Jagten på Odin: Forskelle mellem versioner

Keller peger på, at størstedelen af fundamentet for Heyerdahls teorier er baseret på ligheder i navne på personer fra den [[Nordisk mytologi|norrøne mytologi]] og geografiske stednavne i Sortehavs- og Kaukasusregionen. Sammenligningen mellem disse navne er gjort helt uden at tage hensyn til moderne [[lingvistik|lingvistiske]] teorier. F.eks. mente Heyerdahl at byen [[Azov]] i [[Rusland]] har sit navn fra ''as-hof'' – ''asenes tempel''. Blandt lingvister og historikere er det i dag alment accepteret, at byen Azov fik navnet sit navn fra en tyrkisk befolkningsgruppe, over 1.000 år efter aserne levede der jf. hvor Heyerdahl. Heyerdahl peger desuden på lighederne mellem ordene [[asir]] og navnene på folkeslagene [[azeri]] og [[osseter]] fra Kaukasus, mellem gudenavnet [[Odin]] og det kaukasiske sprog [[udinsk]] og mellem gudenavnet [[Tyr (gud)|Tyr]] og [[Tyrkiet]], og mellem [[vaner]] (en gruppe norrøne guder) og ordet ''vannisk'', som i det 19. og [[20. århundrede]] blev brugt til at betegne et [[urartisk sprog]], som tidligere blev talt omkring [[Vansøen]]. Lingvister og historikere mener modsat Heyerdahl, at det ikke er nogen grund til at tro at disse ligheder er andet end tilfældigheder. Det fremstår som en svaghed ved Heyerdahls historieformidling, at han ikke i tilstrækkelig grad inddrager den vestlige sprogvidenskab, herunder accepterede teorier om sprogforandring.