Buddhisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rettelse Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
Oprydning og struktur, da teksten var rodet |
||
Linje 1:
[[Fil:Gandhara Buddha (tnm).jpeg|thumb|Stående Buddha-statue ved Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede [[e.v.t.]]]]
'''Buddhisme''' er en ikke-[[teisme|teistisk]] [[religion]], som er baseret på læren fra [[Siddharta Gautama]] ([[sanskrit]]; på [[pali|pāli]]: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet mellem ca. [[6. århundrede f.Kr.|563 f.Kr.]] og ca. [[5. århundrede f.Kr.|483 f.Kr.]] i [[Indien]]. Buddhismen spredte sig gradvis fra Indien til [[Mellemøsten]], [[Centralasien]], [[Sydøstasien]], og de nordøstlige asiatiske lande [[Tibet]], [[Mongoliet]], [[Kina]], [[Korea]], [[Japan]], [[Vietnam]] og [[Taiwan]].
== Grundlæggelse ==
Buddhismen blev grundlagt af Siddhartha Gautama. Han tilhørte krigerkasten Khattiyas, den vise af shakyas, shakyamuni, som den japanske traditionen mest kalder ham – Buddha Shakyamuni (563 f.Kr. – 485 f.Kr.).▼
== Antal buddhister ==
Line 9 ⟶ 12:
Målet med buddhistisk praksis er at nå en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse. I buddhistisk tænkning er det ikke noget, man henter uden for sig selv, men er det, som er til stede helt af sig selv i sig selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i sit eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte "sindsgifte" (indbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse - så vidt det er muligt - skal det enkelte menneske nå frem til en indre tilstand af neutralitet), ved at det i stedet for at tænke, tale og handle ud fra disse bedrøveligheder, "vågner op" og når [[nirvana]].
== Buddhismens psykologi ==
Buddhismen omfatter en model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, der gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør<ref>Se Peter Elsass (2011). Buddhas veje - en introduktion til buddhistisk psykologi. Gyldendal </ref>. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for [[kognitiv terapi]]<ref>Se Dennis Tirsch (2015). Buddhist psychology and Cognitive Behavioural Therapy. Guilford Press</ref>.
== Buddhismens etik ==
Buddhismens [[etik]] bygger på principperne om respekt for alt [[liv]], samt en mådeholden livsførelse<ref>https://www.religion.dk/buddhisme/anvendt-etik-i-buddhismen</ref>. Den mentale praksis fokuserer på etisk-[[moral]]sk selvdisciplin (''[[Sila (buddhisme)|sila]]''), [[meditation|meditativ]] koncentration (''[[samadhi]]''), uforbeholden kærlighed (''[[mettā]]'') og visdom (''[[prajna|prajñā]]'').
== Den ottefoldige vej ==
Line 19 ⟶ 22:
{{Wikify|dato=maj 2007}}
{{sprog|dato=juli 2011}}
{{Uddybende|Den ædle ottefoldige vej}}Grundlaget for alle former af buddhisme er en etisk baggrund, som finder udtryk i den ottefoldige vej<ref>https://www.religion.dk/leksikon/otteleddede-vej-den</ref> (atthangika-magga), der er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca). Desuden er troen på reinkarnation og karma en fast del af den buddhistiske anskuelse. ▼
Verden eller livet her på jorden er for buddhister ikke bare sjov, og den buddhistiske praksis drejer sig ikke om at have det sjovere, eller at tage livet så let som muligt. Tværtimod går Buddhismen ud fra en erkendelse af sandheden: at døden, sygdom og alder eksisterer for alt levende. Det drejer sig om at blive sig den chance bevidst, vi har som mennesker, og at være ansvarlig for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i, at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karma er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt hvad der sker med os lige nu.
== Buddhismen som religion ==
▲Grundlaget for alle former af buddhisme er en etisk baggrund, som finder udtryk i den ottefoldige vej<ref>https://www.religion.dk/leksikon/otteleddede-vej-den</ref> (atthangika-magga), der er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca). Desuden er troen på reinkarnation og karma en fast del af den buddhistiske anskuelse.
Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler. Nogle af disse retninger og skoler tillægger buddhismen en klar religiøs betydning<ref>Denne opfattelse findes i Anders Nielsen (2018). Buddhisme. Systime</ref>.
▲Verden eller livet her på jorden er for buddhister ikke bare sjov, og den buddhistiske praksis drejer sig ikke om at have det sjovere, eller at tage livet så let som muligt. Tværtimod går Buddhismen ud fra en erkendelse af sandheden: at døden, sygdom og alder eksisterer for alt levende. Det drejer sig om at blive sig den chance bevidst, vi har som mennesker, og at være ansvarlig for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i, at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karma er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt hvad der sker med os lige nu.
En række steder har buddhismen indoptaget lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). Buddhismen forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger (som [[Gud (monoteistisk)|Gud]] eller [[Gud (højere væsen)|guder]]) – men nogle retninger og skoler tilbeder og giver offer til forskellige guder lavet af guld eller lignende.
Andre mener, at buddhismen i højere grad skal betragtes som en ikke-teistisk religion. Nogle former for buddhisme er ateistisk<ref>https://en.m.wikipedia.org/wiki/Secular_Buddhism</ref>, mens andre former ikke er. I visse lokale former for buddhisme har man således en mytologi, hvor der indgår guder. Men også disse guder er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma (som det jo er lidt i kristendommen, med forestillingen om at en præst kan give os absolution). Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte og ser derfor ingen mening i at befri sig fra eksistensen.
Hvordan man udfører Buddhismen i praksis afhænger også af gren og individ og er altid påvirket af de kulturelle omgivelser. Buddhismen har i sit historiske forløb tilpasset sig mere end andre religioner til de forskellige ritualer og kulturelle forhold. Zen Buddhisme er ikke den Buddhisme vi finder på Sri Lanka, eller i Ladahk (Tibet). Det kan siges, at den oprindelige form af Buddhisme Theravada er fokuseret mere på en intern psykologisk praksis, nedskrevet i Pali Kanonen, på det første koncil efter Buddhas Nirvana. Her finder vi de oprindelige tekster af Buddhismen.
== Buddhismen som filosofi ==
Hinayana (det lille fartøj) og Mahayana (det store fartøj) er gamle begreber, man kan også kalde Mahayana for Boddhisattva-jana (fartøjet af Boddhisattvaen). Ifølge Damien Keown kan man sammenligne en Boddhisattva med Jesus Kristus, fordi medlidenhed har fået en central rolle i Mahayanaen. Det drejer sig ikke mere om at nå Nirvana for sig selv; alt levende, som vi er ens med, skal opnå befrielsen. Skismaet mellem de to hovedretninger opstod omkring år 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Nogen skelner også mellem den sydlige og den nordlige form af buddhisme. I løbet af århundrederne har Siddhartha fået den guddommelige status, som dog ikke er oprindelig i læren (dharmaen).▼
Nogle opfatter hovedsagelig buddhismen som en filosofi eller som en livsanskuelse<ref>Denne opfattelse præsenteres i kapitel 2 i Anders Dræby: Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag, 2018</ref>. Flere mener, at buddhismen i almindelighed snarere bør forstås som en filosofi end som en religion i almindelig forstand<ref>Se http://www.phendeling.dk/dokumenter/introduktion%20til%20buddhismen.pdf</ref>. Desuden har buddhismen siden sin begyndelse indeholdt en lang række filosofiske skoler som f.eks Madhyamaka og Yogacara<ref>https://en.wikipedia.org/wiki/Buddhist_philosophy</ref>.
== Theravada, Mahayana og Vajrayana ==
▲Buddhismen blev grundlagt af Siddhartha Gautama. Han tilhørte krigerkasten Khattiyas, den vise af shakyas, shakyamuni, som den japanske traditionen mest kalder ham – Buddha Shakyamuni (563 f.Kr. – 485 f.Kr.).
Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:▼
Mahayana er en gren af Theravada.▼
Inden for disse to grene, findes der mange forskellige skoler, som hver lægger vægt på forskellige dele af Buddhas belæringer.▼
Omkring 200 år efter Buddhas død, opstod Mahayana-grenen.▼
▲Theravada kaldes også for Hinayana (det lille fartøj). Hinyana og Mahayana (det store fartøj) er gamle begreber, man kan også kalde Mahayana for Boddhisattva-jana (fartøjet af Boddhisattvaen). Ifølge Damien Keown kan man sammenligne en Boddhisattva med Jesus Kristus, fordi medlidenhed har fået en central rolle i Mahayanaen. Det drejer sig ikke mere om at nå Nirvana for sig selv; alt levende, som vi er ens med, skal opnå befrielsen. Skismaet mellem de to hovedretninger opstod omkring år 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Nogen skelner også mellem den sydlige og den nordlige form af buddhisme. I løbet af århundrederne har Siddhartha fået den guddommelige status, som dog ikke er oprindelig i læren (dharmaen).
Ifølge Tibetansk buddhistisk mytologi, er [[Buddha]] den fjerde ud af de 1.000 buddhaer, som indleder en periode med buddhisme, mens der er [[liv]] i dette univers.
Line 61 ⟶ 78:
Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.
[[Theravada|<nowiki/>]]
▲Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:
▲* [[Theravada|<nowiki/>]][[Theravada]]
▲* [[Mahayana]]
▲* [[Vajrayana]] - også kendt som diamantvejsbuddhisme.
▲Mahayana er en gren af Theravada.
▲Inden for disse to grene, findes der mange forskellige skoler, som hver lægger vægt på forskellige dele af Buddhas belæringer.
▲Omkring 200 år efter Buddhas død, opstod Mahayana-grenen.
== Lægfolk og munke/nonner ==
[[Fil:Preah Pithu T Monks - Siem Reap.jpg|thumb|En gruppe munke i [[Cambodja]].]]
| |||