Romerriget: Forskelle mellem versioner

De næste to århundreder nød romerne en hidtil uset politisk stabilitet og velstand, kendt som ''[[Pax Romana]]'' ("Romersk fred"). Efter mordet på [[Caligula]] i 41 e.Kr. overvejede [[Senat]]et kortvarigt at genoprette republikken, men [[Prætorianergarden]] proklamerede [[Claudius]] som kejser. Da Claudius' efterfølger [[Nero]] begik selvmord i 68 e.Kr. triumferede vandt [[Vespasian]] i 69 e.Kr. i kampen om kejserembedet ved som kejser at grundlægge det [[flaviske dynasti]] med sin søn [[Titus]] som kejserefterfølger.

Han åbnede [[Colosseum|det Flaviske Amfiteater]] kort efter [[Vesuv]]s udbrud i 79 e.Kr.. Efter lange borgerkrige begyndte [[Diocletian]] [[Tetrarkiet]] med fire kejsere på én gang. Det mislykkedes og førte til en borgerkrig, der blev afsluttet af [[Konstantin den Store|Konstantin I]], som besejrede sine rivaler og blev den enehersker. [[Theodosius I]] blev den sidste kejser af imperiet.

Romerriget var blandt de mest magtfulde økonomiske, kulturelle, politiske og militære kræfter i verdenverdensh. Dets lange levetid gav det varig indflydelse på latinsk og græsk og på kultur, religion, arkitektur, filosofi, jura og styreform. I [[middelalder]]en blev der gjort forsøg på at genskabe imperiet, herunder det [[Russiske Kejserrige]] og [[Det tysk-romerske Rige]]. De [[Spanske Imperium|spanske]], [[Franske koloniimperium|franske]], [[Det portugisiske koloniimperium|portugisiske]] og [[Britiske Imperium|britiske]] koloniimperier spredte romersk og græsk kultur over hele verden og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af den moderne verden.

Der findes spor af [[Roms grundlæggelse|ældgamle beboelser]] i området omkring Rom, men byen [[Antikkens Rom|Rom]] og dermed begyndelsen på det senere verdensrige blev ifølge traditionenmyterne grundlagt af brødrene [[Romulus og Remus]] den [[21. april]] [[753 f.Kr.]]. Rom begyndte at ekspanderende kort efter grundlæggelsen af republikken i det 6. århundrede f.Kr., selv om den romerske republik ikke erobrede territorier udenfor [[Italien]] før det 3. århundrede f.Kr..<ref>Christopher Kelly, ''The Roman Empire: A Very Short Introduction'' (Oxford University Press, 2006), side 4ff.; Claude Nicolet, ''Space, Geography, and Politics in the Early Roman Empire'' (University of Michigan Press, 1991, originally published in French 1988), side 1, 15; [[T. Corey Brennan]], ''The Praetorship in the Roman Republic'' (Oxford University Press, 2000), side 605 ''et passim''; [[Clifford Ando]], "From Republic to Empire", in ''The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World'' (Oxford University Press, side 39–40.</ref> Den romerske republik var ikke en nationalstat i moderne forstand, men et netværk af byer efterladt til at regere sig selv (dog med varierende grad af uafhængighed fra [[det romerske senat]]) og provinser, som blev administreret af generaler. Riget blev ikke regeret af kejsere, men af årligt folkevalgte [[magistrat]]er (med [[consul]]er øverst) i forståelse med senatet.<ref>Clifford Ando, "The Administration of the Provinces", in ''A Companion to the Roman Empire'' (Blackwell, 2010), side 179.</ref> Af forskellige årsager var det 1. århundrede f.Kr. en tid med politiske og militære omvæltninger, som i sidste ende førte til regering af kejsere.<ref>Nicolet, ''Space, Geography, and Politics in the Early Roman Empire'', side 1, 15; Olivier Hekster and Ted Kaizer, preface to ''Frontiers in the Roman World. Proceedings of the Ninth Workshop of the International Network Impact of Empire (Durham, 16–19 April 2009)'' (Brill, 2011), side viii; [[Andrew Lintott]], ''The Constitution of the Roman Republic'' (Oxford University Press, 1999), side 114; W. Eder, "The Augustan Principate as Binding Link," in ''Between Republic and Empire'' (University of California Press, 1993), side 98.</ref> Konsulernes militære magt hvilede ipå romerrettens begreb ''imperium'', som bogstaveligt betyder "kommanderende" (typisk i en militær forstand).<ref>John Richardson, "''Fines provinciae''", ini ''Frontiers in the Roman World'', side 10.</ref> Lejlighedsvis fik dygtige konsuler den honorære titel ''imperator'' (kommandør), og af den kommer ordet "kejser" (og "imperium"), da denne titel blev givet de første kejsere ved deres tiltrædelse til magten.<ref>Richardson, "''Fines provinciae''", in ''Frontiers in the Roman World'', side 1–2.</ref> Navnet Cæcar ligger også til grund for både kejser og czar.

Rom varblev ødelagtudfordret af en lang række interne konflikter og borgerkrige fra slutningen af 2. århundrede f.Kr., mens det samtidig kraftigt udvidede sin magt over Italien. I 44 f.Kr. var [[Julius Cæsar]] diktator, da han blev myrdet. Gruppen, som fik ham myrdet, blev fordrevet fra Rom og besejret i slaget ved Phillipi i 42 f.Kr. af en hær under ledelse af [[Marcus Antonius]] og Cæsars adoptivsøn [[Octavian]]. Antonius og Octavians opdeling af den romerske verden imellem sig varede ikke ved, og Octavians styrker besejrede Antonius og Cleopatra i slaget ved Actium i 31 f.Kr..

I år 27 f.Kr. gjorde SPQR: Senatet og folket i Rom Octavian til ''princeps'' ("første"), og dermed begyndte [[Principatet]] (27 f.Kr. til 284 e.Kr.), og han fik navnet ''Augustus'' ("den ærede"). Selv om den gamle konstitution forblevstadig påvar plads,i komkraft Augustusog tilfastlagde atstyret dominere den. Selv om romerriget varsom en republik, havdefik Augustus rent teknisk al myndighed i Rom.<ref>Ronald Syme,''The Roman Revolution'', Oford: Oxford University Press, 1939, 3–4.</ref> Hans styre gjorde en ende på et århundrede med borgerkrige, og markerede starten på en hidtil uset periode med fred og velstand. De 200 år som begyndte med Augustus regeringstid er traditionelt betragtet som ''Pax Romana'' ("Romersk fred"). I løbet af denne periode blev sammenbindingen af imperiet fremmet af en høj grad af social stabilitet og økonomisk velstand, som Rom aldrig før havde oplevet. Opstande i provinserne var sjældne, men blev nedkæmpet ''"nådesløst og hurtigt"'', når de opstod.<ref>Mary T. Boatwright, ''Hadrian and the Cities of the Roman Empire'' (Princeton University Press, 2000), side 4.</ref>