vandtransporten i store underjordiske rør. Vandet er gennem tiderne blevet opbevaret først i [[Damhus Sø|Damhussøen]] og [[Søerne|Sankt Jørgens Sø]], senere i [[Cisternerne]] i [[Søndermarken]], [[Brønshøj]] Vandtårn (lukket), [[Bellahøj]] Højdebeholder (nedrevet), og Gladsaxe vandtårn (nedrevet). I dag opbevares vandet hovedsagelig på [[Tinghøj Vandreservoir|Tinghøj]] Højdebeholder i Gladsaxe. Alt vandet er baseret på grundvand, og det er så rent, at man på de fleste værker kan nøjes med at ilte og filtrere vandet, før det sendes ud til kunderne.

Følgende nøgledatoer knytter sig til Københavns Belysningsvæsen / Københavns Energi'sEnergis historie (Københavns vand og afløb er først inkluderet fra deres fusion med Københavns Energi):

* 4. december 1857 – [[Vestre Gasværk]] sender for første gang gas i rørene, og [[tranlygte]]rne i København udskiftes med gaslamper

* 6. oktober 1902 – [[Østre elektricitetsværk]] sættes i drift med forsyning af sporvejene,. denDen 14. oktober tilsluttes den første lysbelastning

* 8. juni 1927 – Vestre Gasværk ophører med at producererproducere gas

* 10. januar 1931 – Under nedrivningen af Vestre Gasværk sker der en eksplosion i en tidligere gasbeholder, og en arbejder omkommer

* juliJuli 1953 – [[Svanemølleværket]] går i drift ved [[Nordhavnen]]

* 23. september 2003 – Hele [[Sjælland]], [[Bornholm]] og Syd[[sverige]] rammes af et massivt strømsvigt, og elnettet lægges dødt