Versionen fra 24. maj 2018, 18:53 redigér SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m Fjerner fast billedstørrelse ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. aug. 2018, 12:22 redigér fjern redigering Entropeter (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 394 edits Dele af teksten er omorganiseret. Den spekulative aramæiske version har fået sit eget afsnit. Jeg har tilføjet at visse dele af Fadervor ikke findes i de ældste håndskrifter, hvilket også nævnes i den autoriserede oversættelse fra 1992. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Fader vor''' eller '''Fadervor''' er en [[kristendom\|kristen]] [[bøn]], som findes i [[Matthæusevangeliet]], kapitel 6, vers 9-13<ref>{{bib\|Matt\|matt\|6\|9}} Bibelen på nettet, Det Danske Bibelselskab</ref>, og udgør en del af [[Bjergprædikenen]]. Den bøn, [[Jesus]] lærte [[Jesu disciple\|disciplene]], tror man kan være kommet fra Jesus selv. Den oprindelige bøn har været kort, ligefrem, og skal på [[aramæisk]] også have rimet og været [[Rytme\|rytmisk]]. Fraregnet tilføjelser og forandringer kan den have lydt omtrent sådan: "Far, lad dit navn holdes helligt. Lad dit rige komme. Giv os i dag vort daglige brød. Tilgiv os vor skyld, som vi tilgiver dem, der står i skyld til os. Og sæt os ikke på prøve." <ref>Jonas Gardell: ''Om Jesus'' (s. 156), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0</ref> Bønnen bruges ofte som et eksempel, når man vil illustrere, hvordan et sprog ser ud. Det skyldes at [[Bibelen]] er oversat til mange [[sprog]], og at mange kristne kender lige netop dette tekststykke udenad. Der kan findes en del eksempler på Fadervor på forskellige sprog i Wikipedia. (Følg denne artikels henvisninger til ''andre sprog'' og evt. disses respektive ''Hvad henviser hertil''-funktioner.)▼ == Folkekirken == Line 19 ⟶ 21: </blockquote> Ovenstående oversættelse indeholder formuleringerne "forlader vore skyldnere" og "For dit er Riget og agten og æren i evighed!" som traditionelt har været en del af Fadervor i Danmark, men disse formuleringer findes ikke i de ældste græske udgaver af Matthæus evangeliet, som oversættelsen ellers bygger på. I [[gudstjeneste]]n bruger man enten den "nye" (ovenstående) udgave, eller den "gamle" (nedenstående) udgave: <blockquote> Line 70 ⟶ 72: </blockquote> ▲Bønnen bruges ofte som et eksempel, når man vil illustrere, hvordan et sprog ser ud. Det skyldes at [[Bibelen]] er oversat til mange [[sprog]], og at mange kristne kender lige netop dette tekststykke udenad. Der kan findes en del eksempler på Fadervor på forskellige sprog i Wikipedia. (Følg denne artikels henvisninger til ''andre sprog'' og evt. disses respektive ''Hvad henviser hertil''-funktioner.) ---- I [[Lukasevangeliet]] findes en anden version af det traditionelt brugte Fadervor fra Matthæusevangeliet: Line 101 ⟶ 102: (Den Nye Aftale – Det nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag 2007, 520 sider.) == Aramæisk udgave? == Man har førsøgt at rekonstruere hvordan Fadervor kan have lydt på [[aramæisk]], som var det sprog Jesus formodes at have talt. Den oprindelige bøn har været kort, ligefrem, og skal på [[aramæisk]] også have rimet og været [[Rytme\|rytmisk]]. Fraregnet tilføjelser og forandringer kan den have lydt omtrent sådan: "Far, lad dit navn holdes helligt. Lad dit rige komme. Giv os i dag vort daglige brød. Tilgiv os vor skyld, som vi tilgiver dem, der står i skyld til os. Og sæt os ikke på prøve." <ref>Jonas Gardell: ''Om Jesus'' (s. 156), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0</ref> == Referencer ==

Fader vor: Forskelle mellem versioner